– et forum for exlibriskunsten

Dansk Exlibris Selskab – De første år

Dansk Exlibris Selskabs mangeårige kasserer Gerda Povl Jensen refererer fra Selskabets protokol. De første år var meget turbulente – Danmark var i krig med Tyskland, to selskaber kæmpede om navnet Dansk Exlibris Selskab, og nazismen var også en del af »krigen« mellem de to fronter i exlibrisverdenen.

helsingoer_1972

Gerda Povl Jensen og Christian Blæsbjerg ved Danmarks første internationale exlibriskongres, Helsigør 1972

Forfatteren Poul Frost-Hansen (Otto Wang) havde i 1940 udsendt et cirkulære til exlibris-interesserede om at starte et exlibris-selskab. Det førte ikke rigtig til noget. Forretningsfører hos Anker Kysters Eftf.: Poul Nyholm, boghandler Ernst Philipson, arkivar i Rigsarkivet, Arthur Hassø og direktør Chr. Christensen, Den kgl. Porcelænsfabrik fik Frost-Hansens tilladelse til at kører videre med sagen. De udsendte derfor et nyt cirkulære i juni 1941 underskrevet af de nævnte samt H.C. Bärenholdt, Gudmund Hentze, Ebbe Kornerup, Hakon Spliid, Ebba Holm og V.J. von Holstein-Rathlou.

I begyndelse af juli måned var der kommet ca. 50 anmeldelser, og man indkaldte derfor til møde i café ”Helmerhus” den 11. juli 1941, hvor Dansk Exlibris Selskab blev endelig stiftet. Poul Nyholm bød velkommen og redegjorde for selskabets formål (i øvrigt de samme som i dag), og man valgte en foreløbig bestyrelse på 9 medlemmer, bl.a. forlagsboghandler Poul Carit Andersen og bogtrykker Johan Olsen. Til stede var foruden de nævnte cand.polit. Helge Andersen, grosserer Ove Brandt, kobberstikker Friedrich Britze, arkivar A.D. Henriksen, billedhugger Harald Isenstein, bogtrykker Kristian Johnsen samt kontorchef Poul Reitzel.

Arthur Hassø valgtes til formand og Poul Frost-Hansen til næstformand. Ernst Philipson blev sekretær og Poul Nyholm kasserer. Poul Reitzel oplyste, at det nystiftede ”Heraldisk Selskab” gerne ville samarbejde med D.E.S., bl.a. ved udgivelse af et tidsskrift. H.C. Bärenholdt foreslog, at der altid skulle være 2 tegnere i D.E.S.’s bestyrelse. Meddelelse om selskabets stiftelse fik pressen gennem Ritzaus Bureau.

Det var meget sløjt med sammenholdet i den nye bestyrelse. I november 1941 ved det 2. bestyrelsesmøde havde Holstein-Rathlou og Frost-Hansen skriftligt meldt sig ud. Yderligere meddelte Frost-Hansen, at han agtede at starte sin egen forening med samme navn(!), og han havde allerede udsendt et nyt cirkulære med Ebba Holm, Holstein-Rathlou og Gudmund Hentze som underskrivere. Alligevel har 20 medlemmer betalt kontingent til Hassøs selskab. Man blev enige om at kunstnere kun skulle betale halvt kontingent, d.v.s. 5 kr.

Ved bestyrelsesmødet i januar 1942 blev fremlagt et brev fra Ebbe Kornerup. hvor han tog afstand fra Gudmund Hentzes nazistiske sympatier. Man diskuterede en exlibrisudstilling på Kunstindustrimuseet samt udsendelse af en årbog. Udstillingen skulle finde sted den først uge i marts, og ophængningen foretages alene af Hassø med hjælp fra Bredo Grandjean, der fik 55 kr. for hjælpen. Dette var der utilfredshed med i bestyrelsen, men udstillingen havde et betydeligt besøg, og en udmærket omtale i pressen.

