– et forum for exlibriskunsten

Kunstnere

Jaroslav Kaiser blev født den 21. februar 1919 i byen Lazne Belohrad, et lille kursted i Østbøhmen. Han studerede i årene 1945-1949 ved den højere kunsthåndværkerskole i Prag hos professor Antonin Strnadel. Han boede og arbejdere i Prag og var medlem af grafikersammenslutningen ’Hollar’. Jaroslav Kaiser døde den 9. juni 2007.
I 1977 udkom en publikation på forlaget Exlibristen med en tekst af den tjekkiske samler Mirko Kaizl, som vi gengiver her i dette nummer af NET:
I forbindelse med den vigtige internationale exlibris udstilling Euroexlibris i Olomuc 1966 blev en af hovedpriserne tildelt maleren og grafikeren Jaroslav Kaiser fra Prag. Dommerkomitéen fremhævede, at den tildelte æresbevisning først og fremmest skyldtes kunstnerens nye og modige udtryksform og teknik på exlibrisområdet.
Jaroslav Kaiser, dengang ny på klejngrafikkens område, tog prisen foran en række kendte grafikere. Fire år senere, på festival for det lille grafiske format i Banska Bystrice, gentog Jaroslav Kaiser sin succes, – men på dette tidspunkt havde han allerede fået et navn på dette grafiske område.
Jaroslav Kaisers succes ved de nævnte arrangementer samt en lang række andre udstillinger og konkurrencer, både i ind- og udland, er på ingen måde en tilfældighed. Forud er der gået en række år inden for den frie grafik. Kunstnerens arbejder, særlig hans exlibris og nytårsgrafik, virker altid overraskende, fordi de i enhver henseende støder imod den gængse opfattelse og tradition: tanke, form og teknik.
Ved siden af silketrykket, den teknik, som han har ’opdaget’ til det tjekkiske exlibris (Jaroslav Kaiser underviser gennem mange år på en af de tre kunst-mellemskoler i Prag i denne moderne teknik) anvender han en særlig raffineret kombineret teknik, overført fra hans virke indenfor den frie grafik.

Selvom Jaroslav Kaiser har skabt sine første exlibris allerede i 1955, først og fremmest i det mere enkle linoleumssnit, er de exlibris, som blev skabt efter 1967, hovedsageligt til samlerne, lavet i denne kombinerede teknik. Vi kan også betegne denne teknik som collage, idet man her blander fotolitografi og farvelinoleumssnit i en ’sammen-blanding’, som af og til suppleres med penne- eller kridttegning direkte på den litografiske sten. Disse små grafiske arbejder korresponderer med motiver fra Kaisers frie grafik. På denne måde overfører han systematisk temaerne fra den frie grafik til klejngrafikken: storslåede tanker med humanistisk indhold og mål. Den moderne civilisation med-fører mange gode ting, og fremtiden åbner uanede muligheder for mennesket. Vi følger med tiden, mens kunstneren nærmest er foran sin samtid. Han er skabende, han fortrylles af den menneskelige fornuft, han begejstres af laserstrålen, batysfæren, den kybernetiske hjerne, hjertetransplantationen. Han udtrykker sin ærefrygt for videnskabsmanden og forskeren. Han går tilbage til menneskets fortid, til ældgamle udgravninger for at få at vide, hvorfor netop dette væsen, mennesket, har sit perspektiv, udtrykt gennem grafiske serier og tilpasset den særlige form, exlibriset ejer.
Det foreliggende udvalg af Jaroslav Kaisers klejngrafik tydeliggør, at også denne grafiske form er i stand til at bære filosofiske tanker og at løse kunstneriske problemer, som det er tilfældet med den frie grafik. Jaroslav Kaiser tildeler klejngrafikken en fremragende plads og viser, at begrebet klejngrafik kun har relation til papirformatet

 

 

 

 

 

 

 

 

I  perioden 1960 til 1990 hørte exlibriskunstnere fra det daværende Tjekkoslovakiet til de mest efterspurgte blandt samlere i både Øst og Vest. Specielt her i Danmark var samlere som Helmer Fogedgaard og Johnny Köhler blevet venner med mange kunstnere i specielt den tjekkiske del. Nordisk Exlibris Tidsskrift præsenterede en stor del af disse kunstnere med det resultat, at mange danske samlere afgav bestilling på et exlibris.
Da jeg begyndte på mine exlibrisrejser mod Øst til Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn, førte dette til mange besøg (inklusive overnatning) hos både kunstnere og samlere i disse lande. Således også hos Ladislav Rusek og hans hustru Libuse i den maleriske by Olomouc i det østlige nuværende Tjekkiet mellem Brno og Ostrava. Ladislav hørte til blandt de mest populære kunstnere og hans exlibris var begærede samleobjekter. Størsteparten var smukke linoleumssnit i en elegant stil, både i sort-hvid og farver, men han skabte også pragtfulde raderinger i meget beskedne oplag.
Til danske ejere blev der skabt exlibris til Kurt Antonsen, Flemming Arensøe, Søren P. Christensen, Vang Åge Clemmensen, Helmer Fogedgaard, Lis og Jørgen Jacobsen, Henning Jensen, A. Kjeldgaard Knudsen, Jørgen Lindhardt, Ingvar Møller, Palle Nielsen, Frank Pedersen, Erik Skovenborg og Jørgen Vils Pedersen. Til familien Rödel skabte Ladislav flere end 30 exlibris og PF-kort samt en række illustrationer til bøger, som jeg udgav på mit lille forlag Exlibristen.


