– et forum for exlibriskunsten

Exlibris – Historisk oversigt

Til trods for at exlibriskunsten er af ældre dato, er det først i den forholdsvis nyere tid, den er gjort til genstand for samlerlidenskaben. Kristen Rasmussens artikel til nye og kommende exlibrissamlere er fra 1955, oprindeligt skrevet til førsteudgaven af Politikens bog »Jeg er samler«, og skal i mangel på anden information tjene som en introduktion på området.

 Af Kristen Rasmussen

For enhver blot med perifere kundskaber i latin forklarer betegnelsen »exlibris« sig selv. Ordene ex (af) og libris (bøger) benyttes sammen med ejerens navn, f.eks. »Af (N.N.s) bøger« eller »Hørende til (N.N.s) bogsamling«. I stedet for at skrive sit navn på titelbladet, hvilket almindeligvis blot forringer bogens værdi, sætter man sit mærke, sit exlibris på bindets inderside.

kristian_rasmussen_1956

Storsamleren Kristen Rasmussen, 1956

Mærket bør forsynes med bogejerens navn eller en billedlig allusion til dette. Motivet kan være symbol for hans virksomhed eller interesser. Man kan også benytte et allegorisk motiv eller slet og ret et rent typografisk mærke. Har man et våben, er det nærmest en selvfølge, at man benytter det.

På engelske exlibris finder man sjældent nogen exlibrisbetegnelse. Tjekkiske exlibris har tit betegnelsen Knihy eller Z. Knih. Det første oversættes som: »Af (N.N.s) bøger«. Det andet »Af (N.N.s) bibliotek«.

På exlibris fra Ungarn erstattes exlibrisbetegnelsen ofte med ordet Könyve (Min bog). Der findes mange kategorier af exlibris, men fælles for dem alle er, at de på en eller anden måde angiver, hvem der ejer bogen.

De første exlibris

Exlibris’et er næsten lige så gammelt som bogtrykkerkunsten, men dets aner rækker endnu længere tilbage i tiden. Der kan nemlig ikke være tvivl om, at ophavsret til exlibriset er de middelalderlige bogejermærker: våbenskjolde og initialer, som blev stemplet på ydersiden af bindet (de såkaldte superexlibris) eller malet på indersiden.

Det første exlibris fremstillet ved reproduktion stammer fra Tyskland, som må betegnes som exlibris’ets hjemland. Det er et træsnit skåret for Hildebrand Brandenburg omkring 1470. Lang tid var træsnittet den dominerende reproduktionsform for exlibris, til det i 1500-tallet fortrængtes af kobberstikket.

I Tyskland blev exlibris’et hurtigt skattet af de store humanistiske bogsamlere, og fremragende kunstnere som Lucas Cranach, Albrecht Dürer og Hans Holbein fremstillede glimrende exlibris.

Fra Tyskland blev skikken at anbringe exlibris i sine bøger kendt i England, hvis første exlibris var kardinal Wolseys fra omkring 1520. Det er mærkeligt nok tegnet og håndkoloreret.

Frankrigs første exlibris er fra 1529, Sveriges fra 1595, Hollands fra 1597, Italiens fra 1622 og USA’s første fra 1674.

Fra 1600-tallet til i dag

Et stort opsving i exlibrisfremstillingen kom i 1600-tallet i Frankrig, hvor man også kan sige, at exlibris’et fik sin blomstringstid under 1700-tallets rokoko, da tidens bedste kunstnere som François Boucher udformede exlibris i overensstemmelse med tidens stilidealer.

Lige som i Frankrig blev de engelske exlibris i 1700-tallet præget af rokokomoderne, men dog i særlige engelske tillempninger, som det også kendes fra møbelkunsten: Chippendale og Hepplewhite, og også i friere udformninger, som man kunne kalde »præromantiske«. Af engelske kunstnere gjorde bl.a. William Hogarth sig bemærket som exlibriskunstner. Samtidtig beskæftigede hans jævnbyrdige i kobberstikkunsten, tyskeren Daniel Chodowiecki, sig også med at udforme exlibris.