Til det 5. bestyrelsesmøde den 3. juni 1942 blev der fremlagt et brev fra Hassø, hvor han ønskede at afgå som formand, men inden mødet sluttede, meddelte Hassø, at han alligevel var villig til at fortsætte. – Nu gik der et helt år, og medlemmerne hørte intet fra bestyrelsen. Så indbød Gudmund Hentze og kontorchef Poul Reitzel til dannelse af Dansk Exlibris Selskab (Societas Danica) den 11. juni 1942 hos Reitzel på Dosseringen 14. Her mødte sekretær Helge Christensen, malerinde Lis Tvede, tegneren Ebbe Kornerup og Hakon Spliid og grosserer Poul Willadsen. Poul Frost-Hansen blev præsident, Poul Reitzel sekretær, og lovene vedtoges enstemmigt af de fremmødte, der erklærede sig for generalforsamling.

moedereferat_1944

Mødereferat fra det 20. møde afholdt på Nationalmuseet i november 1944

Reitzels selskab blev indregistreret i Foreningsregistret den 21. juli 1942, og samme dag udgik meddelelse til pressen. – Her narrede han Hassø-selskabet! Den 19. juni havde Gudmund Hentze skænket tegningen til selskabets første exlibris. Den 14. juli skænkede Frost-Hansen sin exlibrissamling til selskabet. Den 21. juli protesterede Reitzel gennem LRS. Grüner imod, at Hassø bruger den nye selskabs indregistrerede navn! Den 25. august 1942 holdt Hassø-selskabet bestyrelsesmøde og man svarer, at man ikke ønsker at latterliggøre exlibrissagen og indstiller derfor virksomheden. Det gjorde de så i 3 år indtil den 12. juni 1945.

Den 5. september 1942 fandt så det første af i alt 36 møder sted i Ritzels selskab, og det sket i Nationalmuseets restaurant. Det var under tyskernes besættelse af Danmark. Da der var mørkelægning og udgangsforbud om aftenen, holdt vi de første møder søndag eftermiddag. I det første møde deltog Hans Flygenring, Ole Rostock, Kamma Lethin-Hansen, A.D. Henriksen, Kay P. Nielsen, Erik Brønsdorff von Deden, Helge Christensen, Johannes Britze, Ester Aarup Hansen og Gudmund Hentze samt nogle af de tidligere nævnte. I alt 24 medlemmer. Årskontingentet var sat til 10 kr., og herfor fik man en årbog, der i boglader kostede 9,75 kr.

Der var møder hver måned, og da præsidenten Frost-Hansen boede i Kolding, var det Reitzel, der styrede selskabet og møderne. Man byttede en halv times tid, stemte om nye medlemmers optagelse (de var som regel gæster først), og derpå kom aftenens foredrag. Medlemmerne meldte sig selv med et emne, eller Reitzel foreslog et. Og mens foredraget fandt sted, vandrede de til foredraget hørende exlibris rundt mellem tilhørerne. Derefter var der diskussion og samtale om exlibrisemner (men aldrig har jeg hørt et ord om politik). Aftenen sluttede med kaffe eller smørrebrød. Foredraget blev duplikeret og tilsendt fraværende medlemmer.

Her er nogle af de emner, der blev behandlet: Reitzel talte om ”Exlibris og heraldik”. Kay P. Nielsen ”Om glæden ved at samle exlibris”. Ester Aarup Hansen ”Kvindelinier i dansk exlibriskunst. E. Brønsdorff von Deden ”Exlibriskunsten” (blev kritiseret, fordi det var alt for kort). Alex Secher ”Fabeldyr som sindbilleder”. Poul Reitzel ”Louis Moes exlibriskunst”. Diskussion: ”Hvad er et exlibris?” Axel Koch ”Hvad bestemmer et exlibris’ kvalitet?” Gudmund Hentze ”Bøger og exlibris”. Johannes Britze ”Heraldisk causeri”.

