– et forum for exlibriskunsten

Kunstnere

I 1950 udkom en beskeden mappe med otte smukke farvetræsnit af den polske grafiker Kazimierz Wiszniewski (1894-1962). Han hørte i en årrække til Polens førende kunstnere også på exlibrisområdet og er anført i Klaus Wittes Exlibris-Bibliographie euro-päischer Künstler med disse oplys-ninger: DEG Jb. 1951, S. 51; Hanrath II, S.25, 34, 38 (ill), 39, 50, 56; Severin&Reid, S. 175; Schutt-Kehm, S. 54, 389 (ill); Bauer-Katalog, S. 430, 432, 433 (ill); Gutenbergkatalog S. 66 (ill), 448, 449, Katalog Pfälz. LB, S. 298; Witte II, S. 184. Lex: Th.-B. XXXVI; Vol. V.

Af  Erik Skovenborg

Richard Rother blev født i 1890 i Bieber i bjerglandskabet Spessart, der mod vest afgrænser Franken-regionens vigtigste vindyrknings område, formet som en trekant af floden Main, med byen Würzburg i centrum. Det frankiske vinland byder på en rigdom af kunst og kultur og hyggelige landsbyer med bindingsværkshuse. Dette miljø kom til at præge Richard Rother både som menneske og som kunstner. I årene 1907-10 fik han undervisning i tegning og modellering som elev i ”Nürnberg Kunstgewerbeschule”, men det kneb med økonomien, og den unge studerende tilbragte mange timer med opgaver i de etablerede billedhuggeres værksteder i München og Frankfurt. 1910-13 studerede Rother som billedhugger ved Akademiet i München, men siden blev hans karriere afbrudt af 1. verdenskrig. Den unge soldat blev såret under felttoget i Champagne, hvor han dog benyttede lejligheden til at stifte bekendtskab med fransk vin.

Efter krigen etablerede Richard Rother sig som ung billedhugger og træskærer i vinbyen Kitzinger, og kun et tilfælde førte han over i den grafiske kunst. Et stærkt ønske om at udtrykke sin glæde over datteren Gertrauds fødsel fik Richard Rother til at skære sit første træsnit, som blev sendt ud til venner og bekendte. Træsnittet blev meget rost i byen ledsaget af talrige opfordringer til at satse på denne teknik til at skabe brugsgrafik. Det fik Richard Rother til at skifte kunstnerisk spor fra billedhugger til grafiker. Den beskedne kunstner var ikke god til at skrive regninger, men en årelang ansættelse som lærer ved ”Kunst- und Handwerkerschule Würzburg” sikrede ham det daglige brød. I 1957 modtog Richard Rother ”Deutscher Wein-kulturpreis”, og i 1975 fik han som 85-årig hjembyen Würzburgs kulturpris som påskønnelse for sin kunstneriske aktivitet, som i øvrigt fortsatte til kort før hans død i 1980.

En Schoppen Frankenvin

Franken er et af Tysklands 13 ”Anbaugebiete” (vindistrikter), hvor de frankiske vinbønder på skrænterne langs Mains bredder dyrker vin på 6.000 ha jord med muslingekalk, der giver optimale betingelser for druen Silvaner, som her opnår en kvalitet af verdensklasse. Frankerne er med rette stolte af deres vine og ”Bocksbeutel” flasken – det iøjefaldende kendetegn for Frankenvin. Bocksbeutel, det tyske ord for den sjove, dråbeformede flaske, betyder ”bukkepung”, og med lidt god vilje kan flasken da også minde om den pung, en gedebuk har mellem bagbenene.

