– et forum for exlibriskunsten

Artikler

Artikler om exlibris i tidsskriftet Philobiblon

Tidsskriftet ’Philobiblon Nordisk Tidsskrift for Bibliofili – Exlibriskunst – Bogvæsen’ udkom i årene 1945 til 1952 i fire bind og indeholder et antal ganske interessante artikler om exlibris, hvoraf en del af kunstnerne ikke kendes i dag (eller kun af ganske få samlere!). Tidsskriftet ses fra tid til anden i antikvariater og er værd at anskaffe, fordi der foruden exlibris stof også findes mange andre interessante artikler. Vi bringer her en oversigt over de artikler, der omhandler exlibris samt et udvalg af exlibris.

Side År
Aagesen, Stig: Exlibris-Kunstnere præsenterer sig – 2 71-72 1946
Antoni, Fride: Exlibris Ornamental Snickarglädje eller typografisk Skønhet 160-163 1946
Christensen, Helge: Erik Clemmensens Exlibris 21-22 1945
Christensen, Helge: To Bøger om Exlibris (Otto Wang: Danske teologiske Exlibris/ Kristen Rasmussen: Svenske Exlibris) 19-20 1949
Christensen, Helge: Fire nye Exlibris 37-38 1950
Christensen, Helge: Exlibris med Motiv fra Kalkmaleri 79-80 1950
Christensen, Helge: Lidt om Grønland i dansk Exlibriskunst 122-124 1950
Danske bøger og artikler om Exlibris (1891-1945) af Poul Nyholm 57-58 1945
Holm, Hans: Mit Exlibris 36-37 1950
La Cour, Tage: H.C. Andersen-Exlibris 97-100 1950

Ludvigsen, Edith: Om Exlibris 64-65 1950
Mielche, Hakon: Mine Exlibris (Exlibris-kunstnere præsenterer sig) 36-37 1948
Nyholm, Poul: Nogle danske bøger om Exlibris 55-57 1945
Nyholm, Poul: Bärenholdts nye Ex Libris 92-94 1948
O´Strit, Henning: Exlibris-kunstnere præsenterer sig 122-124 1946
Rafn, Eyvind: Mine Exlibris (Exlibris-kunstnere præsenterer sig 16-17 1948
Rasmussen, Kristen: Albert Engström og hans Exlibris 165-171 1946
Secher, Alex: Exlibris-kunstnere præsenterer sig 40-41 1945
Secher, Alex: Gitz-Johansens Exlibris 25-28 1951
Skalhauge, Poul: Et dansk Bogejermærke fra det 17. Aarhundrede 91-94 1946
Tom-Pedersen, Chr.: Exlibris-kunstnere præsenterer sig 137-138 1946

Ukendt kunstner – Victor Schapiel, A – Henryk Feilhauer, PL – Mark. F. Severin, B

Den Store Danske Encyklopædi beskriver denne teknik som nedstående.
”Kobberstik, dybtryksteknik, hvor motivet graveres i overfladen af en hård metalplade, almindeligvis af kobber (jf. gravure). Betegnelsen kobberstik anvendes også om det færdigtrykte billede, der udføres på følgende måde:
Motivet kalkeres over på den glatpolerede plade fra en spejlvendt tegning på præpareret papir. Herefter graveres motivet i pladen med skærestål af varierende form, afhængig af hvordan motivet skal fremtræde; således bruges gravstikler til linjegravure og vuggestål til mezzotinte.
Pladen indfarves og aftørres med kridtpulver og tørre klude for over-skydende farve, så farven kun sidder i de graverede fordybninger på den blanke plade. Nu kan der tages et aftryk af pladens motiv i en kobbertrykpresse (jf. dybtryk); ved trykningen fremtræder pladeranden som et præg i papiret.
Kobberplader kan holde til mellem ca. 20 (mezzotinte) og ca. 300 (linje-gravure) tryk i bedste kvalitet. Efter forstærkning med et tyndt lag jern, stål eller chrome kan pladerne dog holde til flere tusind aftryk, oftest dog i ringere kvalitet.
Kobberstikteknikken blev udviklet i begyndelsen af 1400-tallet (det ældste daterede kobberstik er fra 1446), sandsynligvis på grundlag af graveret udsmykning af metalgenstande. Blandt de betydeligste tidlige kobberstikkere var Martin Schongauer, Antonio del Pollaiuolo, Andrea Mantegna og hans skole.