Dengang var der åbenbart større inspiration end i dag. Her er flere emner fra en aktiv periode: Hans Flygenring ”Forglem-mig-ej”. Ole Rostock ”Talende exlibris”. Magnus Barfoed ”Heraldisk causeri”. Anne Sophie Reizel ”Symbolik i blomster-exlibris”. Poul Reitzel ”Danske topografiske exlibris”(København). Kamme Lethin-Hansen ”Smilet i danske exlibris”. Elfrida Risbøl-Jensen ”Naturalistiske landskabe-exlibris”. Ebbe Kornerup ”Causeri over egne exlibris”. Jørgen Rothe ”Dansk exlibris-litteratur”.

Endnu flere emner kan nævnes, takket være meget aktive medlemmer: Slotsforvalter de fine Licht ”Exlibris-teknik”. Kay Larsen ”Hvad glæde har jeg af min exlibrissamling?”. Tage la Cour ”Johannes Larsens exlibris”. Poul Reitzel ”Topografisk II” (provinsen). Ester Reitzel ”Om ugler på exlibris”. Knud Fougt ”Klassificering af exlibris”. Erik Brønsdorff von Deden ”Causeri over exlibris”. Edmund Peter ”Reproduktionsteknik i exlibris”. Poul Reitzel ”Tegneren Hakon Spliid”.

Ved selskabets 33. møde den 25. april 1946 i Nationalmuseet ønskede Reitzel at fratræde. En ny bestyrelse blev valgt, nemlig magister Grunddal Sjallung (præsident), Helmer Fogedgaard (vicepræsident), Knud Fougt (sekretær), Gerda Povl Jensen (kasserer), og Edmund Peter (arkivar). Og vi er still going strong (med undtagelse af magister Sjallund der døde). Jeg kvitterede for en kassebeholdning på 23,22 kr. Det viste sig senere, at selskabet skyldte ca. 200 kr. på den årbog, der var i trykken, samt 300 kr. til direktør Eldin, som Reitzel havde lånt i D.E.S.’s navn.

nationalmuseet_1944

Mødet i Nationalmuseet 1944. Fra venstre Edmund Peter, Judie Hauberg, Ole Rostock, Helge Christensen, Niels Welling Bugge, Poul Reitzel, Magnus Barfoed, Ester Aarup Hansen, Kamma Lethin-Hansen, Erik Brønsdorff von Deden, Anne Sofie Reitzel

Imidlertid må man sige, at i de 4 år Reitzels selskab eksisterede, var det en meget levende forening, når man tænker på hvor få penge vi havde. Der blev udgivet 3 årbøger: Kay P. Nielsen & A.D. Henriksen ”Danske læge-exlibris” 1942, Poul Reitzel ”Danske heraldiske exlibris” 1943, og Ester Aarup Hansen ”Exlibriskunstens udvikling i Danmark” 1944. Og jeg mener, at kunne huske, at der under forberedelse var Helge Christensens ”Præste-exlibris” og Kristen Rasmussens ”Svenske exlibris”.

Da antikvarboghandler J. Gustafsson i Århus i 1944 startede sit tidsskrift ”Exlibris”, blev vort medlem Kay P. Nielsen redaktør af det stof, som D.E.S. sendte til Gustafsson, bl.a. vore foredrag. Der var stor utilfredshed med at dette tidsskrift indeholdt for mange sonetter, som jo ikke havde noget med exlibris at gøre.

Reitzel modtog for resten en tak fra kongen og fra prinsesse Thyra for årbøgerne, som han havde sendt til dem. – Vort medlem bogtrykker Niels P. Thomsen i Holstebro døde i september 1942. Han havde en exlibrissamling af bl.a. store kobberstukne exlibris i protokolstørrelse. Hvor mon de er blevet af? – Som Frost-Hansen var æresmedlem i Hassø’s selskab, var Louis Moe æresmedlem i Reitzel’s.

