– et forum for exlibriskunsten

Kunstnere

Det er altid en fornøjelse at fordybe sig i de gamle årgange af det tyske exlibris selskabs tidsskrift. Således er jeg stødt på et kunstnernavn, som sikkert de færreste vil kunne genkende i dag: Kurt Siebert.
Personligt blev jeg opmærksom på ham, da jeg i forbindelse med en gennemgang af mit bibliotek faldt over en lille publikation: Kurt Siebert Zwölf Exlibris. Verlag der Nachfolge Berlin 1923. Det lille hæfte bringer de 12 exlibris, men ellers absolut intet andet! Et blik i Kausch’s register gav oplysning om, at Kurt Siebert er omtalt i 1923 (side 50-52), 1925 (side 53), 1935 (side 30) og 1938 (sidde 52). I 1925 finder vi en artikel af Richard Braungart, som er grundlaget for denne artikel her i NET.
’Den ældste form at sikre bogen er et håndskrevet navn, der den dag i dag benyttes af mange mennesker, der ikke interesserer sig for exlibris. Et håndskrevet navn er ikke altid nemt at læse, så her kommer skriftkunstneren ind i billedet. Siden bogtrykkerkunstens start er håndskriften jo fortrængt i privatsfæren. Men den kunstnerisk udført håndskrift, det vi kalder kalligrafi, har altid været en del af kunsten.

Vi finder i dag en fornyet interesse for smuk skrift, selvom den i det store hele først og fremmest er forbeholdt mere luksusprægede opgaver. Alligevel finder vi også på exlibris området en række kunstnere, der skaber exlibris, hvor skriften er motivet. Her kan anføres navne som Peter Wolbrandt, H.T. Hoyer, K. Schmidt-Wolfratshausen, Hans Bohm, Fr. G. Tobler, Heinrich Hussmann m.fl.
Så vidt jeg kan se, er der kun én af nutidens kunstnere, som udelukkende har skabt exlibris udført som skrift-exlibris. I de første exlibris finder vi enkelte supplerende ’smukelementer’, der understøtter skriften, men efterhånden udkrystalliseredes skriften, således at det færdige exlibris var rent kalligrafisk.
Kurt Siebert blev født 5. juni 1898 i Görlitz, tilbragte de første unge år i Hirschberg og kom på gymnasiet i Oppeln. Her blev tegnelæreren opmærksom på hans evner og det førte til, at han kom på kunstskolen i byen Breslau, i dag Wrocław (Polen).
Siebert gav senere udtryk for, at opholdet på skolen gav megen inspiration for hans virke. Han arbejdede under studiet også praktisk både som glasmaler og litograf. 1913 startede han som volontør i ’Alrecht-Dürer-Haus’ i Berlin. Fra maj 1919 var han ledende bibliotekar ved Kunstindustrimuseet i Berlin, senere omdøbt til ’Staatliche Kunstbibliothek’.

Af Elmar Uuk, Estland
Allerede i en meget ung alder var Lembit Lepp betaget af exlibris. Han var ret tidligt interesseret i tidsskrifter og i et af dem, tidsskriftet Wiking, læste han om exlibris af kunstner som bl.a. E.Viiralt og R. Kivit. Tanken om også at skabe exlibris, var tillokkende og den 17årige skabte det første exlibris på mellemskolen i Vörun i 1948.
Nu, et halvt århundrede senere omfatter en fortegnelse af kunstneren Lembit Lepp ikke færre end 722 exlibris. Med dette store antal små grafiske kunstværker har han beriget Estlands ’exlibrisverdenen’ og er således forblevet en trofast ven overfor exlibris.
I begyndelsen af 60erne begyndte han sit arbejde ved et estiske folkemuseum (på dette tidspunkt et etnografiske museum). 1964 blev året med 37 bogejermærker, først og fremmest med etnografiske motiver. 17 af disse exlibris er samlet i en mappe, som udmærkede sig med en frisk ungdommelig stil og er afpasset til den anvendte teknik: linoleumssnit.
Lembit Lepp skaber sine arbejder i et samspil mellem ejerens navn og de forskellige motiver, der relaterer sig til arbejde, bopæl, interesser for kunst, litteratur og andre fritidssysler. I en mappe fra 1974 finder vi 10 exlibris med væsentlige objekter i byen Tartu, – set ud fra en kunstners personlige blik.

