– et forum for exlibriskunsten

Nyheder

Volume 23. 2016. 192 sider. 150 eks. Stift bind. 27×20 cm, Editor Artur Mario da Mota Miranda.

Tülay Ökem – Yavuz Saracoglu – Vladimir Chernyshov

Indtil videre foreligger denne publikation som en PDF-fil, men ifølge kolofonen er den også tænkt udsendt som publikation. Det er utroligt, at Mota Miranda, sin høje alder til trods, formår at fortsætte sit virke til gavn for exlibriskunsten ’worldwide’.

Canan Bilge, Katarina Vasickova, Carolina Vinamata

Dette bind indeholder ikke færre end 24 kendte og mindre kendte kunstnere fra 14 lande: Tomáš Hřivnáč (Tjekkiet), Canan Bilge (Tyrkiet), Katarińa Vavrová (Slovakiet), Czesław Woś (Polen), Tülay Ökem (Tyrkiet), Katarína Vašíčková (Slovakiet), Ismail Aslan (Tyrkiet), Vladimir Chernyshov (Rusland), Yavuz Saraçoğlu (Tyrkiet), Semiha Binzet (Tyrkiet), Mikhail Verkholantsev (Rusland), Taras Malyshko (Ukraine), Carolina Vin͂amata (Mexico), Li Qi (Kina), Tamar Asass (Israel), Irina Kozub (Rusland), Boyan Yanev (Bulgarien), Liu Qing (Kina), Maria Kolyshkina (Rusland), Ovidiu Petca (Rumænien), Matthew James Collins (USA), Paulo Jorge Mendes (Portugal), Naidko Olena Mykolaivna (Ukraine), Luis Antonio Torres Villar (Peru).

Volume 22. 2016. 192 sider. 150 eks. Stift bind. 27×20 cm. Editor Artur Mario da Mota Miranda.

contemporary_2016-4

Volume 22 – Ishe Jindal, IN – Man Zhuang, J – Sysa Oleksandra, UA

Trods sin høje alder har portugisiske Artur Mario da Mota Miranda gjort det igen! Som nyeste bind i serien internationale exlibris kunstnere præsenterer han ikke færre end 25 kunstnere fra store dele af verden. Bemærkelsesværdig er, at mange af dem er helt eller delvist (for mig) ukendte navne: Ishu Jindal (Indien), Janne Laine (Finland), Gülden Günadyn (Tyrkiet), Bogdan Pilipushko, Sysa Oleksandra og Boris Romanov (alle Ukraine), Rada Niţă (Rumænien), Milan Bauer (Tjekkiet), Rizki Dwi Hidayat (Indonesien), Duarte Vilardebó Loureiro (Portugal), Kouki Tsuritani (Japan), Sergejs Kolecenko (Letland), Birgül Hacialioğlu (Tyrkiet), David Derezovskiy (Kasakhstan), Gonca Arslan (Tyrkiet), Ling-Hsiang Chang (Taiwan), Lembit Löhmus (Estland), Takeshi Katori (Japan), Gennadiy Zadnipryaniy (Ukraine), Renato Moreira Gomes (Brasililen), Andrei Yarashevich (Belarus), Toshiyuki Wakuta (Japan), Hatice Öz Pektaş og Turan Varda (Tyrkiet), Man Zhuang (China).

Uanset, at produktionsprisen i Portugal sikkert er lavere end her i Danmark, er det en præstation at kunne udgive denne flotte publikation i et beskedent oplag på 150 eksemplarer til en pris af € 75,00. Bogen er trådhæftet og med en trykt illustration på forsiden. Der er foto af samtlige kunstnere og alle reproduktioner er af fortrinlig kvalitet. Ligeledes er stort set samtlige trykteknikker repræsenteret og der er ikke det – efterhånden sædvanlige – overhead af CGD.

Hvis man er interesseret i at se, hvad der sker indenfor exlibris kunsten i dag, er denne bog værd at investere i og kan varmt anbefales. At interessen generelt for køb af exlibris litteratur er dalene fremgår af oplagets størrelse. Hvor de første bind (og alle 30 band af den første encyklopædi) havde et oplag på 500, foreligger bind 22 i kun 150!

eller

Hvordan ser fremtiden ud for de internationale kongresser?

