– et forum for exlibriskunsten

Af: Wolfram Körner

korner-4i1_des

En gennemgang af de erotiske exlibris i min samling viser, at der ofte er gengivet en nøgen kvinde sammen med en bog eller bøger. Bøger som motiv i et exlibris kan man jo absolut forstå. I forbindelse med erotiske exlibris er også kvinden selvfølgelig et af de motiver, der kan forventes som et motiv. De udstillede exlibris er således ikke samlet helt bevist, men har nærmest tilfældigt suppleret opbygningen af en samling erotiske exlibris.

Nøgenbilleder er ikke nødvendigvis erotiske, med mindre der er tale om bestemte dele af kroppen; bryster, bagdelen, eller der vises ophidsende stillinger, for at opnå en erotisk virkning. Der findes selvfølgelig også udkast og skitser, der er tydeligt erotiske og som også kan nå op til grænsen af pornografien.

korner-4i1_2_des

Der findes mange kvindelige læsere. En del af dem læser ganske tydeligt erotisk litteratur. Den ene hånd holder bogen, den anden beskæftiger sig med det genitale område. På et andet exlibris er højdepunktet allerede overskredet: hun hviler afslappet på en sofa, bogen er faldet på gulvet. Hos et kærestepar studerer manden det der venter forude. Hos et andet par taber hun bogen af ren ophidselse. Også for pigen og døden findes der interessant lekture. På et exlibris holder døden hendes øjne lukket, på et andet ligger pigen og døden på hver sin side i en åben bog. På et tredje exlibris træder fruen og djævelen ud fra en kæmpe opslået bog.

Bøgerne, også i stakkevis, tjener ofte som møbler, både til at sidde på, men også til at slappe af i, som lænestol eller et sted at slænge sig i. En pige rider på en bogryg. Af og til ser vi bøger flyve på gulvet, eller de er pæn og sirligt anbragt i en reol.  Den læsende på en sofa har anbragt sine ben på en stak bøger. Pigen kan også sætte sig på et kranie.

korner-4i1_3_des

En opslået bog dækker underkroppen af en nøgen kvinde, den lille pige får endda lov til at sidde i en bogreol. Exlibris med bogstakke, der vælter, er de eneste der antyder humor, selvom det jo ikke er særligt morsomt. Ud fra siderne af store udstillede bøger træder en nøgen kvinde frem, kærlighedspar ligger i en bog.

Bøgerne er for det meste uden titel, dog finder man af og til ganske mærkværdige inskriptioner: ’Patologi af den menneskelige prostata’, ’Gudernes komedie’, ’Sexlibris fra hele verden’.