Allerede Goethe elskede Frankenvin. ”Send mig endnu et par Würzburger, da ingen anden vin smager mig, og jeg bliver gnaven, når min sædvanlige yndlings drik er opbrugt”, skrev han i 1806 til sin kone Christiane. Hvis man i Franken bestiller en ”Schoppen”, får man serveret en kvart liter vin – altså 1/3 af en Bocksbeutel. Richard Rother bevarede livet igennem sin glæde ved vin og drak hver aften en Schoppen Silvaner. Han betragtede nærmest sine daglige glas vin som en slags medicin, og da han på et tidspunkt blev spurgt, hvordan han havde båret sig ad med at blive så gammel, svarede han: ”Hvad skal jeg sige? Jeg har ikke proppet mig med mad, har lagt røgen på hylden i tide, har passet mit arbejde og har aldrig nægtet mig selv en Schoppen Frankenvin”.

Et liv blandt druer og vinbønder

I det frankiske vinland smelter landskab, natur og kultur sammen i en enestående mangfoldig symbiose. De små vinbyer ligger som perler på en snor langs floden Main, befolket af borgere, hvis blod daglig blandes med vin i verdens gemytligste vinstuer. Den daglige omgang med egnens vinbønder, der kender til at arbejde i deres ansigts sved – men som også forstår at nyde frugten af deres arbejde ved et muntert høstgilde – var med til at forme kunstnerens livsrytme. Richard Rother blev en opmærksom iagttager af de mennesker, der havde deres arbejde i mark og kælder, og han brugte sin underfundige humor til at skildre vinbondens hverdag. Motiverne med vin dukkede op i bøger, exlibris, vinbrochurer og lokale restauranters spisekort. Så mange vinmotiver skaber man ikke uden selv at være en ven af vinen, og Richard Rother var i høj grad inspireret af den lokale Bochsbeutel såvel som dens indhold af Frankenvin.
Richard Rother skildrede sine mennesketyper helt nede på jorden, og han benytter ikke sit skarpe blik til en rolle som anklager eller dommer. Figurerne i hans motiver udstråler livsglæde og livsvisdom. Rothers træsnit griner ikke af vinbønderne, men ler sammen med dem – ikke med en høj, skrattende latter, men med den stille, hjertelige humor, som er frugten af en menneskelig udvikling. Hans arbejder viser en kunstner med et smil om læben, hvis humor ikke er spottende eller sarkastisk, og hvis hjerte står det frankiske vinlandskab og dets indbyggere nær.

Træsnittets mester

Træsnittet hører til de ældste af de grafiske metoder med en debut i slutningen af det 14. årh. og en blomstringsperiode i det 15. årh. Senere opstod træstikket, xylografien, men Rother brugte aldrig xylografens stikkel i det hårde endetræ, men skar troligt sine træsnit med enkle knive i langtræ. Det giver hans træsnit de livlige, let uregelmæssige, spidse streger, som kan minde om Middelalderens træsnit. Hans stil er enkel og kraftfuld, som det materiale, han skar sine motiver i. Rothers uddannelse som billedhugger satte sine spor i form af en klar og enkel komposition. Hvert motiv kan læses som en historie, men hvor ord var på sin plads, beherskede Rother kunsten at gøre bogstaverne til en del af træsnittets helhed; hans træsnit imponerer med bogstavernes klarhed og deres fordeling i forhold til billedmotivet. Farver og gråtoner hørte ikke til kunstnerens virkemidler; han forblev tro mod det opnåelige i træsnittets verden – en mester i begrænsningens kunst.

Processen med at føre den kunstneriske idé over på den hårde træflade kræver ikke kun fysisk styrke men også en øvet hånd og stor selvdisciplin. En forkert streg kan ikke viskes ud; en skåret linje bliver stående i endegyldig klarhed. Richard Rother forenede hjernens idérigdom og et skarpt øje med en sikker hånd og en suveræn teknisk kunnen, der lod hans mange, lystige indfald få frit spil på træfladen. Hans kunst er ærlig, næsten primitiv, i ordets positive betydning, i modsætning til kunstfærdig. Den, der vil skabe sin kunst ved at pløje furer i det hårde træ, gør det ikke let for sig selv; han må ønske klarhed og anspores af en stærk vilje til at udtrykke alt med den enkle streg. Med sin tekniske kunnen var Rother i stand til at skifte fra latter til gråd som et barn – et smil gennem tårer uden sentimentalitet. Det gav motiverne et liv, der taler for sig selv. I 1929 udgav han en mappe med 50 af sine arbejder under den træffende titel: ”Lachendes Holz” – det leende træsnit.