Omkring år 1800 var exlibriskunsten faktisk visnet hen overalt i Europa. Først i sidste halvdel af 1800-tallet kom et nyt opsving – mange nye og originale udformninger er siden kommet til verden.

kristen_rasmussen_02

Exlibris udført til Kristen Rasmussen

Exlibris i Danmark

Af ældre danske exlibris, som har kulturhistorisk interesse, finder der ca. 100 mærker, som daterer sig fra sidste halvdel af 1600- og begyndelsen af 1700-tallet, altså barokkens tidsalder. Disse første danske exlibris er påvirket fra udlandet – Carl Brandts f.eks. fra Frankrig.

I 1700-tallet bliver rokokoen enerådende. Enkelte exlibris fra denne epoke er tydeligt engelsk påvirkede, eller endda frremstillet i England.

En del danske exlibris fra 1700-tallet er stukket af så kendte kunstnere som maleren, arkitekten og grafikeren Marcus Tuscher, og kobberstikkerne O.H. de Lode og Jonas Haas, men flertallet er udført af ukendte kunstnere og gravører.

Klassicisme og romantik satte sig kun meget få spor i dansk exlibriskunst – og fra begyndelsen af 1800-tallet døde den som i de fleste andre lande helt hen.

Fra 1800-tallet til i dag

Fra ca. 1880 begyndte exlibriskunsten imidlertid atter at vinde frem herhjemme, bl.a. gennem kunstnere som Thorvald Bindesbøll, der med sine monogram-exlibris skabte en særpræget stil, og Hans Tegner, som var virksom gennem en årrække og producerede en smuk samling exlibris. Omkring århundredeskiftet begyndte Joakim Skovgård at tegne exlibris, men hans virksomhed blev ikke særligt omfattende.

Efterhånden gjorde en hel del kunstnere sig bemærkede med exlibrisarbejder, f.eks. Kristian Kongstad, som bl.a. har en række udmærkede træsnit i flere farver. Omkring den første verdenskrig sluttede malerinden Ebba Holm og maleren H.C. Bärenholdt sig til flokken, og i årenes løb er de hver for sig blevet mestre for en omfattende produktion, ikke mindst af træsnit.

Blandt dette århundredes kunstnere har også Valdemar Andersen, Louis Moe, Axel Nygaard, Johannes Larsen, Mogens Zieler, Christian Blæsbjerg, Leo Estvad og Alex Secher fremstillet exlibris af originalitet og kunstnerisk styrke.

Desværre er der kun få af disse, som har arbejdet med radérnål eller gravstikke. Men Danmark har dog haft et par gravører i international klasse, Friedrich Britze og hans søn Johannes Britze, som hver for sig har efterladt sig en enestående produktion af kobberstukne exlibris.

Fremstilling

Desværre er ikke alle exlibris af lige stor kunstnerisk værdi. Der findes alt for mange amatøragtige smagløsheder.

Hvis man vil anskaffe sig et bogejermærke, står man sig som regel bedst ved at henvende sig til en kunstner – også selvom prisen i første omgang kan virke lidt afskrækkende. I det lange løb betaler det sig.

I øvrigt bør man erindre, at det er begrænset, hvad der kan puttes ind på den lille flade, der er til rådighed: 6 x 8 eller 4 x 6 centimeter. Kunstneren bør have frie hænder eller i hvert fald så få anvisninger som muligt, hvis han skal kunne stille med acceptable udkast.

Af de forskellige grafiske metoder, som benyttes ved fremstillingen af exlibris, er bogtryk den billigste, kobberstik den dyreste.

En tegning, som reproduceres, kan trykkes for 75-100 kroner for 500 stk. Et træsnit (xylografi) er heller ikke så bekosteligt, hvorimod kobberstik koster ca. 150-200 kroner pr. 100 stykker. En kobberstukken plade kan holde næsten så længe, det skal være, hvor imod en radéret plade, især hvi det drejer sig om koldnål, hurtigt slides op ved trykningen.

kristen_rasmussen_01

Exlibris med Kristen Rasmussens portræt. Af H.C. Bärenholdt

Om at samle exlibris

Til trods for at exlibriskunsten er af ældre dato, er det først i den forholdsvis nyere tid, den er gjort til genstand for samlerlidenskaben. Fra 1700-tallets sidste halvdel kendes nogle få samlinger især i Tyskland.

