– et forum for exlibriskunsten

Det tyske og engelske exlibrisselskab er de ældste i Europa og har i over et århundrede udgivet tidsskrifter og årbøger med fyldige artikler og smukke illustrationer. Det er fascinerende læsning og man bliver fængslet, når man først er startet. Mange af disse artikler er kulturhistorie langt ud over selve beretningen om det ene eller andet exlibris.
Her bringer vi en lille ’smagsprøve’ med – af pladshensyn – ret korte tekster med nogle af disse spændende exlibris.


                                               fig.1                                                        fig.2                                fig.3                                   fig.4

Hieronymus Wolf 1516-1580 (fig.1)
På denne tid finder vi nogle eksempler på ’dobbelte’ exlibris, der viser et våben og et portræt. Således også denne ejer, der efter mange års varierende stillinger endte som gymnasierektor og bibliotekar i Augsburg.
Et våbenexlibris uden navn (fig.2)
Dette smukke våbenexlibris er gengivet i det tyske Zeitschrift für Bücherzeichen – Bibliothekenkunde und Gelehrtengeschichte IV., Nr. 2 1894 og stammer formodentligt fra Østrig omkring 1500-1530. Forfatteren til artiklen, F.W. (Friedrich Warnecke) ærgrer sig over, at det er uden navn, en uskik, som han skriver. Han afslutter med ordene: Så må det være ved et tilfælde, at ejerens navn afsløres.
Et bogejermærke med W.H. (fig.3)
Friedrich Warnecke skriver bl.a.: Den besynderlige vane at skjule sit navn ved f.eks. kun at anvende begyndelses-bogstaverne, kan man kun betegne som ’inkognitomani’. Derfor er det her viste exlibris også ukendt efter udgivelsen af min bog. Det er meget beklageligt, da det drejer sig om et ret spændende exlibris. Selve opbygningen af våbenet tyder på, at der er tale om et borgerligt exlibris. Måske en kok? At de to bogstaver skulle være en henvisning til kunstneren, kan vel betragtes som udelukket.
Conrad Peutinger og hans exlibris (fig.4)
Målt på antallet af tyske lærde i middelalderen findes der forholdsvis få exlibris. En af de mest fremtrædende personer er Conrad Peutinger, født 1465 i Augsburg. Efter jurastudier i Padua, Bologna og Firenze kom han tilbage til Augsburg som Stadtschreiber (Kontorchef), en særdeles vigtig stilling. Tæt knyttet til kejser Maximilian I. deltog han i mange rigsdage og var forfatter til mange væsentlige skrifter. Hans exlibris er dateret 1516 og således anskaffet i en alder af 52. Peutinger havde et efter datiden særdeles omfangsrig bibliotek, som i dag befinder sig dels i Hof- og Staatsbibliothek München og i Kreisbibliothek Augsburg. Peutinger blev 83 år.

hjemmeside_5_7
                  fig.5                                              fig.6                                                                           fig.7

Et dithmarskisk exlibris fra 1582 (fig.5)
Marcus Swyn var den første landfoged i Norderdithmarschen og en af de største personligheder i dette område. Det omfangsrige bibliotek blev få år før hans død skænket til kirken og alle bøger er forsynet med et specielt exlibris, der gør opmærksom på giveren (på plattysk!). Artiklen i det tyske tidsskrift beretter indgående om forholdene i bonderepublikken Dithmarschen, der sluttede i 1559 med Kong Frederiks II. sejr, som blev skabt i forbund med to tyske hertuger.
Exlibris Georg Podiebrad von Böhmen (fig.6)
Dette exlibris er gengivet i en af de vigtigste ældre bøger: Die Exlibris-Sammlung der Herzoglichen Bibliothek zu Wolfenbüttel. 160 Bücher-zeichen des XV. bis XIX. Jahrhunderts. Det stammer fra en samling, skabt af friherre von Berlepsch (U 1877) og blev indlemmet i biblioteket i Wolfenbüttel i 1875. Det er ikke fjernet fra en bog, men har været blandt efterladte papirer og måler 26,6 x 18,3 cm.
To exlibris Melchior Vatli Konstanz (fig.7)
Her vises to håndkolorerede exlibris, udført som stilrene træsnit, der med stor  sandsynlighed  har  tilhørt biblioteket af biskoppen i Konstanz. Et bibliotek, som nu er opløst. Stilistisk er de typiske arbejder fra den tidlige renæssance. De kan dateres til 1529 og er trykt med samme trækliché med små ændringer i nr. 2. Desværre ved vi så godt som ingenting angående ejeren. Der må dog være tale om en vicesbiskop.

hjemmeside_8_10
                        fig.8                                                                fig.9                                                                      fig.10

Et nyopdaget Exlibris til Johannes Stabius (fig.8)
I det tyske exlibristidsskrift årgang V. 1895 nr. 1 præsenteres dette exlibris og skulle være det tredje, som Albrecht Dürer har skabt til ejeren. Dog mener kobberstikkabinettets direktør Dr. Lippman, der har stillet originalen til rådighed for reproduktionen: ’Det er hidtil ikke blevet vist eller beskrevet. Jeg tvivler på at det stammer fra Dürers hånd’.
Exlibris Dr. med. Joh. K. Kentmann (fig.9)
Ejeren, 1518-1574, er uddannet læge og er grundlæggeren af den videnskabelige mineralogi. Han er en af de første, der har opbygget en samling af mineraler. Han efterlod sig en bog med naturtro gengivelse af godt 600 krydderurter. Det viste exlibris er også gengivet i bogen om exlibrissamlingen i Wolfenbüttel.
Exlibris Augsburger Stadtbibliothek (fig.10)
Byens bibliotek blev grundlagt i en tid, hvor de rige familier Fugger og Peutinger opbyggede deres storslåede bogsamlinger. Starten på biblioteket skyldes en donation. Efter alt at dømme havde biblioteket kun 5 exlibris, hvor vi her gengiver et af de meget smukke. Der er tale om et våbenskjold, et bemalet træsnit fra omkring 1530-1540.