– et forum for exlibriskunsten

Exlibris – Historisk oversigt II

Siden den kendte dansk-svenske exlibrissamler, Kristen Rasmussen, i 1955 skrev artiklen »Exlibris – Historisk oversigt« til bogen »Jeg er samler«, har meget nyt vist sig på exlibrisområdet. Denne artikel. bl.a. omhandlende dansk og udenlandsk exlibrislitteratur, er skrevet af Helmer Fogedgaard omkring 1975 og opsummerer de 20 efterfølgende års ændringer.

 Af Helmer Fogedgaard

Danske samlinger

De seneste års voksende interesse for exlibris og kleingrafik har bragt mange nye samlere frem i Danmark. I forhold til landets størrelse findes her mange middelstore samlinger. Også en kæmpesamling, som måske oven i købet slår rekorden af privatsamlinger i hele Europa, har vi her i landet. Denne samling som stærkt nærmer sig 100.000 stk., ejes af fhv. inspektør ved Kunsthåndværkerskolen i København Eigil Jenssen-Tusch. Den er hovedsagelig tilvejebragt ved opkøb af samlinger i ind- og udland og må med sin høje kunstneriske standard betragtes som noget helt enestående.

Den, der skriver disse linier, ejer en samling på 45.000 stk., men ellers ligger de fleste danske samlinger på 3.000-10.000 stk. Dansk Exlibris Selskab har en samling, der udelukkende omfatter danske ejere, og den nærmer sig de 6.000 stk. Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i Århus har samlinger fra gammel tid, men de er små og bliver ikke ført á jour, fordi der mangler mandskab og sikkert også interesse for sagen.

fogedgaard_01

Exlibris udført til Helmer Fogedgaard

Store udenlandske samlinger

Mange dejlige samlinger gik tabt i udlandet under 2. verdenskrig, men nye er bygget op i flere lande. I Italien er der bl.a. storsamleren dr. Gianni Mantero, og i Belgien har Antoine Rosseau en betydelig samling, men i øvrigt findes der store samlinger i de fleste europæiske lande. British Museum i London og Yale-universitetet i USA ejer verdens største samlinger, som hver er på over 200.000 stk. Sidstnævnte samling stammer hovedsageligt fra afdøde mrs. Irene Andrews, der i sin tid opkøbte en hel exlibrissamling i London.

Foreninger

I de fleste europæiske lande findes der exlibrisselskaber, som står i nært samarbejde og udvevksler publikationer. De er organiseret i den internationale sammenslutning FISAE, som arrangerer de store exlibriskongresser hvert 2. år, skiftevis i et vest- og østland. Her mødes samlere, som ellers kun kender hinanden pr. korrespondance, til udstillinger, foredrag, udflugter og livlig byttevirksomhed. I 1972 afholdtes den 14. kongres i Danmark med et par hundrede deltagere fra 22 lande.

Dansk Exlibris Selskabblev stiftet i 1941. Selskabets formål er at udbrede interessen for brug af exlibris og hæve deres kunstneriske kvalitet. Dette gøres ved udgivelse af skrifter, afholdelse af udstillinger samt mødevirksomhed med foredrag og exlibrisbytning. Medlemmerne består især af bogelskere, kunstnere, samlere og grafikinteresserede, men enhver kan blive medlem. Kontingentet er for tiden 40 kroner om året, som dækker tilsendelsen af tidsskrifter. Medlemstallet ligger på ca. 350 medlemmer.

Siden 1946 er »Nordisk Exlibris Tidsskrift« udkommet regelmæssigt fire gange om året. I begyndelsen var det privat udgivet, men hurtigt blev det officielt organ for dansk Exlibris Selskab, som nu ejer det. Dette tidsskrift, som har læsere i ca. 30 lande verden over, er hovedsagelig helliget den kunstneriske side af exlibris’et med artikler om kunstnere i mange lande, smukt illustreret med originale exlibris i sort og farver.