Brugskunst og exlibris

Ordet brugskunst står for mange kunstnere som et tungt åg, der hæmmer kunstnerens frihed – et bur for kunstens frie fugle. Man er tilbøjelig til at overse, at langt de fleste, store kunstværker, der er skabt i tidens løb, har været bestillingsværker, som gav kunstnere som Mozart smør på brødet. Et exlibris er per definition et bestillingsværk, hvor en bogejer giver sin udvalgte kunstner en opgave ledsaget af forskellige ønsker og direktiver. Richard Rother havde det alle dage fint med denne rollefordeling mellem kunstner og ”der Auftraggeber” – det tyske udtryk for kunden, der bestiller varen.  Rothers mangeartede produktion fra fødselsdagshilsner, bogillustrationer og reklamer til exlibris og fri grafik står som et fint symbol på betydningen af håndværket i kunsten.
Richard Rother så det som sin udfordring at vokse med den enkelte opgave og finde gode, kunstnerisk tilfredsstillende løsninger på bogejerens ønsker. Den gode exlibriskunstner må som Richard Rother besidde fire vigtige egenskaber:

Han skal beherske de tekniske krav, som det lille format stiller, til fuldkommenhed.
Som en talentfuld musiker skal han bestandig kunne skabe nye variationer over et givet tema.
Hans viden og idérigdom skal kunne finde original anvendelse for ejerens navn og fag med det formål, at gøre exlibrismotivet personligt og give det et særligt præg.
En kreativ kunstnerhjerne, hvor de enkelte indfald udtænkes med humor som glidecreme for fantasien, samtidig med at motivet holdes fri af det sødladnes forræderiske klippeskær.

Leende træ

Et gennemsyn af litteraturen om Richard Rother og hans kunst (se bibliografien) viser hvor flittig og produktiv er kunstner han var, hvor mangesidige og varierede arbejdsopgaver han påtog sig, hvor idérigt han arbejdede og hvordan han livet igennem forstod at væve humor ind i de fleste motiver som en gylden tråd. Richard Rother var et beskedent menneske og en stor kunstner, som oplevede personlig modgang, men som aldrig drak af ærgrelsernes bæger; Rother var ikke kun kunstner men også livskunstner. I sine motiver kan Rother ikke skjule sine dybe rødder i den frankiske hjemstavn, hvor han inviterer os med på en spadseretur gennem Frankens landskab og byder på et bæger Frankenvin i en af de små vinstuer. Richard Rother var en god iagttager, og han forstod bedre end de fleste kunstnere at give udtryk for situationer og følelser gennem sin træskærerkniv og sit leende træ.

Udkast til et exlibris

Klaus Rödel

Kort tid før Richard Rothers død kom jeg i kontakt med ham angående et exlibris til mig. På dette tidspunkt var han meget beskæftiget og bad om ’henstand’. Jeg foreslå at anvende et af hans mange dejlige træsnit med vinmotiv, der blev skabt som illustrationer, og resultatet blev de seks her viste ’prøver’.
Uheldigvis skete der ingen afklaring før Rother’s død og et senere forsøg på at få copyright hos hans datter, gav heller intet resultat. Derfor har jeg aldrig anvendt disse exlibris. De vises her udelukkende i forbindelse med Erik Skovenborgs artikel om kunstneren.

