– et forum for exlibriskunsten

Ukendt kunstner – Victor Schapiel, A – Henryk Feilhauer, PL – Mark. F. Severin, B

Den Store Danske Encyklopædi beskriver denne teknik som nedstående.
”Kobberstik, dybtryksteknik, hvor motivet graveres i overfladen af en hård metalplade, almindeligvis af kobber (jf. gravure). Betegnelsen kobberstik anvendes også om det færdigtrykte billede, der udføres på følgende måde:
Motivet kalkeres over på den glatpolerede plade fra en spejlvendt tegning på præpareret papir. Herefter graveres motivet i pladen med skærestål af varierende form, afhængig af hvordan motivet skal fremtræde; således bruges gravstikler til linjegravure og vuggestål til mezzotinte.
Pladen indfarves og aftørres med kridtpulver og tørre klude for over-skydende farve, så farven kun sidder i de graverede fordybninger på den blanke plade. Nu kan der tages et aftryk af pladens motiv i en kobbertrykpresse (jf. dybtryk); ved trykningen fremtræder pladeranden som et præg i papiret.
Kobberplader kan holde til mellem ca. 20 (mezzotinte) og ca. 300 (linje-gravure) tryk i bedste kvalitet. Efter forstærkning med et tyndt lag jern, stål eller chrome kan pladerne dog holde til flere tusind aftryk, oftest dog i ringere kvalitet.
Kobberstikteknikken blev udviklet i begyndelsen af 1400-tallet (det ældste daterede kobberstik er fra 1446), sandsynligvis på grundlag af graveret udsmykning af metalgenstande. Blandt de betydeligste tidlige kobberstikkere var Martin Schongauer, Antonio del Pollaiuolo, Andrea Mantegna og hans skole.

Arpad Müller, H – Detlef Olschewski, D – Wojciech Luczak, PL – Erhard Beitz, D

I 1500-tallet fik Albrecht Dürer afgørende betydning for udviklingen af kobberstikket; senere fandt det udbredt anvendelse til bl.a. portrætter, bogillustrationer og reproduktion af malerier, i Danmark med navne som Albert Haelwegh og J.F. Clemens, i Frankrig i sidste halvdel af 1600-tallet som ren linjegravure med især Robert Nanteuil.
Efter indførelsen af andre reproduktionsmetoder er kobberstikket fortsat blevet dyrket som selvstændig kunstnerisk udtryksform. Se også stålstik og grafik; jf. radering (der indebærer en ætsning af trykpladen).
Som færdigtrykt billede ses betegnelsen kobberstik ofte benyttet om både billeder udført i gravure og billeder udført i ætseprocesser – en konvention der kendes også i udlandet, hvor fransk gravure og engelsk engraving kan betegne billeder udført i både den ene og den anden proces. ”
Indenfor exlibriskunsten hører kobberstikket til de ældste efter, eller så godt som samtidig, med træsnittet. Artiklen viser en række eksempler, lige fra gamle våbenskjold til en række kendte kunstnere.