Men der er er også brug for et internt medlemsblad med nyhedsstof og foreningsmeddelelser. et sådant er udsendt siden 1960, også fire gange om året, og det hedder »Exlibris-Nyt«. Her findes desuden tips for samlere, læserbreve, meddelelse om plagiater, identifikationer af exlibrisejere, kunstnerfortegnelser og meget mere. Af særlig interesse er auktionslisten i hvert nummer, hvor exlibris og bøger herom tilbydes til mindstepriser, hvorefter man byder pr. brev, og den højstbydende bliver ejer.

De forskellige exlibrisselskaber udsender byttelister, hvor man kan finde adresser på andre samlere. De fleste selskaber har også deres egne tidsskrifter eller årbøger, men »Nordisk Exlibris Tidsskrift« hører til de største og mest regelmæssigt udkommende. Andre førende tidsskrifter findes i Portugal, Belgien, Frankrig og Ungarn, mens Tyskland, Østrig, Sverige og USA udsender smukke årbøger. De øvrige lande har mindre medlemsblade, hovedsagelig af cirkulæreagtig karakter. Foruden i de nævnte lande er der exlibrisselskaber i Finland, Holland, Spanien, Italien, Schweiz, Jugoslavien, Czekoslovakiet og Japan. Det norske selskab blev opløst for nogle år siden. I England er der nu stigende interesse, og i Polen, DDR og Rusland er der mange samlere, skønt man ingen egentlig organisation har.

fogedgaard_02

Trægravure af Anatoli Kalaschnikov

Ældre litteratur om danske exlibris

Første omtale af danske exlibris findes i Forening for Boghåndværks årbog 1891, hvor E. Gigas skrev artiklen »Danske Ex Libris«, en kort orientering med 29 illustrationer. Derefter skete der ikke noget før i 1909, hvor samme forening udgav Carl Elberling: »Breve fra en Bogelsker«. Her findes i 5. brev en indgående beskrivelse af danske superexlibris.

I Årbog for Bogvenner 1917 (I) giver xylograf H.S. Hendriksen en beskrivelse af professor Hans Tegners exlibris. I den følgende årgang (II) behandler kunsthistorikeren Victor P. Christensen ældre danske exlibris. Begge artikler er forsynede med mange illustrationer. Årgang 1921 (V) stiller med en mindre artikel: »Nogle nyfundne Exlibris« af W. Ahlefeldt-Laurvig, og i årgang 1923 (VII) giver Anker Kyster en oversigt over malerinden Ebba Holms exlibris, en produktion, som på dette tidspunkt endnu ikke var så omfattende.

Den første selvstændige publikation på dansk om exlibris udkom i 1913, nemlig Otto Wang: »Om exlibris ude og hjemme«. Det er en pjece på 24 sider, trykt i 500 eksemplarer. Otto Wang, som var et pseudonym for forfatteren Poul Frost-Hansen, blev den tids pionér for exlibriskunsten i Danmark, og han udsendte hvert år i den følgende tid en ny exlibrispublikation, i alt 13 småbøger, som i dag er sjældne og eftersøgte. I 1918 begyndte »Exlibris-Revuen« at udkomme på Hagerups  Forlag, men den nåede kun at udsende tre årgange, hovedsagelig om dansk exlibriskunst. Så gik der næsten 25 år, før en nyt tidsskrift så dagens lys. Det var »Ex Libris«, som J. Gustafssons Forlag i Århus begyndte at udgive i 1944. Det fik dog kun en kort levetid, idet man kun nåede til hæfte 2 i 2. årgang. Derefter kom i 1946 »Nordisk Exlibris Tidsskrift«, som stadig eksisterer.

Nyere litteratur om danske exlibris

Hvert år siden 1940 er der udkommet en eller flere danske publikationer om exlibris. Mange er kunstnermonografier, f.eks. om H.C. Bärenholdt, Valdemar Andersen, Leo Estvad, Gudmund Hentze, Friedrich og Johannes Britze, Mogens Zieler, Alex Secher, Kristian Kongstad, Jens Rosing og Christian Blæsbjerg. Der er også kommet en del bøger om specialexlibris som f.eks. »Danske lægeexlibris«, »Danske heraldiske exlibris«, »Præsternes exlibris«, »Danske teologiske exlibris«, »Kvinden i exlibriskunsten«, »Nogle danske journalisters exlibris« samt diverse bøger om erotiske exlibris.

