– et forum for exlibriskunsten
hjemmeside_1

Antonini Ettore, I – Cafolla Maria Rosanna, I – Llin i Soler Daniel, ES – Kazimova Nina, RU

For de fleste af os er Johann Gutenberg kendt som den, der skabte det bevægelige enkeltbogstav, støbt i bly og dermed en revolution inden for bogtrykkunsten.
Mindre kendt, i hvert tilfælde uden for Italien, er en af hans samtidige, landsmanden Aldo Pio Manuzio eller på italiensk Aldus Pius Manutius. Samleren Gian Carlo Torre har i samarbejde med Domenico Guidi, Edoardo Barbieri, Enrico Tallone, Mauro Chiabrando og Andrea De Pasquale udigvet en meget smuk publikation med kunstnere, der har skabt exlibris, som relaterer sig til denne betydelige skaber af en række fremragende bogværker.
’Aldo Manuzio dal folio al tascabile. La vita e l’opera del primo editore moderno Gli Ex Libris narrano ed illustrano’. Il Levante Liberia Editrice. 2015. 240 pag.

hjemmeside_2

Antonacci Marianna, I – Bracchitta Sandro, I – Erman Ana, AR

Aldus Manutius (1449-1515) var en italiensk bogtrykker, forlægger og skriftforsker.
Bogen er udgivet i anledning af 500-året for kunstnerens død og det er forbløffende, hvor mangfoldige og varieret de mange kunstnere har tolket temaet og skabt små kunstværker, der belyser en af middelalderens betydelige kulturelle skikkelser.
Selv om størstedelen af kunstnerne er fra Italien, er der mange internationale aktører fra stort set hele verden. Interessant er, at der er mange relativt ukendte navne iblandt.
Manutius var bosiddende i Venedig, hvor den italienske renæssance havde sit udspring. Han arbejdede på at give sine metalbogstaver den smukkest mulige form. Resultatet blev Antikva (også kaldet Antigua), der blev anvendt overalt i Europa i det 16. århundrede. Ligesom Gutenberg forsøgte Manutius at efterligne håndskriften. Inspireret af Francesco Petrarca skabte han sammen med stempelskæreren Francesco Griffo en elegant let skrånende skråskrift, der i dag kendes som Italic eller Kursiv.

hjemmeside_3

Garcia Muro Llüisa, ES – Favaro Gianni, I – Graziani Paolo, I – Khulmann Frédéric, F

Han var den første, der trykte bøger i oktavformat (papiret falset tre gange). De kunne lige ligge i en lomme, så han kan siges at være opfinderen af “pocket-bogen”. Hans ypperste værk regnes for at være Hypnerotomachia Poliphili fra 1499. Omkring Manutius opstod en virksomhed, der udgav mange gamle klassikere i en ret korrekt form, idet Manutius selv var en dygtig filolog og beskæftigede andre lærde mænd.
Venedig var på dette tidspunkt ikke blot et center for trykkevirksomhed, men det havde også en stort bibliotek af græske manuskripter fra Konstantinopel og en gruppe græske indvandrere, der kunne hjælpe med oversættelsen. Han begyndte at samle græske lærde og trykkere, idet han havde ansat omkring 30 grækere i sit trykkeri og talte græsk derhjemme. Forordene til hans udgivelser var skrevet på græsk. Grækere fra Kreta indsamlede manuskripter og læste korrektur.
Bøger trykt af ham er kendt som aldinere.