Der var også forskellige andre forslag til foredrag, bl.a. ”Fuglen i dansk exlibriskunst”, ”Krigsexlibirs” og ”Konstruktiv heraldik & exlibris”. Mon ikke 30-40% af tredivernes exlibris var heraldiske? Nu er de umoderne og udgør måske 1%.

Selvfølgelig prægede krigen vore møder med mørklægning, men sporvognene kørte da. Engang i marts 1943 blev der luftalarm, og mødet blev hævet kl. 22.15.

Den 25. Maj 1945 krævede nogle af medlemmerne, at Holstein-Rathlou, Johannes Britze, Gudmund Hertze og J. Gustafsson blev ekskluderet af D.E.S., fordi de var internerede af Frihedsbevægelsen på grund af deres nazistiske sympatier. Det skete. I juni interneredes Poul Reitzel i flere måneder, men han blev frigivet af mangel på beviser.

Hassø’s Selskab.

I 3 år skete der intet som helst i Hassø’s selskab, men den 12. juni 1945 holdt man sit 7. bestyrelsesmøde, fordi man anså Reitzels selskab for opløst, ”da nogle af denne forenings bestyrelsesmedlemmer sad fængslet”. Hassø mente derfor, at medlemmerne i Reitzels selskab ville indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, ønske en ophævelse og at ville overføre eventuelle aktiver til Hassø’s selskab. I den skrivelse, som skulle sendes til Hassø-selskabets medlemmer, ville H.C. Bärenholdt have at det skulle understreges, at Reitzels selskab havde været rent nazistisk, men det blev afvist.

helmer_fogedgaard

Helmer Fogedgaard, mangeårig redaktør af både NET og NYT

På det 8. bestyrelsesmøde den 24. september 1945 blev prokurist Helmer Fogedgaard optaget som medlem i Hassø-selskabet, og man afslog hans forslag om at fortsætte udgivelsen af Gustafssons tidsskrift. Den 2. oktober 1945 havde Hassø-selskabet sin første generalforsamling. (Da havde Reitzel haft 27 møder). På denne generalforsamling blev lovene fremlagt til godkendelse, og de vedtoges af 9 af de 11 fremmødte medlemmer. Den gamle bestyrelse genvalgtes med Hassø som formand, Philipson som sekretær og Nyholm som kasserer

9. bestyrelsesmøde den 6. november 1945. Man afviser Fogedgaards forslag om overtagelse af tidsskriftet ”Exlibris”, som var blevet udgivet af antikvarboghandler Gustafsson i Århus. Det vedtoges at slette Gustafsson og Reizel af medlemslisten. Følgende nye medlemmer blev optaget (fra Reitzels selskab): Flygenring, Secher, Kay Larsen, Direktør Hauton og Fritz Eldon. Da man diskuterede navnesagen, bad Hassø sig fritaget for formandshvervet. Senere gik han ind på at fortsætte, når LRS Kirketerp-Møller ville tage sig af navnesagen og forhandle med Reitzels LRS Grüner.

Carit Andersen tilbød 100 eksemplarer af en i tryk værende bog om Mogens Zielers exlibris til de medlemmer, der betalte kontingent for 1946. Bogtrykker Johan Olsen lovede at tale med ”Philobiblon” om et par sider til exlibrisstof. H.C. Bärenholdt skulle tale med Kristen Rasmussen om at låne hans exlibris til en udstilling på Det Kgl. Bibliotek, og Hassø skulle tale med biblioteket.

10. bestyrelsesmøde den 27. november 1945: Efter aftale med Povl Strube, Roms Forlag, får Hassø-selskabet 3 sider i ”Philobiblon”, som bliver selskabets officielle organ, og dette skal selv betale klichéer og opfordre sine medlemmer til at tegne abonnement på tidsskrifterne. Derpå diskuterede man navnesagen igen, Hassø påtog sig at oplyse Nationalmuseets direktør om Reitzels forhold og hans stærkt nazistisk prægede selskab, da dette skulle have møde dér den 3. december. Oplysningen har imidlertid ikke virket, for Reitzels selskab holdt møde den 4. december.

