– et forum for exlibriskunsten

Artikler

Blandt de mange tusinde bøger, mapper og kataloger, der er udgivet indenfor exlibris, er der især et værk, der i koncentreret form omhandler en af de mest brugte og historisk baserede teknikker: træsnit og trægravure.

Neville Barnett* ‚Woodcut Book-Plates’, Foreword by Lionel Lindsay, Privately printed Sydney, N.S.W., 1934.

Bogen udkom i 1934 og vi finder det passende her i 2014 at benytte os af de mange fremragende illustrationer og også (meget) lidt af forfatterens tekst.
I de indledende kapitler fortælles der en del om træsnittets historie også i forbindelse med de forskellige kontinenter. Ligeledes om forskellen på træsnit og trægravure med alle de muligheder, denne gamle teknik siden Albrecht Dürer har budt de enkelte kunstnere.
Gennem flere årtier har træsnittet jo været den normale trykteknik i forbindelse med dagblade og tidsskrifter og blokkenes holdbarhed er jo ganske forbløffende. Med et forholdsvis blødt træ som pæretræ kan der trykkes oplag op til 120.000, med den hårde buksbom op til 900.000!

træsnit_trægravure_1

H. Brandenburg, Lucas Cranach, Timothy Cole, Bernhard Partridge

Fortsæt med at læse

Det er en dejlig fornemmelse at stå med en pæn, nyanskaffet bog i hænderne, og når det drejer sig om en lidt ældre bog, drejer tankerne sig uvægerligt i retning af, hvor den befandt sig – før den fandt mig. Proveniensundersøgelsen kan være legende let ved tilskrifter af ejernavne og indsatte mærker, men hvem gemmer sig bag et navn eller et sæt initialer?

Nyt-billede copy

Hvem er mon Sigvard Preben Skov, der selv har tegnet og koloreret og indsat et mærke i Jens Baggesens Labyrinten eller Rejse gennem Tyskland, Schweiz og Frankrig? Bogen er trykt i 1910, og ved nærmere undersøgelse findes bagest i bogen et blyantsnotat med meget lille skrift: Egen indbinding Paasken 1933 SPS. Han kan ikke umiddelbart findes i Hassøs Danske Exlibris, Blå Bog eller andre almindelige opslagsværker, men efter forgæves søgning på mange relevante hjemmesider findes på Bogtorvet.net Sigvard Preben Skov, der i Fra Viborg Amts Aarbog 1938 har skrevet om Nørrejyske Bogtrykkeri 1738. Derved står det. Nu er der fundet en indgang til videre undersøgelse om den tidligere ejer, hvis man ønsker det.

Nyt-billede-(2) copyVanskeligere stiller sagen sig med den kønne lille bog Elskov af Ditleff von Zeppelin fra 1912. Den er indbundet af Petersen & Petersen og bærer på indersiden af forpermen et superexlibris i guldtryk med en søulk, der hviler på initialerne nhh. Hvem var nhh? Var han en gammel søulk eller måske en uheldig lystfisker, var han marinbiolog eller hvad? Hvordan skal man løse gåden uden at være heldig at støde ind i en person, der kender mærket? Jeg ved det ikke, for vi savner et opslagsværk over kendte superexlibris af nyere dato. Man kan forsøge at spørge den, der har solgt en bogen, men det er jo ikke givet, at vedkommende kan svare på det. Man kan søge på initialerne i de opslagsværker, man normalt benytter, men det er umådelig besværligt. I yderste nød kan man i vigtige proveniensspørgsmål måske efterlyse svaret på bagsiden af Politiken. Jeg ville ønske, at jeg kendte navnet bag initialerne.

Det ville være en fantastisk indsats, hvis Dansk Exlibris Selskab kunne inspirere og støtte nogen til at udarbejde et opslagsværk over kendte superexlibris siden 1800 eller 1900. Måske kunne vi organisere et projekt, hvor medlemmerne i selskabet indberetter alle de superexlibris, de har kendskab til, efter en simpel skabelon, der måske kan ligge på hjemmesiden. Det kræver et foto eller en scanning af hvert mærke, der så lægges ind i skabelonen efter en enkel brugervejledning.

af Christian Sørensen

Det tyske og engelske exlibrisselskab er de ældste i Europa og har i over et århundrede udgivet tidsskrifter og årbøger med fyldige artikler og smukke illustrationer. Det er fascinerende læsning og man bliver fængslet, når man først er startet. Mange af disse artikler er kulturhistorie langt ud over selve beretningen om det ene eller andet exlibris.
Her bringer vi en lille ’smagsprøve’ med – af pladshensyn – ret korte tekster med nogle af disse spændende exlibris.


                                               fig.1                                                        fig.2                                fig.3                                   fig.4