De tre fyldigste bøger om danske exlibris er Arthur G. Hassø: »Danske exlibris«, 1942, med ca. 1.100 illustrationer, Poul A. Andersen: »Danske topografiske exlibris«, 1970, samt Dansk Exlibris Selskabs jubilæumsbog, 1966: »Danske exlibris gennem de sidste 25 år« af Helmer Fogedgaard. Disse værker er en stor hjælp til identifikation af exlibris, hvad enten det gælder kunstner eller ejer. Herudover findes der et væld af danske exlibrisbøger, delvis privat udgivne og i de senere år i voksende grad omhandlende udenlandske kunstnere. I alt kendes der på nuværende tidspunkt ca. 240 selvstændige publikationer på dansk om exlibris, og det må siges at være imponerende på baggrund af landets størrelse.

Årsagen hertil skyldes en del entuasiastiske samlere, som har skabt små privatforlag, der har specialiseret sig i exlibrisbøger i bibliofilt udstyr og små oplag, ofte med fornemme indklæbninger i originalgrafik. I 1951 startede Emmerik Reumert med sit forlag »Areté« udgivelsen af en række smukke bøger. Senere kom forlaget »Grafolio« i Rudkøbing til, efterfulgt af Poul A. Andersens forlag i Helsingør.

Mest imponerende er dog det store antal bibliofilt udstyrede bøger, som Klaus Rödel i Frederikshavn gennem sit forlag »Exlibristen« udsender i disse år. Antallet er allerede nået op over 100, og det er flersprogede bøger, som sælges til samlere og universitetsbiblioteker verden over. Originale kobberstik, litografier og træsnit i mange farver pryder disse bøger, som trykkes i små oplag og snart vil være store sjældenheder, som eftertidens bibliofile feinschmeckere vil eftersøge med stor grådighed. En komplet fortegnelse over dansk exlibrislitteratur offentliggøres fortløbende i »Exlibris-Nyt«.

Norge, Sverige og Finland

I Norge findes ikke så megen exlibrislitteratur. Der er udsendt nogle mapper med forskellige kunstneres arbejder, og Hugo Høgdahls »Norske exlibris« fra 1946 er en udmærket håndbog. I 1974 udkom »Norske exlibris«, et generalregister over alle kendte norske exlibris af Thor Bjørn Schyberg. Også Sverige har en fortegnelse over alle de exlibris, man kender i dette land, mens noget tilsvarende desværre endnu savnes i Danmark.

I Sverige har man C.M. Carlanders store værk »Svenska bibliotek och exlibris« i tre bind, som første gang udkom i 1889-94. Anden udgave udkom 1904 delvis omarbejdet i 4 bind i et oplag på 400 eksemplarer. I dag er det et meget sjældent og kostbart værk. Det samme gælder »Svensk Exlibris Tidsskrift«, der blev udgivet af Arthur Sjögren fra 1911-17 og er det eneste tidsskrift af denne art i Sverige. Også Hugo Lagerströms store værk fra 1943 bør nævnes. Med titlen »Svenska bokhantverkares exlibris, märken och signeter« foreligger her en bog med ca. 1.000 illustrationer. Svenska Exlibrisföreningens årbog er tidligere nævnt, og fra samme hold kommer et duplikeret cirkulære ca. fire gange om året. Nævnes bør også Arvid Berghmans smukke bog »Exlibris« fra 1957.

Mens det norske exlibrisselskab eksisterede, udgav man et lille medlemsblad, og det samme gør man fremdeles i Finland, hvor det derværende selskab tillige udsender en årlig mappe med nye exlibris af god kunstnerisk kvalitet. Af finske exlibrisbøger kan nævnes E.J. Ellilä: »Tämä on minun exlibrikseni« (1949) og Jaakko Puokka: »Erkki Tantun exlibriksiä«. Det er begge store smukke bøger med originaler i farver.