Reitzels Selskab

På dette møde mindedes man Louis Moe, der lige var død, 87 år gammel. Fru Ester Reitzel talte om ”Ugler på exlibris”. Edmund Peter, der har overtaget selskabets exlibrissamling, gik ind for en nyordning af samlingen og blev støttet af Knud Fougt. Reitzel omtalte bestræbelserne for at redde tidsskriftet ”Exlibris”. Det var strandet på muligheden for at få en dansk redaktør. Man ønskede at gøre det til et fællesnordisk exlibris-tidsskrift, og Reitzel foreslog Fougt som redaktør. Denne påtog sig herefter hvervet, om end med nogen betænkelighed, og præsidenten lovede at indlede de nødvendige forhandlinger. Derefter blev Egart Andersson optaget som medlem. (Fougt blev optaget i november 1944). Kaffe og smørrebrød bagefter.

12. januar 1946 holdt Reitzels selskab sit 30. møde, hvor 12 var mødt. Edmund Peter meddelte, at samlingen bestod af ca. 700 numre, og Knud Fougt talte om klassificering af exlibris. Holstein-Rathlou redegjorde for den store samling, som Statsbiblioteket i Århus har, dens tilblivelseshistorie og ordning.

Præsidenten meddelte, at ”Exlibris” nu atter ville begynde at udkomme med Fougt som hovedredaktør og en svensk og norsk redaktør, så det fik et nordisk præg (det blev som bekendt til ”Nordisk Exlibirs Tidsskrift”)

25. januar 1946. Hassø-selskabet holdt sit 11. bestyrelsesmøde i Den Kongelige Porcelænsfabriks mødelokaler hos direktør Chr. Christensen, hvor 8 var mødt. LRS Kirketerp-Møller meddelte, at Reitzels LRS Grüner var udtrådt af navnesagen efter Reitzels ønske. Det foresloges, at man tager en retssag eller udsender cirkulære til medlemmerne med en historisk redegørelse, så man kan se, at Hassø startede sit selskab under det omstridte navn Dansk Exlibris Selskab ca. 1 år før Reitzel startede sit, og fik det indregistreret. Hassø mente, man skulle kombinere de 2 forslag. Dir. Christensen holdt på, at man fik redegørelsen optaget i ”Philobiblon”. Herefter forlod Kirketerp-Møller mødet.

Nu blev der en temmelig livlig diskussion. Dir. Christensen sagde, at bestyrelsen var dårlig. Man manglede en handlekraftig næstformand, så formanden (Hassø) kunne virke som den repræsentative top. Poul Carit Andersen forslog Povl Strube, som derefter blev valgt. Man diskuterede igen Kristen Rasmussens exlibrisudstilling. Derefter optrådte Carit Andersen fornærmende overfor sekretæren, boghandler Philipson, som straks nedlagde sit mandat. Tilstede var også Ebba Holm, H.C. Bärenholdt, Poul Nyholm og Ebbe Sadolin.

23. februar 1946 holdt Reitzels selskab sit 31. møde. Der kom 8 trods et næsten ufremkommeligt snefog. Tage la Cour havde meldt sig ud, og der var nu 74 medlemmer.

Erik Brønsdorff von Deden causerede over de fremlagte exlibris, og det opfriskede mange glade minder. Der var stor uenighed om de fremviste exlibris’s kvalitet. Reitzel skrev senere, at fru Povl Jensens meget smukke farvetrykte exlibris, af Viggo Bang, vakte fortjent beundring. Det var et af de mest fuldendte små kunstværker, der endnu har været fremlagt i selskabet. Ole Rostock meddelte, at årbogen for 1946 om Hakon Spliid ikke ville blive skrevet, da denne stod i færd med at udmelde sig af selskabet.