Kunstneren blev født 28. juni 1927 i regionen Schlesien (Slezsko) og døde 27. juli 2012 i Olomouc. Han blev undervist af så fremtrædende professorer som Bohumil Markalous (æstetik), maleren Jan Zrzavy (maleri og komposition), František V. Mokrý (kunstteori og tegning) og Aljo Beran (grafik, skrifttype, dekorative kompositioner).
Han underviste ved det pædagogiske fakultet på Palacky Universitetet i Olomouc hovedsageligt i tegning, grafik, dekorative kompositioner samt kunsthistorie. Ud over sin undervisning var han også aktiv som udøvende kunstner med deltagelse i mange kollektive og flere end 40 personlige udstillinger. I 1964 blev han på grund af sit virke optaget i unionen af tjekkiske kunstnere.
Som teoretiker var han forfatter til talrige anmeldelser, artikler og katalogtekster og har i mange år medvirket på den kulturelle side af Lidice Democracy med over 40 artikler, anmeldelser og essays.
Der findes ingen komplet opusliste, men for interesserede er der på Frederikshavn Kunstmuseums hjemmeside www.art-exlibris.net gengivet ca. 300 exlibris med nærmere oplysninger.

Af Klaus Rödel

 

En interessant kunstner, som er vanskeligt at finde indenfor exlibris-litteraturen. De her viste exlibris stammer fra en mappe, som er udgivet i Lübeck i 1923, uden at der findes nærmere oplysninger om kunstneren, men kun en hyldest til hans lærer, den kendte kunstner Emil Orlik. Simon var maler, grafiker og kunsthåndværker, født i nærheden af byen Kolberg 12.4.1892. Han døde 1978 i byen Fairfield, Connecticut.

Inden for maleriet beskæftige han sig først og fremmest med landskaber og interiør, men arbejdede også som illustrator af bøger og bogdesign samt skabte mange raderinger herunder også et antal exlibris.

2018 er det 100 år siden, at det tjekkiske exlibris selskab SSPE (Spolek Spera-telů a Přátel Exlibris) blev grundlagt og jubilæet markeres med en international exlibris kongres i Prag fra 28. august til 2. september.
Tjekkiet er et af Europas førende lande på exlibrisområdet med mange samlere og udøvende kunstnere, bl.a. Miroslav Houra, med hvem jeg i flere årtier har haft et meget nært venskab.
Således var det naturligt, at jeg allerede få år efter oprettelsen af mit lille forlag Exlibristen udgav en publikation, nr. 44, for at udbrede kendskab til denne fremragende kunstner.

 

Fortsæt med at læse

Desværre har det ikke været muligt at finde nærmere oplysninger om denne kunstner (ca. 1880-1960). Eneste udgangspunkt for denne artikel er en lille mappe med exlibris, udgivet 1923: Nouveau ex-libris dessines par E.H. Tielemans. Vi modtager gerne nærmere informationer, tak.

Joachim Renart i Garcia, Barcelona 1879 – 1961 var en spansk maler og grafiker, søn af maleren Dionis Renart I Bosch, i hvis værksted han begyndte sit professionelle liv og hvor også broderen, billedhuggeren Dionision Renart virkede.
Han studerede på Lonja Skolen og i værkstederne hos bl.a. Francesc Solar i Rovirosa, maleren Francesc Torres-cassana i Sallarés og Ramón Marti Alsina. Han lærte også med Apel-les-Mestres, som han blev ven med.
Joachim Renart specialiserede sig i dekorative værker af guld, plychrome, restaurering af altertavler og kopier af kunstværker og antikviteter. Han udmærkede sig også ved at lave exlibris og i 1907 udgiver forlaget Oliva de Vilanova bogen Els ex-libris af Renart, en storslået dokumentation af datidens grafik.
Han var grundlægger af Promotion of Decorative Art, præsident for San Lucas kunstneriske cirkel og den catalanske Orfeón samt medlem af Det Kongelige Kunstakademi i San Jorge.
Hans monumentale dagbog, 87 mapper skrevet mellem 1918 og 1961, en af verdens mest omfattende, fyldt af kulturelle og politiske referencer på første hånd og manuskriptet er opbevaret i Catalonienbiblioteket, hvor der også findes ca. 60 album med illustrationer, der supplerer det. Arbejdet er ved at blive udgivet via Curial log Proa.

1 2 3 5