Holland, Belgien og Frankrig

Holland har en omfattende exlibrislitteratur, det meste skrevet af den kendte samler Johan Schwencke. Hans bog »Exlibriskunde« (1947) giver sikkert den bedste oversigt over hollandske exlibrisarbejder, ligesom den indeholder en fuldstændig gennemgang af landets exlibrislitteratur. I en anden af Schwenckes bøger »Twe hondered Nederlandche Grafische Kunstenaars« (1954), gør man bekendtskab med de fleste hollandske exlibriskunstnere.

Vil man studere de belgiske bogejermærker, findes der B. Linnings serie, »Bibliotheques et Ex-Libris d’Amateurs Belges aux XVIIe, XVIIIe, et XIXe siécles«, og monografier over flere af de mere kendte kunstnere.

Der findes en hel række håndbøger om franske exlibris. Lad os nævne Poulet Malassis’ »Les Ex-Libris Français« (1874) . Den behandler fortrinsvis de ældre exlibris, hvorimod man i Jardéres »Ex-Libris Ana« (1893) vil finde en mængde oplysninger både om ældre mærker og exlibris, som var aktuelle mod slutningen af slutningen af 1800-tallet. Den bedste håndbog er dog den engelske Walter Hamiltons »French Bookplates« (1895).

For en del år siden udsendte Edmond des Roberts »L’ex-Libris, son Historique sa Collection« (1946) og André Jammes’ »Les Exlibris Modernes Français« (1947) med en glimrende behandling af emnet. Den svenske samler, tandlæge Trönnbergs »L’Exlibris Français« blev 1955 udgivet i København, også her vil man finde værdifuldt stof om franske exlibris.

England og Amerika

England har en række ganske fortræffelige bøger om exlibris. En af de første, der udkom, var J.B. Warrens »Guide to the Study of Book-Plates« (sidste udg. 1900). Hoves »Cataloque of British and American Book-Plates« (1903-04) giver hovedsagelig oplysninger om stilarter og herldik i de forskellige exlibris.

Walter Hamilton har udarbejdet et katalog over »Dated Book-Plates« (1895), der også omfatter adskillige europæiske og amerikanske exlibris, H.W. Finchams »Artist and Engravers of British and American Book-Plates« (1897) er også en udmærket håndbog, og Eggerton Castles »English Book-Plates« (1895) giver en god oversigt over de engelske exlibris. Det samme gælder Kristian Rasmussens »Engelske Bogejermærker« (København 1952).

Norma Labouchere har i »Ladies Book-Plates« (1896) beskrevet dame-exlibris fra forskellige lande. I Slaters »Bookplates and their value« (1898) findes bl.a. oplysninger om auktionspriser. Af nyere engelske bøger kan nævnes Mark F. Severin: »Making a bookplate« (1949) og Mark F. Severin & Anthony Reid: »Engraved bookplates« (1972).

Vil man sætte sig nærmere ind i amerikansk exlibriskunst, kan man med udbytte læse flere af de før omtalte engelske bøger. Dertil kommer Ch.D. Allens »American Book-Plates« (1894), en både fængslende og udmærket vejleder. »The Book-Plates Annual« (1921-25) giver ligeledes en mængde informationer, især om amerikanske kunstnere, og der findes en længere artikel af Fred. Starr om mexicanske exlibris. Z.A. Dixons »Concerning Book-Plates« er meget interessant. Amerikanerne kan videre henvise til forskellige monografier over exlibriskunstnere. Det amerikanske exlibrisselskabs årbøger, som er udkommet siden 1923, er også værd at stifte bekendtskab med. I 1971 udkom Audrey Spencer Arellanes store bibliografi over amerikansk og engelsk exlibrislitteratur.

Andre lande

Tyskland har en rig exlibrislitteratur, især fra gammel tid. Den flotte tyske årbog begyndte som tidsskrift allerede i 1892. Et hovedværk, som i dag er meget sjældent, er F. Warnecke: »Die deutschen Bücherzeichen« fra 1890. Blandt tyske exlibrisskribenter må især nævnes Richard Braungart og Walter von Zur Westen, hvis værdifulde bøger i dag er meget eftersøgte og af og til kan findes antikvarisk til høje priser. En nyere tysk bog er Hans Laut: »Exlibris Kunst« fra 1955.