Den 36. Internationale exlibriskongress i den russiske by Vologda i august i år er nu historie. Desværre kun for dem, der har deltaget i denne kongres, som har været ret anonym i forberedelsesfasen, – i hvert tilfælde for dem, der ikke deltager i de sociale medier. Af forskellige årsager hørte jeg til de mange, som ikke var til stede og kan derfor heller ikke berette om, hvad der skete på selve kongressen. Indtil nu (medio oktober) har jeg heller ikke fået en beretning fra nogen af deltagerne. Indtil et af tidsskrifterne oplyser nærmere, har jeg således kun et par kommentarer til min erfaring med kontakten til kongresledelsen.

Det der forbavser mig, var selve ‚tilløbet‘ til kongressen. Efter den officielle vedtagelse på den 35. kongres i Catalonien var korrespondancen med kongresarrangøren mere end besværlig. Forespørgsler blev enten slet ikke eller kun mangelfuld besvaret. Et eksempel: en forespørgsel om man, som ikke deltagende, kunne erhverve kongresmateriale (selvfølgelig mod betaling). Negativ. Det ville dog være interessant for dem, der ikke kunne komme til kongressen, at få nærmere oplysninger, – ikke mindst også til exlibrisselskaberne med henblik på en beretning fra kongressen til deres medlemmer. (Derfor er jeg også spændt på eventuelle kommende nyheder)

En anmodning fra kongrespræsident Sergei F. Putkins om, at få tilsendt et antal personlige exlibris til en udstilling med tidligere præsidenters exlibris‘, besvarede jeg selvfølgelig, endda to gange, da det første brev aldrig nåede frem. Efter en rykker fik jeg da også en bekræftelse af modtagelsen. Siden da dog kun tavshed! Heller ikke noget katalog!

Som deltager i næsten samtlige internationale kongresser siden Com 1968, undtagen Peking, Tarragona og nu Vologda, samt ikke mindst som præsident af tre kongresser i Danmark, føler jeg mig i stand til at påstå, at informationsniveauet for 2016-kongressen var mere end beskedent! Opfordret af Antony Pincott fra England lykkedes i sidste sekund at påvirke afstemningen i Vologda angående den internationale kongres i 2020, så den finder sted i Cambridge og ikke i Istanbul. Der var tale om e-mail korrespondance hektisk i iltempo!

Katalog(er) angående udstillinger på kongressen har vi her i Dansk Exlibris Selskab heller ikke set, en mangel på information angående det internationale niveau indenfor de seneste to års udvikling indenfor exlibriskunsten. Hvordan skal vi kunne orientere vore medlemmer? Det eneste, jeg indtil nu er orienteret om, er en mail fra den polske samler Rajmund Azkowski, hvor han sender en kopi af kataloget med udstillingen med nye exlibris fra 2014-2016. Her fremgår det meget tydeligt, at det absolutte tyngdepunkt ligger på Kina og Tyrkiet. Det var da også præsidenten af Istanbuls Exlibris Selskab, professor Hasip Pektas, der var i kampvalg om posten som F.I.S.A.E. sekretær, fordi professor William E. Butler ikke ønskede genvalg. Modkandidaten, finske Olli Ylönen, vandt valget.

Heldigvis skal den næste kongres afholdes i Prag og får dermed sikkert også en mere tilgængelig forberedelse. Det tjekkiske selskab hører jo til de største og mest velfungerende og kan i 2018 som det tredje selskab, efter Tyskland og Østrig, fejre sit 100 års jubilæum. Vores tjekkiske venner har jo også haft en vellykket kongres i Chrudim samt mange velorganiserede årsmøder i forskellige byer bag sig. Prag’s centrale beliggenhed gør sikkert sit til, at det bliver en aldeles velbesøgt kongres. Den kommende sekretær fra Finland har jo også et tættere geografisk forhold end tidligere William Butler, siden denne flyttede tilbage til U.S.A.

Det er forståeligt, at mange, især ældre samlere opfatter de tyske årsmøder (også kaldt kongresser!) med deres centrale beliggenhed, internationale stemning og atmosfære som en god erstatning for de internationale kongresser, især når de ligger så langt borte som Kina eller det centrale Rusland. De senere års langt over 200 deltagere i Tyskland taler jo også deres tydelige sprog. I modsætning til den seneste kongres var der på årsmødet i byen Weiden også foredrag, som gjorde at mødet ikke kun bestod i en hektisk bytteaktivitet, selvom den! også var til stede.