5. marts 1946 holdt Hassø-selskabet sit 12. og sidste bestyrelsesmøde. Carit Andersen, H.C. Bärenholdt, Chr. Christensen, Hassø, Ebba Holm, Poul Nyholm og Strube var mødt. Man mindedes bogtrykker Johan Olsen (bestyrelsesmedlem), der var død for nylig. Man vedtog at lave et mindeblad for Johan Olsen. Bibliotekar Dumreicher skulle da skrive teksten og Ebbe Sadolin tegne omslagsvignetten. Hermed slutter Hassø-selskabets mødeprotokol.

20. marts 1946. Reitzels selskab holdt sit 32. møde, hvortil 11 var mødt. E.B. von Deden havde udmeldt sig. Edmund Peter talte om ”Reproduktionsteknik til exlibris”, og det høstede fortjent bifald. G. Hentze takkede også, ligeså præsidenten der antydede, at han måske ville flytte til provinsen. I så fald blev det nødvendigt at vælge ny sekretær og præsident, da Poul Frost-Hansen i Kolding havde været for passiv indenfor selskabet. Næste møde ville blive generalforsamlingen.

25. april 1946. Det var Reitzel-selskabets 33. møde, og 9 var mødt. Reitzel betragtede mødet som en generalforsamling og gennemgik årets arbejde og aflagde regnskab. Kassebeholdningen var på 8,64 kr. Da han ønskede at fratræde, skulle der vælges ny bestyrelse. Her blev Grunddal Sjallung præsident, H. Fogedgaard vicepræsident, Knud Fougt sekretær, Gerda Povl Jensen kasserer og Edmund Peter arkivar. Sjallung takkede for valget og ville fremlægge de reviderede love til godkendelse på næste møde. Desuden ville han løse navnesagen, eventuelt med politiets hjælp, i henhold til loven om Foreningsregistret. Reitzel holdt aftenens foredrag om ”Hakon Spliid, fra amatøragtig begyndelse til Kongstads arvtager”. Derefter selskabeligt samvær. Den 7. maj modtog jeg kassebeholdningen, som da var på 23,22 kr.

29. juni 1946. Det var selskabets 34. møde, som startede med smørrebrød i De små Haver i Pileallé og fortsatte hos Reitzel i Bredgade 14-16, hvor der afholdes generalforsamling i en time fra kl. 21.30. Tilstede var hele den nye bestyrelse med undtagelse af vicepræsidenten, samt desuden A.B. Haller, Reitzel og Ester Aarup Hansen. Sjallung forelagde forslag til nye love, og de blev enstemmigt vedtaget. Edmund Peter og jeg gik hjem til Nørrebro og til Søborg i den lyse morgen, da Taxa endnu ikke var kommet i gang efter besættelsens afslutning. Det er nu Fougt, der fører mødeprotokollen og hans håndskrift er lige så svær at læse som Reitzels.

9. september 1946. Dette selskabets 35. møde afholdes i Nationalmuseets restaurant. Da kun Edmund Peter, Knud Fougt og jeg var mødt, blev Peters causeri udsat til et senere møde. Mødet hævedes, og deltagerne fortsatte derefter i privat samvær.

8. november 1946. Det var selskabets 36. møde og det afholdtes i Nationalmuseets store sal. Præsidenten, magister Sjallung meddelte, at et udvalg bestående af ham selv, Knud Fougt og Ole Rostock var i forhandling med et udvalg fra Hassøs selskab. Man havde udarbejdet et forslag til sammenslutning af de to exlibrisselskaber. Dette forslag sammen med love for det sammensluttede selskab er udsendt til orientering og urafstemning blandt alle aktive indenlandske medlemmer. Sekretæren kunne oplyse, at afstemningen har vist et overvældende flertal for sammenslutningen.