Desværre fremstilles exlibris i stort tal udelukkende beregnet som handelsobjekter eller, sagt på en anden måde, som byttemateriale. Navnlig i udlandet grasserer denne uskik til overmål – det er ligefrem en modesag at have exlibris af de kunstnere, der for øjeblikket er mest i vælten.

Hvad skal man samle?

De fleste samlere er tilbøjelige til i for høj grad at lægge vægten på det kvantitative. De vil samle på alt muligt, men når samlingen er ved at vokse dem over hovedet, opdager de ofte, at de står med en samling, der for det første ikke har meget med kunst at gøre, og som for det andet savner kultur og lider under mangel på målbevidsthed og ordenssans. For at få virkelig glæde af sin samling, bør man søge at følge en bestemt linie.

En del samlere specialiserer sig efter exlibris’ets motiv. Der kan nævnes f.eks. heraldiske exlibris, eller exlibris med topografiske, musikalske, typografiske motiver – nogle samler udelukkende på fotografiske mærker. Andre samler efter exlibrisejerens profession: læge-exlibris, forfatter-exlibris, officers-exlibris, kunstner-exlibris osv.

I begyndelsen kan man eventuelt holde sig til danske exlibris. Der findes sikkert 15-20.000 forskellige, men kun ca. 10 pct. har nogen lødighed. Mest fascinerende er det naturligvis at beskæftige sig med de virkelige exlibriskunstnere. En samling bygget op over deres arbejder, giver den største glæde og vil naturligvis økonomisk tillige opnå den største værdi.

Følger man denne linie, vil man snart opdage charmen ved de gode exlibris – kunstinteressen og -indsigten stiger efterhånden som samlinegn vokser, og samtidig bliver ens smag automatisk mere og mere forfinet.

Ordning af samlingen

Er man efterhånden kommet så vidt, at man har en samling, melder spørgsmålet sig: »Hvordan skal den ordnes?«

Er det en dansk samling, kan man passende i første omgang ordne mærkerne alfabetisk efter ejere. Efterhånden som man så får et udvalg af de forskellige kunstneres arbejder, kan man evt. begynde at gruppere sine exlibris efter kunstnere.

Er det en omfattende samling, der opereres med, vil det være nødvendigt med et register eller kartotek – enten over ejerne med henvisning til den kunstner, man kan finde det søgte mærke under – eller omvendt – med henvisning fra kunstner til ejer.

I denne forbindelse kan videre oprettes en tilvækstprotokol, der fortæller, hvorfra og hvornår man har modtaget de forskellige exlibris, noget man dog også kan notere direkte på de enkelte kartoner.

Opklæbning på kartonkort

Fæster man mærkerne med en gummieret papirstrimmel eller et frimærkehængsel på kartonkort, kan man ordne dem systematisk i ringbøger eller kassetter. Tape bør ikke anvendes, da den her anvendte lim efter nogen tids forløb slår gennem papiret. På kortet noteres, eventuelt maskinskrives, nødvendige oplysninger om kunstner og ejer, samt om de forhold, der er en bekendt med hensyn til mærkets tilblivelse, litteraturhenvisninger, m.m.

Kartonerne skal helst være syrefri, hvad farvede kartoner sjældent er. Alligevel foretrækkes disse af de fleste samlere, fordi de giver mærkerne en mere flatterende baggrund.

Kortet skal helst ikke være for stort. Således vil der f.eks. ikke være megen mening i  til en privatsamling at benytte de størrelser, bibliotekerne gør brug af – f.eks. Det kongelige Bibliotek, der anvender en grå karton på 31 x 25 cm. Selv benytter jeg en hvid elfenbenskarton i størrelsen 24 x 16 cm. Dansk Exlibris Selskabs standardkarton med selskabets bomærke måler 20 x 14 cm.