Men lad os nu afvente (og glæde os til) kongressen i 2018 i Prag, som de tjekkiske exlibrisvenner har lovet at forberede bedst muligt og til alles tilfredshed.

Werkverzeichnis der Exlibriskünstler

Publication on Demand Graz 2012

På 750 (!) sider anfører dette leksikon, som forfatteren mere beskedent kalder en værkfortegnelse, en overflod af navne af kendte og mindre kendte exlibriskunstnere.

I det korte forord skriver han bl.a.: “I 2008 forsøgte jeg at skabe en verdensomfattende fortegnelse over kunstnere i min database, der omfatter exlibrislitteratur. Et kalkuleret omfang på ca. 4.000 sider skræmte mig, da jeg af erfaring ved, at ingen exlibrissamler eller -forsker vil købe et sådant monsterværk.

Dette værk, som altså aldrig skulle udkomme, udgives nu alligevel i en håndterbar størrelse og skulle gerne få mindst lige så megen opmærksomhed, som et lignende værk med betydelig færre søgninger: 22.500 til 27.500. Med denne publikation skal der endnu engang forsøges at præsentere 27.500 exlibriskunstnere for exlibrissamlere og -forskere og give dem en forestilling om en database på 56.000 oplysninger“.

Mængden af denne information er virkelig overvældende og kun de fær-reste kan forstå arbejdets omfang.

Oplysningerne er i sagens natur af forskellig omfang, må være det, og det er også godt af finde navne uden nærmere oplysninger. Alligevel undrer det mig, at der hos mange af mere kendte kunstnere mangler litteraturhenvisninger til eksisterende monografier. Dette er i øvrigt også tilfældet i et andet lignende stort leksikon af tyskeren Manfred Neureiter.

Problemet med registrering af informationer om nye bøger, kataloger eller artikler er jo, hvordan man får kendskab til dem. Det er ganske vist bedre i dag takket været internettet, men alligevel ser vi ikke så mange anmeldelser af bøger. At få information om artikler i aviser eller tidsskrifter er endnu vanskeligere.

Alt i alt er der altså tale om et mesterværk og det er en skam, at interessen fra samlerne først og fremmest handler om at bytte sig til exlibris, for at udbygge deres samlinger.

Jeg vil lade forfatteren selv afslutte med ordene: „en database, omend nok så omfattende og nyttig, skaber ikke den værdiopfattelse, som et voluminøst opslagsværk, da det ‚kun‘ drejer sig om et uanseligt USB-stik, et minimalt produkt. Det hele bliver endnu mere beskedent, når man søger efter tre fagbegreber og finder dem, uden at opfatte basens nærmest ufattelige data af terabytes som Wikipedia eller Encyklopædia Britannica“.

Størsteparten af alle exlibris møder – nationale og internationale – er præget af en intens bytteaktivitet. Det er, som om værdien og udbyttet af disse møder måles på antallet af exlibris, som de enkelte deltagere har med sig, når de vender hjem.

Foredrag om relevante emner hører efterhånden til sjældenhederne, også på de seneste internationale exlibris kongresser. Dette beklages bl.a. af den kendte østriger Karl F. Stock, der gennem mange år har beskæftiget sig med en database, der med stor succes dokumenterer, hvad der sker indenfor ’exlibris scenen’.

Som et resultat af denne nærmest gigantiske database har vi fået mulighed for at erhverve publikationer ’on demand’ indenfor exlibriskunsten og dermed adgang til et omfattende billedmateriale.

Ifølge Karl F. Stock er det dog en nærmest ’håbløs’ opgave at udgive bøger, da deres indhold hurtigt bliver forældet. Der er så stor tilgang af nye informationer, at de bedst kan dokumenteres i den digitale verden.

Forelæggeren Claus Wittals alt for tidlige død har berøvet exlibrisverdenen en af de vigtigste aktører, og også den utrættelige Artur Mario da Mota Miranda fra Portugal har antydet, at han måske er i gang med sidste bind i sin omfattende encyklopædi.