Arpad Müller, H – Detlef Olschewski, D – Wojciech Luczak, PL – Erhard Beitz, D

I 1500-tallet fik Albrecht Dürer afgørende betydning for udviklingen af kobberstikket; senere fandt det udbredt anvendelse til bl.a. portrætter, bogillustrationer og reproduktion af malerier, i Danmark med navne som Albert Haelwegh og J.F. Clemens, i Frankrig i sidste halvdel af 1600-tallet som ren linjegravure med især Robert Nanteuil.
Efter indførelsen af andre reproduktionsmetoder er kobberstikket fortsat blevet dyrket som selvstændig kunstnerisk udtryksform. Se også stålstik og grafik; jf. radering (der indebærer en ætsning af trykpladen).
Som færdigtrykt billede ses betegnelsen kobberstik ofte benyttet om både billeder udført i gravure og billeder udført i ætseprocesser – en konvention der kendes også i udlandet, hvor fransk gravure og engelsk engraving kan betegne billeder udført i både den ene og den anden proces. ”
Indenfor exlibriskunsten hører kobberstikket til de ældste efter, eller så godt som samtidig, med træsnittet. Artiklen viser en række eksempler, lige fra gamle våbenskjold til en række kendte kunstnere.

hjemmeside_1

Antonini Ettore, I – Cafolla Maria Rosanna, I – Llin i Soler Daniel, ES – Kazimova Nina, RU

For de fleste af os er Johann Gutenberg kendt som den, der skabte det bevægelige enkeltbogstav, støbt i bly og dermed en revolution inden for bogtrykkunsten.
Mindre kendt, i hvert tilfælde uden for Italien, er en af hans samtidige, landsmanden Aldo Pio Manuzio eller på italiensk Aldus Pius Manutius. Samleren Gian Carlo Torre har i samarbejde med Domenico Guidi, Edoardo Barbieri, Enrico Tallone, Mauro Chiabrando og Andrea De Pasquale udigvet en meget smuk publikation med kunstnere, der har skabt exlibris, som relaterer sig til denne betydelige skaber af en række fremragende bogværker.
’Aldo Manuzio dal folio al tascabile. La vita e l’opera del primo editore moderno Gli Ex Libris narrano ed illustrano’. Il Levante Liberia Editrice. 2015. 240 pag.

hjemmeside_2

Antonacci Marianna, I – Bracchitta Sandro, I – Erman Ana, AR

Aldus Manutius (1449-1515) var en italiensk bogtrykker, forlægger og skriftforsker.
Bogen er udgivet i anledning af 500-året for kunstnerens død og det er forbløffende, hvor mangfoldige og varieret de mange kunstnere har tolket temaet og skabt små kunstværker, der belyser en af middelalderens betydelige kulturelle skikkelser.
Selv om størstedelen af kunstnerne er fra Italien, er der mange internationale aktører fra stort set hele verden. Interessant er, at der er mange relativt ukendte navne iblandt.
Manutius var bosiddende i Venedig, hvor den italienske renæssance havde sit udspring. Han arbejdede på at give sine metalbogstaver den smukkest mulige form. Resultatet blev Antikva (også kaldet Antigua), der blev anvendt overalt i Europa i det 16. århundrede. Ligesom Gutenberg forsøgte Manutius at efterligne håndskriften. Inspireret af Francesco Petrarca skabte han sammen med stempelskæreren Francesco Griffo en elegant let skrånende skråskrift, der i dag kendes som Italic eller Kursiv.

hjemmeside_3

Garcia Muro Llüisa, ES – Favaro Gianni, I – Graziani Paolo, I – Khulmann Frédéric, F

Han var den første, der trykte bøger i oktavformat (papiret falset tre gange). De kunne lige ligge i en lomme, så han kan siges at være opfinderen af “pocket-bogen”. Hans ypperste værk regnes for at være Hypnerotomachia Poliphili fra 1499. Omkring Manutius opstod en virksomhed, der udgav mange gamle klassikere i en ret korrekt form, idet Manutius selv var en dygtig filolog og beskæftigede andre lærde mænd.
Venedig var på dette tidspunkt ikke blot et center for trykkevirksomhed, men det havde også en stort bibliotek af græske manuskripter fra Konstantinopel og en gruppe græske indvandrere, der kunne hjælpe med oversættelsen. Han begyndte at samle græske lærde og trykkere, idet han havde ansat omkring 30 grækere i sit trykkeri og talte græsk derhjemme. Forordene til hans udgivelser var skrevet på græsk. Grækere fra Kreta indsamlede manuskripter og læste korrektur.
Bøger trykt af ham er kendt som aldinere.

kinesiske-3i1

Bai Yi Ru – Dong Xu – Yang Qi

På det tyske exlibris selskabs årsmøde i Bad Bramstedt modtog jeg af den kinesiske kunstner Hua Shaoying en bog, udgivet i anledning af det kinesiske exlibrisselskabs 30 års jubilæum i 2014. I bogen berettes om de mange jubiæumsaktiviteter. Vi præsenterede derfor et stort antal kinesiske exlibris i Nordisk Exlibris Tidsskrift nr. 2015/3.

kinesiske-3i1_2

Zhang Chang Li – Chen Zhi Jing – Chen Ji Sheng

I bogens forord hedder det bl.a.: ’I starten af 80’erne var der en stigende interesse for exlibris fra udlandet især inden for de kredse, der beskæftige sig med grafisk kunst.