Kartonens mest hensigtsmæssige placering giver ofte anledning til hovedbrud. Nogle samlere sværger til løsbladsbind eller ringbøger, hvad man imidlertid næppe bør anbefale, da kartonerne let falmer i kanterne. Selv benytter jeg specialkassetter, hvor mærkerne ligger i mapper ordnede efter kunstnere.

Hvor finder man exlibris, og hvad de koster

Er man flittig gæst i antikvariaterne eller på bogauktioner, kan man under tiden falde over enkelte exlibris eller muligvis en hel samling. Priserne kan være meget skiftende.

I sin tid solgtes Numa Frænkels samling, skabt omkring århundredeskiftet, på en bogauktion i København. Der var flere af de ældre danske mærker foruden alle arbejder af kunstnere, som gjorde sig bemærket omkring 1900, samt en masse udenlandske sjældenheder helt fra begyndelsen af 1500-tallet.

Købelysten var imidlertid ikke stor, og til trods for, at samlingen solgtes i flere udråb til et par samlere og antikvarer, indbragte den pragtfulde kollektion på 5-6.000 exlibris kun ca. 1.000 kroner. I dag ville prisen uvægerlig blevet betydelig større, især fordi disse ældre exlibris er sjældne, men også fordi antallet af samlere er vokset meget.

Ved slutningen af forrige århundrede og et stykke ind i vort sekel fandtes der rundt i Europa en masse antikvariater, som havde specialiseret sig i handel med exlibris. På bogauktioner i Paris og London var der stor efterspørgsel på udbudte ældre mærker, som gik i ret høje priser.

I 1897 solgtes i London en af de største samlinger, som nogensinde havde været til salg, Carsons, der omfattede ca. 32.000 mærker, hovedsagelig engelske. Den opnåede en pris af 1.150 pund sterling og blev købt af en privatmand.

Auktion pr. brev

Først i de senere år er exlibris blevet handelsvare i Danmark og Sverige. Det danske exlibrisselskab har auktioner over både exlibris og bøger, en ordning der kan give samlere mulighed for at finde frem til sjældenheder.

De samlere der ikke selv kan være til stede, får gennem det interne medlemsblad, »Exlibris-Nyt« med fortegnelse over minimumpriser på de udbudte genstande, lejlighed til at give bud pr. brev.

Byttehandel

Ved byttevirksomhed pr. korrespondance er sædvanen den, at man så vidt muligt giver samme antal mærker, som man har modtaget af samme art, f.eks. bytter ældre mærker mod ældre mærker, eller kobberstik og stålgravurer mod henholdsvis kobberstik og stålgravurer. Er man ikke i stand til ganske at følge trop, kan man eventuelt gøre som hollænderne, f.eks. give tre trægravurer for én kobbergravure, eller, om man mangler sådanne, op til en halv snes klichetryk for et kobbertryk.

Efter en tid at have byttet ved hjælp af trykte standardcirkulærer, finder man snart forskellige kontakter, med hvem man kan indlede en mere personlig korrespondance.

Det kan tilrådes at være lidt forsigtig i begyndelsen med folk man ikke kender. En hel del samlere er nemlig komplet hensynsløse og sender ganske værdiløse mærker retur, når de modtager gode mærker til bytning.

Koder til grafiske teknikker

På den 3. europæiske exlibriskongres i Barcelona blev det besluttet at bruge nedenstående koder til angivelse af de teknikker, der anvendes ved exlibrisfremstilling. Man kommer derved ud over alle sprogvanskeligheder og kan ved bytning på en meget enkel måde angive bag på hvert exlibris, hvilken teknik der er brugt. Anvendelsen af denne kode er efterhånden slået igennem i alle lande.