Hieronymus Wolf 1516-1580 (fig.1)
På denne tid finder vi nogle eksempler på ’dobbelte’ exlibris, der viser et våben og et portræt. Således også denne ejer, der efter mange års varierende stillinger endte som gymnasierektor og bibliotekar i Augsburg.
Et våbenexlibris uden navn (fig.2)
Dette smukke våbenexlibris er gengivet i det tyske Zeitschrift für Bücherzeichen – Bibliothekenkunde und Gelehrtengeschichte IV., Nr. 2 1894 og stammer formodentligt fra Østrig omkring 1500-1530. Forfatteren til artiklen, F.W. (Friedrich Warnecke) ærgrer sig over, at det er uden navn, en uskik, som han skriver. Han afslutter med ordene: Så må det være ved et tilfælde, at ejerens navn afsløres.
Et bogejermærke med W.H. (fig.3)
Friedrich Warnecke skriver bl.a.: Den besynderlige vane at skjule sit navn ved f.eks. kun at anvende begyndelses-bogstaverne, kan man kun betegne som ’inkognitomani’. Derfor er det her viste exlibris også ukendt efter udgivelsen af min bog. Det er meget beklageligt, da det drejer sig om et ret spændende exlibris. Selve opbygningen af våbenet tyder på, at der er tale om et borgerligt exlibris. Måske en kok? At de to bogstaver skulle være en henvisning til kunstneren, kan vel betragtes som udelukket.
Conrad Peutinger og hans exlibris (fig.4)
Målt på antallet af tyske lærde i middelalderen findes der forholdsvis få exlibris. En af de mest fremtrædende personer er Conrad Peutinger, født 1465 i Augsburg. Efter jurastudier i Padua, Bologna og Firenze kom han tilbage til Augsburg som Stadtschreiber (Kontorchef), en særdeles vigtig stilling. Tæt knyttet til kejser Maximilian I. deltog han i mange rigsdage og var forfatter til mange væsentlige skrifter. Hans exlibris er dateret 1516 og således anskaffet i en alder af 52. Peutinger havde et efter datiden særdeles omfangsrig bibliotek, som i dag befinder sig dels i Hof- og Staatsbibliothek München og i Kreisbibliothek Augsburg. Peutinger blev 83 år.

hjemmeside_5_7
                  fig.5                                              fig.6                                                                           fig.7

Et dithmarskisk exlibris fra 1582 (fig.5)
Marcus Swyn var den første landfoged i Norderdithmarschen og en af de største personligheder i dette område. Det omfangsrige bibliotek blev få år før hans død skænket til kirken og alle bøger er forsynet med et specielt exlibris, der gør opmærksom på giveren (på plattysk!). Artiklen i det tyske tidsskrift beretter indgående om forholdene i bonderepublikken Dithmarschen, der sluttede i 1559 med Kong Frederiks II. sejr, som blev skabt i forbund med to tyske hertuger.
Exlibris Georg Podiebrad von Böhmen (fig.6)
Dette exlibris er gengivet i en af de vigtigste ældre bøger: Die Exlibris-Sammlung der Herzoglichen Bibliothek zu Wolfenbüttel. 160 Bücher-zeichen des XV. bis XIX. Jahrhunderts. Det stammer fra en samling, skabt af friherre von Berlepsch (U 1877) og blev indlemmet i biblioteket i Wolfenbüttel i 1875. Det er ikke fjernet fra en bog, men har været blandt efterladte papirer og måler 26,6 x 18,3 cm.
To exlibris Melchior Vatli Konstanz (fig.7)
Her vises to håndkolorerede exlibris, udført som stilrene træsnit, der med stor  sandsynlighed  har  tilhørt biblioteket af biskoppen i Konstanz. Et bibliotek, som nu er opløst. Stilistisk er de typiske arbejder fra den tidlige renæssance. De kan dateres til 1529 og er trykt med samme trækliché med små ændringer i nr. 2. Desværre ved vi så godt som ingenting angående ejeren. Der må dog være tale om en vicesbiskop.

hjemmeside_8_10
                        fig.8                                                                fig.9                                                                      fig.10

Et nyopdaget Exlibris til Johannes Stabius (fig.8)
I det tyske exlibristidsskrift årgang V. 1895 nr. 1 præsenteres dette exlibris og skulle være det tredje, som Albrecht Dürer har skabt til ejeren. Dog mener kobberstikkabinettets direktør Dr. Lippman, der har stillet originalen til rådighed for reproduktionen: ’Det er hidtil ikke blevet vist eller beskrevet. Jeg tvivler på at det stammer fra Dürers hånd’.
Exlibris Dr. med. Joh. K. Kentmann (fig.9)
Ejeren, 1518-1574, er uddannet læge og er grundlæggeren af den videnskabelige mineralogi. Han er en af de første, der har opbygget en samling af mineraler. Han efterlod sig en bog med naturtro gengivelse af godt 600 krydderurter. Det viste exlibris er også gengivet i bogen om exlibrissamlingen i Wolfenbüttel.
Exlibris Augsburger Stadtbibliothek (fig.10)
Byens bibliotek blev grundlagt i en tid, hvor de rige familier Fugger og Peutinger opbyggede deres storslåede bogsamlinger. Starten på biblioteket skyldes en donation. Efter alt at dømme havde biblioteket kun 5 exlibris, hvor vi her gengiver et af de meget smukke. Der er tale om et våbenskjold, et bemalet træsnit fra omkring 1530-1540.

Af: Wolfram Körner

korner-4i1_des

En gennemgang af de erotiske exlibris i min samling viser, at der ofte er gengivet en nøgen kvinde sammen med en bog eller bøger. Bøger som motiv i et exlibris kan man jo absolut forstå. I forbindelse med erotiske exlibris er også kvinden selvfølgelig et af de motiver, der kan forventes som et motiv. De udstillede exlibris er således ikke samlet helt bevist, men har nærmest tilfældigt suppleret opbygningen af en samling erotiske exlibris.

Fortsæt med at læse

Det Internationale Exlibris centrum i den belgiske by Sint-Niklaas har i perioden 27.10.13 – 23.03.14 en særdeles interessant udstilling med titlen ’Goden, Graven en Farao’s het oude Egypte in het Exlibris’. Udstillingen ledsages af et meget fint katalog på 88 sider.

Fortsæt med at læse

Efter en længere pause bringer vi her igen en omtale af en kunstner fra 20’erne, som i sin tid hørte til de ’nye’, der skabte deres arbejder ’med en omvurdering af alle kunstneriske værdier’, – af mange opfattet med en forundring og forbavselse vi i dag kan smile lidt over.

Fortsæt med at læse