Som altid den første weekend i juni var også i år den imponerende middelalderborg Marienburg (Malbork) skueplads for den internationale biennale, der om noget repræsenterer det bedste af nutidens exlibriskunst. Selve atmosfæren på denne fantastiske middelalderborg ved floden Nogat godt 40 km øst for Gdansk, som var hjemsted for tyskridderordenen, skaber en ramme om denne begivenhed, der bevirker, at man ganske enkelt føler sig godt tilpas. En stor kontrast mellem den storslåede arkitektur og nutidens kleingrafik.

Det var ikke let for juryen, som også jeg er medlem af gennem de seneste 12 år, i februar at vælge blandt de indsendte arbejder af næsten 500 kunstnere! Efter en indgående bedømmelse fik ca. 400 exlibris af 175 kunstnere en plads på biennalen.
De første tre priser gik til Konstatin Kalynovych (UA), Jíři Brázda (CZ) og Josef Werner (D). Endvidere blev der uddelt 7 andre priser samt 8 medaljer.
Det fremragende katalog (220 sider) kan købes for ca. 12 € + forsendelse direkte fra museet. Museum Zamkowe w Malborku, Starocinska 1, PL 82-200 Malbork, Polska/Polen.  www.zamek.malbork.pl.
For tiende gang var denne biennale også kombineret med et internationalt møde af kunstnere og samlere. Her var ca. 130 deltagere fra 14 lande samlet under festlige former, fra Hong Kong til Finland og Israel. Desværre har Schengenaftalen bevirket, at de tidligere så talrige exlibrisvenner fra Belarus, Rusland og Ukraine på grund af visaproblemer kun var sparsomt repræsenteret.

Netop dette møde udmærker sig gennem en hel speciel stemning, som skabes af middelalderborgens nærmest voldsomme omfang, hvor bl.a. bytte-aktiviteten foregår i det oprindelige våbenarsenal. Selve udstillingen foregår i en af borgens mange sale og virkningen er helt unik: gotiske hvælvinger og små grafiske arbejder bag glas og ramme!
Marienborg har siden den første biennale i 1963 udviklet sig til en af Polens største seværdigheder og er omfattet af UNESCOs liste over verdens kulturarv. Det skyldes ikke mindst museets direktør Marius Mierszwinski, der næste år kan fejre sit 25 års jubilæum.
Biennalens festlige åbning med uddeling af priserne og ikke mindst en fantastisk aften med spisning, musik og dans er en uforglemmelig oplevelse indenfor exlibrisverdenen. Overvældende er også, at deltagelsen er gratis og i modsætning til år tilbage findes der nu en række gode hoteller til særdeles rimelige priser.
Biennalen vises, ligesom de foregående seks, i 2012 på kunstmuseet i Frederikshavn i samarbejdet med byens bibliotek fra den 16. juni til den 12. august.

Som på næsten alle områder er det nu også exlibriskunsten, som kineserne har kastet sig over. Siden den internationale kongres i 2008 har der været mange udstillinger – også internationale – og der er stor aktivitet i de tre kinesiske selskaber, der på forskellig vis beskæftiger sig med exlibris. Særligt aktiv er ’Shanghei Fu Xian Zhai Exlibris Society’ med dets præsident Wang Rong. Selskabet arrangerer i efteråret ’The 5th Shanhai Fu Xian Zhai Exlibris Invitation Competition and Collection Exhibition of 2011’.
I Belgien vises i det international exlibriscentrum Sint-Niklaas en stor og repræsentativ udstilling med en af tidligere tiders meget kendte kunstnere, Nelly Degouy. Udstillingen vises fra juni til december.
I Polen var den pragtfulde middelalderborg Marienborg (Malbork) den første weekend i juni skueplads for den XXIII internationale exlibris biennale med deltagelse af godt 100 kunstner og samlere.
Det tyske exlibris selskab afholdt sit traditionsrige årsmøde i den lille men smukke by Herdecke godt 200 deltagere fra 14 lande, – nærmest en international kongres.