Fremragende bogkunstnere, med Liang Dong i spidsen, hjalp til at introducere exlibris som kunstart i vort land. På den baggrund var det muligt at etablere et selvstændigt selskab til fremme af exlibriskunsten. I slutningen af 1983 lykkedes det, på Liang Dongs initiativ, af skabe et nationalt exlibrisselskab. Sammen med kendte bogkunstnere som Yu Peng i Beijing, Guo Zhenhua, Wang Diequan i Sichuan, Tao Baoquing i Jiangsu og ikke mindst med yderligere support af ældre kunstnere som bl.a. Li Hua, professor ved Kinas nationale kunstakademi og formand for kinesiske bogkunstneres organisation og ikke mindst Li Pingfan, administrerende redaktør af Printmaking World, udgivet af The People’s Fine Arts Publishing House.’

kinesiske-3i1_3

Wei Lin – Qin Yang – Yang Zhong Yi – Fu Zhen Xin

Det er første gang vi kunne vise så mange exlibris med kunstnernavn.

Her er en lille del gengivet.

Blandt de mange tusinde bøger, mapper og kataloger, der er udgivet indenfor exlibris, er der især et værk, der i koncentreret form omhandler en af de mest brugte og historisk baserede teknikker: træsnit og trægravure.

Neville Barnett* ‚Woodcut Book-Plates’, Foreword by Lionel Lindsay, Privately printed Sydney, N.S.W., 1934.

Bogen udkom i 1934 og vi finder det passende her i 2014 at benytte os af de mange fremragende illustrationer og også (meget) lidt af forfatterens tekst.
I de indledende kapitler fortælles der en del om træsnittets historie også i forbindelse med de forskellige kontinenter. Ligeledes om forskellen på træsnit og trægravure med alle de muligheder, denne gamle teknik siden Albrecht Dürer har budt de enkelte kunstnere.
Gennem flere årtier har træsnittet jo været den normale trykteknik i forbindelse med dagblade og tidsskrifter og blokkenes holdbarhed er jo ganske forbløffende. Med et forholdsvis blødt træ som pæretræ kan der trykkes oplag op til 120.000, med den hårde buksbom op til 900.000!

træsnit_trægravure_1

H. Brandenburg, Lucas Cranach, Timothy Cole, Bernhard Partridge

Fortsæt med at læse

Det er en dejlig fornemmelse at stå med en pæn, nyanskaffet bog i hænderne, og når det drejer sig om en lidt ældre bog, drejer tankerne sig uvægerligt i retning af, hvor den befandt sig – før den fandt mig. Proveniensundersøgelsen kan være legende let ved tilskrifter af ejernavne og indsatte mærker, men hvem gemmer sig bag et navn eller et sæt initialer?

Nyt-billede copy

Hvem er mon Sigvard Preben Skov, der selv har tegnet og koloreret og indsat et mærke i Jens Baggesens Labyrinten eller Rejse gennem Tyskland, Schweiz og Frankrig? Bogen er trykt i 1910, og ved nærmere undersøgelse findes bagest i bogen et blyantsnotat med meget lille skrift: Egen indbinding Paasken 1933 SPS. Han kan ikke umiddelbart findes i Hassøs Danske Exlibris, Blå Bog eller andre almindelige opslagsværker, men efter forgæves søgning på mange relevante hjemmesider findes på Bogtorvet.net Sigvard Preben Skov, der i Fra Viborg Amts Aarbog 1938 har skrevet om Nørrejyske Bogtrykkeri 1738. Derved står det. Nu er der fundet en indgang til videre undersøgelse om den tidligere ejer, hvis man ønsker det.

Nyt-billede-(2) copyVanskeligere stiller sagen sig med den kønne lille bog Elskov af Ditleff von Zeppelin fra 1912. Den er indbundet af Petersen & Petersen og bærer på indersiden af forpermen et superexlibris i guldtryk med en søulk, der hviler på initialerne nhh. Hvem var nhh? Var han en gammel søulk eller måske en uheldig lystfisker, var han marinbiolog eller hvad? Hvordan skal man løse gåden uden at være heldig at støde ind i en person, der kender mærket? Jeg ved det ikke, for vi savner et opslagsværk over kendte superexlibris af nyere dato. Man kan forsøge at spørge den, der har solgt en bogen, men det er jo ikke givet, at vedkommende kan svare på det. Man kan søge på initialerne i de opslagsværker, man normalt benytter, men det er umådelig besværligt. I yderste nød kan man i vigtige proveniensspørgsmål måske efterlyse svaret på bagsiden af Politiken. Jeg ville ønske, at jeg kendte navnet bag initialerne.

Det ville være en fantastisk indsats, hvis Dansk Exlibris Selskab kunne inspirere og støtte nogen til at udarbejde et opslagsværk over kendte superexlibris siden 1800 eller 1900. Måske kunne vi organisere et projekt, hvor medlemmerne i selskabet indberetter alle de superexlibris, de har kendskab til, efter en simpel skabelon, der måske kan ligge på hjemmesiden. Det kræver et foto eller en scanning af hvert mærke, der så lægges ind i skabelonen efter en enkel brugervejledning.

af Christian Sørensen