Sjallung forelagde forslaget til afstemning med sin egen anbefaling, og forsamlingen tiltrådte det derefter enstemmigt. Ved det påfølgende fællesmøde med Hassøs selskab oplystes det, at dette ligeledes med alle stemmer mod een, havde tiltrådt.

Forslaget blev underskrevet af Sjallung, Ole Rostock, Gerda Povl Jensen, Knud Fougt, Ester Aarup Hansen, Edmund Peter, Poul Reitzel, Friedrich Britze og Egart Andersson. Dette sidste mødereferat i Reitzels selskabs protokol er skrevet af magister Grunddal Sjallung.

kohler_deden_tews_1959

Fra venstre: Johnny Köhler, Erik Brønsdorff von Deden samt Jørgen Tews (1959)

Jeg husker det første møde i det sammensluttede selskab som meget stormfuldt. H.C. Bärenholdt skulle bagefter holde foredrag, men han blev så rasende på mig, fordi jeg sagde det ikke var en fagforening for kunstnere, at han gik uden at holde foredraget. Han ville nemlig have flere kunstnere i bestyrelsen (Han tilgav mig det aldrig). Vi var mange i Nationalmuseets restaurant, og der så jeg Poul Nyholm og Kristen Rasmussen for første gang.

Jeg mener, at det var frk. Riisbøl-Jensen, der foreslog mig som kasserer. Sjallund, Fougt, Peter, Nyholm og jeg blev valgt. De andre har jeg glemt, skønt vi jo har siddet her i min spisestue til adskillige bestyrelsesmøder i de 6 år, hvor jeg var kasserer, til jeg røg uklar med Egart Andersson, der da var formand.

Til slut skal nævnes navnene på en række mødedeltagere i årenes løb. Mange af disse er nu borte, men det har historisk interesse at erindre dem, og der er jo mange kendte personligheder iblandt: A. Ahlefeldt-Laurvig, Friedrich og Johannes Britze, Magnus Barfoed, Knud Boss, Tage la Cour, Niels Willing Bugge, Fritz Eldon, Karl Th. Hansen, Mary Haller, Judie Hauberg, Carla Johansen, Axel Koch, Jørgen Rothe Keller, Kay Larsen, Niels Lindberg, Harald Moltke, K.V. de fine Licht, Raben Levitzau, William W. Petersen, Alex Secher, Knud H. Schneller, Anne Sophie Reitzel og Inge Østergaard. Blandt medlemmerne kan også nævnes: Konditor Helge Boesen, Kolding, Ester Mazanti, Odense, J. Due Nielsen, Kerteminde, Bent Waagensen, Vordingborg, Carl Bennow, Asnæs, Paulus Holm, L. Borchgrevink, Norge, Edvin Nilsson, Göteborg, Hugo Høgdahl, Oslo, Elis Bejve, Sverige, Gunnar Scheffer, Stockholm, E. Bergmann, Eskilstuna, Albert Jærn, Oslo, Norman Laheld og Olav Myre, Oslo.

Gerda Povl Jensen

Artiklen er trykt i Dansk Exlibris Selskabs jubilæumsskrift “1941-1991”

Seneste opdateringer:

Sommerens exlibrisudstillinger

Sommerens exlibrisudstillinger

24. juni til 19. august 2017   Exlibrissamler Josef Burch, Schweiz Jacek MachowskiLæs hele artiklen...

Exlibrisudstillinger på Frederikshavn Kunstmuseum

Exlibrisudstillinger på Frederikshavn Kunstmuseum

I de første måneder af 2017 har Frederikshavn Kunstmuseum vist følgende exlibrisudstillinger: 14/Læs hele artiklen...

Ebba Holm

Ebba Holm

Ebba Regitze Ellida Olga Holm, *29.5.1889 på Frederiksberg,… 30.11.1967 i København. Maler, grafikerLæs hele artiklen...