Dybtryk (C = chalcografi)

C1: stålstik
C2: kobberstik
C3: ætset radering i streg
C4: koldnålsradering
C5: akvatintaætsning
C6: blødgrundsætsning
C7: mezzotinte
C8: plaststik

Højtryk (X = xylografi)

X1: træsnit
X2: træsnit (gravure)
X3: linoleumssnit
X4: blystik
X5: zinkstik

Tekniske og fotografiske reproduktioner = P

P1: stregkliche
P2: autokliche
P3: heliogravure
P4: autodybtryk
P5: lystryk
P6: fotolitografi
P7: offsettryk
P8: fotografi
P9: silhouetsnit

Andre teknikker

T: typografi
S: serigrafi (silketryk)
L: litografi (stentryk)

Ved anvendelsen af flere farver angives dette med / og et tal. X1/4 er således et 4-farvet træsnit, og et 3-farvet tryk med autoklicheer angives som P2/3.

Danske forfalskninger

Jeg vil ikke påstå, at der findes egentlige exlibrisforfalskninger her i landet – en sådan fremstilling betaler sig ganske enkelt ikke – men der findes en mængde reproduktioner, som har været benyttet som illustrationsmateriale til forskellige danske exlibrisbøger, og dem bør alle samlere være på vagt overfor. Har man ikke originalmærkerne, er det undertiden vanskeligt at afgøre, hvad der er hvad.

For at forøge samlingerne ødelægges skånselsløst alle mulige exlibrisbøger, selv de mest værdifulde og sjældne ting. Af Valdemar Andersens exlibris findes der således mellem samlere en hel del reproduktioner fra Carit Andersens bog om ham.

Eller tag  kong Christian 10.s exlibris som et klart eksempel på de reproducerede mærker, der i flere samlinger har været kategoriseret som originalmærker. Med hensyn til det kongelige exlibris er reproduktionen på gult, glittet papir, hvorimod originalen er trykt på et ru, håndgjort og tykt papir.

En del af Fr. Britzes mærker udført i bogtryk findes også i reproduktioner, altid lidt mindre end originalerne.

I de senere år er der tillige sendt reproduktioner på markedet af exlibris med erotiske motiver, der har været illustrationsmateriale til et par bøger om erotiske bogejermærker.

Udenlandske forfalskninger

Egentlig findes der i udlandet yderst få exlibrisforfalskninger. I amerika cirkulerer bl.a. George Washingtons exlibris i »Chippendale«-stil, som i original er meget eftersøgt. Desuden er der en forfalskning af Nicolaj 2.s farvetrykte mærke, og det sørgelige er, at forfalskningen er bedre end originalen!

Undertiden får man såkaldte nytryk af ældre exlibris, men her står man ikke over for egentlige forfalskninger, men over for tryk med originalpladen. I England bl.a., finder man en hel del sådanne nytryk.

Franskmændene har derimod fremstillet en mængde fotografiske kobbergravurer af en række af deres ældre mærker. De er nærmest lavet som bilag til exlibrisbøger og -journaler, og for den ukyndige samler virker de undertiden som nytryk, mens de i realiteten blot er reproduktioner efter originalen.

Ved århundredeskiftet havde en pariserantikvar, Emile Saffroy, specialiceret sig i at fremstille graverede kopier af ældre eftersøgte mærker. Han var dog så ærlig at mærke pladerne med sit eget og kobberstikkerens navn.

Kristen Rasmussen · 1955 

Seneste opdateringer:

Sommerens exlibrisudstillinger

Sommerens exlibrisudstillinger

24. juni til 19. august 2017   Exlibrissamler Josef Burch, Schweiz Jacek MachowskiLæs hele artiklen...

Exlibrisudstillinger på Frederikshavn Kunstmuseum

Exlibrisudstillinger på Frederikshavn Kunstmuseum

I de første måneder af 2017 har Frederikshavn Kunstmuseum vist følgende exlibrisudstillinger: 14/Læs hele artiklen...

Ebba Holm

Ebba Holm

Ebba Regitze Ellida Olga Holm, *29.5.1889 på Frederiksberg,… 30.11.1967 i København. Maler, grafikerLæs hele artiklen...