– et forum for exlibriskunsten

Blandt de mange tusinde bøger, mapper og kataloger, der er udgivet indenfor exlibris, er der især et værk, der i koncentreret form omhandler en af de mest brugte og historisk baserede teknikker: træsnit og trægravure.

Neville Barnett* ‚Woodcut Book-Plates’, Foreword by Lionel Lindsay, Privately printed Sydney, N.S.W., 1934.

Bogen udkom i 1934 og vi finder det passende her i 2014 at benytte os af de mange fremragende illustrationer og også (meget) lidt af forfatterens tekst.
I de indledende kapitler fortælles der en del om træsnittets historie også i forbindelse med de forskellige kontinenter. Ligeledes om forskellen på træsnit og trægravure med alle de muligheder, denne gamle teknik siden Albrecht Dürer har budt de enkelte kunstnere.
Gennem flere årtier har træsnittet jo været den normale trykteknik i forbindelse med dagblade og tidsskrifter og blokkenes holdbarhed er jo ganske forbløffende. Med et forholdsvis blødt træ som pæretræ kan der trykkes oplag op til 120.000, med den hårde buksbom op til 900.000!

træsnit_trægravure_1

H. Brandenburg, Lucas Cranach, Timothy Cole, Bernhard Partridge

Efter de mere generelle indledende kapitler præsenterer Barnett en række kendte engelske træskærere: Thomas Bewick (1753-1828), engelsk fødte Timothy Cole (1852-1931), der virkede i USA, William Fowler Hopson (1849-1935), Bernard Patridge (1861-1945), William Nicholson (1872-1949), Edward Gordon Craig (1872-1966), Lucien Pissarro (1863-1944), James Guthrie (1785-1856), Frank Brangwyn (1867-1956).
I næste kapitel præsenterer forfatteren en række af de mest fremtrædende tyske kunstnere (på dette tidspunkt!), som arbejder med træsnit. I bogen er bl.a. repræsenteret Bruno Heroux (1868-1944), Adolf Kunst (1882-1937), Karl Michel (1885-1966), Richard Rother (1890-1980), Josef Weiß (1894-1969) samt Willi   (Willy)  Knabe (1897-1966).

træsnit_trægravure_2

Adolf Kunst, Karl Michel, Willi Knabe, Josef Weiss

Det næste kapitel omtaler exlibris fra Østrig med kunstnere som Otto Feil (1894-1985), Rose Reinhold (1894-1959) samt (uden data) Victor Eichler og Georg Neurath.
Det næste kapitel omhandler en række kunstnere fra Frankrig, Belgien, Holland og Sverige. Her er bl.a. nævnt kunstnere som Ludovic Rodo Pissarro (1878-1952), Victor Stuyvert (1897-1974), Chris Lebeau (1878-1945), Eduard Pellens (1872-1947), Anton Pieck (1895-1987), Agta Mejer (1908-1944), Anders Zorn (1860-1920).
I Rusland har træsnittet en stor tradition med mange kendte kunstnere og ’skoler’. I betragtning af det store antal er der forholdsvis få repræsenteret i bogen, men det spændende er, at de fleste af dem i dag er helt eller delvist ukendte blandt nutidens samlere. Det samme gælder for de få polske kunstnere. Barnett anfører således kun: S. Joudovin, John Rerberg, Paul Schillingorski,   Nicolay   Presirevsky, Stanislav O. Chrostowski, A. I. Krawchenko.

træsnit_trægravure_3

Otto Feil, Rose Reinhold, Stanislaw O. Chrostowski, Antonello Moroni

En af bogens højdepunkter er kapitlet om det italienske exlibris. Her er signerede originale træsnit af den kendte kunstner Bruno da Osimo (1888-1962) til bl.a. Pave Pius XI, Benito Mussolini, Kong Victor Emanuel. Ellers er der exlibris af Antonello Moroni og Gabriele D’ Annunzio.
Schweiz er repræsenteret i bogen med to farvetræsnit af Alfred Peter (1877-1959) samt exlibris af K. Hanny og Peter Boesch.

træsnit_trægravure_4

A. Burka, O. Stafl, Vojtech Preissig, Ludevic Rodo

Det daværende Tjekkoslovakiet er rigt repræsenteret i et stort kapitel med navne som Jaroslav Votruba (1889-1971), Ottokar Stafl (1884-1945), Jan Paroubek (1877-), Vojtech Preissig (1873-1944), Antonin Burka (1896-1947), Karel Nemec (1879-1960), Frantisek Bilek (1872-1941), Jaro Beran (1892-1962), Antonin Dolezal (1900-1968), Josef Hodek (1888-1973), Victor Vavra (1869-1929), Josef Vachal (1884-1969), Antonin Rudl, Frans Horky (1879-1936), Anna Mackova (1887-1969), Jaroslav Dombrovolsky.
I 1934 var der også i USA en ganske livlig aktivitet på exlibris-området og derfor har Barnett også et stort kapitel med mange illustrationer og originalgrafik. Her er nævnt kunstnere som Wolfe Plank, Timothy Cole, George Wolf Plank, J.J. Lances, Allen Lewis og ikke mindst Rockwell Kent, nok en af USA’s mest betydningsfulde exlibris kunstnere.

træsnit_trægravure_5

Yumeji, Yoshio Katayama, Tsutomu Fujinami, Masami Akinaga

Japanske exlibris, udført som farve-træsnit, er jo noget særligt og har i mange år været efterspurgt af mange samlere i hele verden. Således kan det ikke forbavse, at der findes et meget stort kapitel i Barnetts bog, helliget det japanske farvetræsnit.
Der findes originale exlibris af kunstnere som Yumeji, Shu Hokusho, Yoshio Katayama, Okawa Bunko, Gentaro Kobayashi, Eikichi Katori, Shoji Kazuka, K. Sosan, Tsutomu Fujinami og Masami Akinaga.
Da det drejer sig om en publikation der er udgivet i Australien, kan det ikke forundre, at bogen har særlig omfattende kapitler om kunstnere fra New Zealand og Australien.

træsnit_trægravure_6

Adrian Feint, Raymond McGrath, George Collingridge, Lionel Lindsay

Specielt i dag, hvor vi ikke hører så forfærdeligt meget netop fra disse to lande, er det spændende at stifte bekendtskab med mange af de i bogen omtalte kunstnere og deres exlibris, i mange tilfælde originale træsnit, gengivet som indklæbninger.
I kapitlet om New Zealand finder vi T.V. Gulliver, Hilda Wiseman, Stephen Champ, Peggy Sherriff, Alfred Cock, Roy Hunt og Russell Clark.
Det største kapitel handler om exlibris fra Australien og det er da også den kendte kunstner Lionel Lindsay (1874-1961), der har skrevet forordet til bogen. Ellers er der tale om kunstnere som Norman Lindsay, L. Roy Davies, George Collingridge, Margaret Oppen, Edgar Satchell, Ethel Spowers, R.A. Clive, J.C. Goodchild, E. Warner, Philip M. Litchfield, H.E. Gallop, Raymond McGrath, W.F. Mahony, Adrian Feint, John B. Godson, G.D. Perrottet, Christian Yandell (Waller), Eric Thake, M. Napier Waller og G. West.