Den østrigske årbog, som også fremtræder i fornemt udstyr, begyndtte at udkomme i 1903. I Schweiz havde man et tidsskrift omkring 1900-tallet, og det bliver nu genoplivet af det nystartede schweiziske exlibrisselskab. Et hovedværk i Schweiz er Agnes Wegmann: »Schweizer Exlibris bis zum Jahre 1900«, der udkom i to bind i 1933-37. I Spanien har man udgivet en hel del exlibrisbøger i bibliofilt udstyr, og det samme gælder i Italien, Ungarn, Rusland og Japan. Noget lignende gælder Czekoslovakiet, som for øvrigt indtager en særstilling, fordi dette land besidder ualmindelig mange fine grafikere, der har kastet sig over exlibriskunsten.

Exlibriskunsten i dag

Der er sket store ændringer, siden man i tidligere århundreder brugte heraldiske og andre stift komponerede motiver. I dag finder man exlibris med alle mulige motiver, og selv om en hel del ejere stadig sværger til det naturalistiske, fremkommer der også mange spændende ting, præget af nutidskunst. Man går mere og mere over til originalgrafik, dvs. linoleumssnit, trægravure, litografi, radering og kobberstik. Der findes på byttemarkedet ualmindelig mange prægtige miniaturearbejder, og mange storsamlere er i virkeligheden grafiksamlere. Ad byttevejen kan de meget billigt komme i besiddelse af en stor samling med originalgrafiske arbejder.

Desværre er det kun et mindretal af vore danske professionelle grafikere, der interesserer sig for exlibriskunsten. Måske regner man den ikke for noget, eller også har man svært ved at arbejde med de små formater, der kræver forfinelse og evne til at skære skrift. Det er måske også typisk for Danmark, at exlibris her henregnes under bogvæsen, mens de i udlandet betragtes som grafisk kunst. På de store udenlandske kongresser hører man kunstprofessorer holde forelæsninger om exlibris. Mon noget tilsvarende ikke ville være utænkeligt herhjemme?

Dansk exlibriskunst har da heller ikke i mange år kunnet hamle op med den udenlandske i kvalitetsmæssig henseende. I de senere år, hvor Dansk Exlibris Selskab og dets tidsskrift er blevet virkelig internationalt orienteret, er der sket en betydelig højnelse af de danske exlibris’ kvalitet. Undtagelsesvis er det vore kendte grafikere og malere, der gør sig gældende her. Derimod har en del brugsgrafikere her i landet opnået smukke resultater, som også efterspørges i udlandet. Af vore for tiden mest aktive exlibriskunstnere, som er fuldt på højde med udlandets, kan nævnes Christian Blæsbjerg og Edmund Peter samt de to unge, Chr. W. Bauditz og Jørgen Lindhardt Rasmussen. De er alle repræsenteret i bøger og tidsskrifter i flere lande.

Afsluttende praktisk bemærkning

Hvis man på en auktion eller i et antikvariat køber en bog med et fremmed exlibris, bør man lade dette blive siddende, og indklæbe sit eget ved siden af. Den virkelige bogelsker vil også gerne vide lidt om bogens historie, og her afslører exlibris’et jo, hvem den tidligere ejer har været. Er det en værdiløs bog fra en billig bogkasse, vil det dog være naturligt af udtage exlibris’et til samlingen.

 

Helmer Fogedgaard 

Seneste opdateringer:

Sommerens exlibrisudstillinger

Sommerens exlibrisudstillinger

24. juni til 19. august 2017   Exlibrissamler Josef Burch, Schweiz Jacek MachowskiLæs hele artiklen...

Exlibrisudstillinger på Frederikshavn Kunstmuseum

Exlibrisudstillinger på Frederikshavn Kunstmuseum

I de første måneder af 2017 har Frederikshavn Kunstmuseum vist følgende exlibrisudstillinger: 14/Læs hele artiklen...

Ebba Holm

Ebba Holm

Ebba Regitze Ellida Olga Holm, *29.5.1889 på Frederiksberg,… 30.11.1967 i København. Maler, grafikerLæs hele artiklen...