Kongres i Kina igen i 2016?

Som på næsten alle områder har Kina også fået ’smag’ for at være størst. Vi har modtaget et brev fra præsidenten af the Shanghai Fu Xian Zhai Ex-libris Society (SFXZ) med følgende indledning:

’Shanhai Fu Xian Zhai Exlibris Society has been the new member of FISAE in 2010. We will hold a grand International Exlibris Exhibition in 2011. It will be prepared for applying the 36th FISAE Congress in Shanghai in 2016.’

Som tidligere oplyst, afholdes den næste kongres 2012 i Nantali/Finland og for 2014 har det catalonske exlibris selskab præsenteret planer for en kongres. Det vil så vise sig, om kineserne i Finland officielt vil ansøge (og eventuelt også få!) en kongres. Måske kan der findes også andre interesserede selskaber!

 

Den polske orden ’Den hvide Ravn’ tildelt Klaus Rödel

Polen har en lang tradition indenfor bibliofili og trods mange vanskeligheder i landets kommunistiske fortid har de bibliofile samlere forstået at holde fanen højt. Landets vel nok mest respekterede bibliofile orden er Orderu Białego Kruka (Ordenen Den hvide Ravn) i byen Lublin.
De bibliofile traditioner går helt tilbage til 1926, men efter 2. verdenskrig blev ordenen grundlagt i 1952. Blandt medlemmerne er bl.a. kunstnerne Zbigniew Jóźwik og Wojciech Jakubowski samt en række polske forfattere, deriblandt Andrzej Ryszkiewicz, en af de største exlibrissamlere og –kendere.

I forbindelse med den XXIII Internationale Exlibris Biennale i Malbork blev vores næstformand og utrættelige redaktør Klaus Rödel hædret med endnu en hædersbevisning og optaget som nr. 34 i Den polske orden: `Den hvide Ravn´. Årsagen hertil er hans mangeårige kontakt og samarbejde med polske kunstnere og samlere, men især hans mange publikationer om polsk exlibriskunst. Det var jo Klaus, der på baggrund af Helmer Fogedgaards mange forbindelser til især tjekkiske og polske kunstnere begyndte en systematisk udgivelse af kunstermonografier, – således flere end 20 bøger om polske kunstnere.
Det var også det polske exlibris, der blev behandlet i bind 1 i serien ’Det moderne europæiske exlibris efter 1950’, der var planlagt som en generel oversigt over nutidig exlibriskunst. Desværre var det økonomisk umuligt at gennemføre projektet i sin helhed, så der kun udkom tre bind i alt (Polen, Tjekkiet, Slovakiet).
På middelalderborgen Malbork (Marienburg) er det meget traditionsrigt og festligt, hvor overrækkelserne foregår under særdeles flotte forhold. Selve ceremonien foregik i forbindelse med exlibris biennalens prisuddeling, hvor mange af kunstnerne var til stede. ’Stormestersalen’, et pragtfuldt lysfyldt rum med plads til et par hundrede mennesker, dannede rammen om dette højdepunkt af næsten tre dages aktiviteter. Samtidig med biennalen var der et internationalt exlibrismøde, hvor der var godt 100 deltagere fra 17 lande. Et problem i år er Schengen aftalen, der bevirker, at kunstnere fra bl.a. Rusland, Hviderusland og Ukraine, der jo hører til de bedste blandt de nulevende exlibriskunstnere, skal have visum, – hvilket viser sig ofte som næsten umuligt at opnå.
Den XXIII biennale vises lige som de tre foregående i 2012 på Frederikshavn Kunstmuseum, til glæde for mange, der ikke kunne deltage i de storslåede rammer, Malbork Castle byder på. Til og med var vejret forrygende!
Et rigtigt stort til lykke, Klaus, med denne fornemme udmærkelse, der jo også er af betydning for Dansk Exlibris Selskab.

Helge Larsen