– et forum for exlibriskunsten

*21. Juni 1883 i Mainz, … 27. Januar 1973 i München. Illustrator og grafiker. Han studerede jura, kunsthistorie og naturvidenskab i München, Berlin og Gieβen, hvor han afsluttede studierne som Dr. Jur. Efter et kort ophold på Kunsthåndværkerskolen i München blev han autodidakt som maler og tegner.
1909 grundlag han sammen Paul Renner skolen for illustration og boghåndværk i München. 1926 blev han leder af en klasse for illustration og en klasse for scenekunst ved Højskolen for bildende kunst i München og blev udnævnt til professor i 1928. I 1932 blev han scenisk leder af festspillene i Bayreuth.
1943 var han en kort overgang fængslet af Gestapo, men blev løsladt på foranledning af Hitler, som betragtede ham som en af Tysklands førende scenografer. Fra 1947 til 1961 var Preetorius medlem af den bayerske regering, fra 1948 til 1968 præsident af det bayerske akademi for de skønne kunster. 1953 modtog han Forbundsrepublikkens ’Store Fortjenstkors’.
Preetorius’s bogillustrationer, grafik og plakatkunst var påvirket af det japanske træsnit.

I det tyske exlibrisselskabs årbog 1964 skriver den kendte samler Josef Lenze i en fyldig artikel om kunstneren bl.a.: ”Selvom omfanget af kunstnerens arbejder indenfor exlibris og forlags/firma signeter ikke er særlig stort, udgør de dog en betydelig del af hans ’brugsgrafik’ generelt set. Allerede i 1909 udkom en publikation med de første 25 exlibris af den dengang 26 år gamle kunstner og senere fulgte en bog med 23 exlibris og 36 signets.
Tilhængere og samlere af exlibris kan måske blive overrasket over, at der næsten udelukkende er tale om pennetegninger som grafisk udtryksmiddel. Når kunstneren gør det, er der en god forklaring. Raderingen kom aldrig på tale, heller ikke i hans bogillustrationer, fordi de er et fremmedlegeme i en bog. Deres afslappede og bløde streg står ofte i en alt for stærk modsætning til selve tekstens strenge kompakthed. Men også træsnittet blev fravalgt, fordi dens forholdsvis lange ’håndteringstid’ ikke passede til kunstnerens egen villige og livfulde måde at arbejde på. Under alle omstændigheder viser hans arbejder, hvor tåbelig og kortsigtet nulevende samleres opfattelsen af de grafiske værkers ’værdi’ er med hensyn til teknikken. De afviser penne- og penseltegninger og er den opfattelse, at en originalradering på kostbart japanpapir er betydelig mere værdifuld! ”
Vi viser i denne artikel at udvalg af kunstnerens exlibris og nogle få firmamærker (nok det, vi i dag kalder for logo).