Kunstneren interesserer sig meget for litteratur og læser meget. I 1974 starter han med at gengive en række portrætter af nobelpristagere inden for litteratur. Han skaber portrætexlibris, som ejeren kan anvende i de respektive forfatteres bøger. Dette fortsætter han med i en årrække og næsten hele 1979 arbejder han med portrætter af pris-modtagere gennem 30 år, fordelt med tre mapper fra hhv. 1941-1950, 1951-1960 og 1961-1970. Mange af disse exlibris er skabt på baggrund af fotos og tre år senere, i 1982, udkom en mappe med exlibris fra det sidste årti.
Ikke alle kunstner er i stand til at skabe portrætter, men Lembit Lepp har et godt øje og skaber i sin egen stil. Han skifter fra verdenslitteraturen til litteratur fra Estland, – noget han i og for sig har gjort tidligere. Så finder vi et exlibris fra 1967 til Külli Laugaste med et yderst lakonisk portræt af Eduard Vilde. 1971 skaber han et exlibris til E. Jaksi med et portræt af K.J. Peterson.
I slutningen af 80erne beskæftiger han sig intensiv med estiske forfattere og i 1990 kommer første bind med 15 plastgravurer.
Et år senere udkommer et bind med 15 portrætter af klassiske estiske forfattere samt forfattere fra nutiden. I et tredje bind fra 1994 vises igen 15 exlibris, og i et 4., 5. og 6. bind med hver 10 exlibris vises nutidens skribenter. I alt er der 75 portrætter af forfattere med hver sit personlige præg og karakter, set ud fra en kunstners betragtning. Dette er en enestående berigelse af exlibris-kunsten i Estland og en fremragende bedrift fra kunstnerens side.

Som samler og en ven af exlibris er jeg oprigtigt glad for kunstnerens aktivitet på området og at han har fundet vej til exlibris samt ikke mindst er forblevet tro over for denne kunstart med indtil nu 722 arbejder. Det er forbløffende, at han i alle disse tilfælde har været i stand til at efterkomme ejernes ønsker og – om end ikke altid fuldendt – at skabe glæde hos de respektive mennesker.
Kunstnerens exlibris har gjort ham kendt i mange lande, ikke mindst i Danmark, hvor Klaus Rödel har udgivet en publikation med hans exlibris. Men også i andre Lande, så som Ungarn, Spanien, Tyskland, Finland, Holland m.fl. har der været udstillinger foruden naturligvis i hjemlandet Estland.

Jaroslav Kaiser blev født den 21. februar 1919 i byen Lazne Belohrad, et lille kursted i Østbøhmen. Han studerede i årene 1945-1949 ved den højere kunsthåndværkerskole i Prag hos professor Antonin Strnadel. Han boede og arbejdere i Prag og var medlem af grafikersammenslutningen ’Hollar’. Jaroslav Kaiser døde den 9. juni 2007.
I 1977 udkom en publikation på forlaget Exlibristen med en tekst af den tjekkiske samler Mirko Kaizl, som vi gengiver her i dette nummer af NET:
I forbindelse med den vigtige internationale exlibris udstilling Euroexlibris i Olomuc 1966 blev en af hovedpriserne tildelt maleren og grafikeren Jaroslav Kaiser fra Prag. Dommerkomitéen fremhævede, at den tildelte æresbevisning først og fremmest skyldtes kunstnerens nye og modige udtryksform og teknik på exlibrisområdet.
Jaroslav Kaiser, dengang ny på klejngrafikkens område, tog prisen foran en række kendte grafikere. Fire år senere, på festival for det lille grafiske format i Banska Bystrice, gentog Jaroslav Kaiser sin succes, – men på dette tidspunkt havde han allerede fået et navn på dette grafiske område.
Jaroslav Kaisers succes ved de nævnte arrangementer samt en lang række andre udstillinger og konkurrencer, både i ind- og udland, er på ingen måde en tilfældighed. Forud er der gået en række år inden for den frie grafik. Kunstnerens arbejder, særlig hans exlibris og nytårsgrafik, virker altid overraskende, fordi de i enhver henseende støder imod den gængse opfattelse og tradition: tanke, form og teknik.
Ved siden af silketrykket, den teknik, som han har ’opdaget’ til det tjekkiske exlibris (Jaroslav Kaiser underviser gennem mange år på en af de tre kunst-mellemskoler i Prag i denne moderne teknik) anvender han en særlig raffineret kombineret teknik, overført fra hans virke indenfor den frie grafik.

Selvom Jaroslav Kaiser har skabt sine første exlibris allerede i 1955, først og fremmest i det mere enkle linoleumssnit, er de exlibris, som blev skabt efter 1967, hovedsageligt til samlerne, lavet i denne kombinerede teknik. Vi kan også betegne denne teknik som collage, idet man her blander fotolitografi og farvelinoleumssnit i en ’sammen-blanding’, som af og til suppleres med penne- eller kridttegning direkte på den litografiske sten. Disse små grafiske arbejder korresponderer med motiver fra Kaisers frie grafik. På denne måde overfører han systematisk temaerne fra den frie grafik til klejngrafikken: storslåede tanker med humanistisk indhold og mål. Den moderne civilisation med-fører mange gode ting, og fremtiden åbner uanede muligheder for mennesket. Vi følger med tiden, mens kunstneren nærmest er foran sin samtid. Han er skabende, han fortrylles af den menneskelige fornuft, han begejstres af laserstrålen, batysfæren, den kybernetiske hjerne, hjertetransplantationen. Han udtrykker sin ærefrygt for videnskabsmanden og forskeren. Han går tilbage til menneskets fortid, til ældgamle udgravninger for at få at vide, hvorfor netop dette væsen, mennesket, har sit perspektiv, udtrykt gennem grafiske serier og tilpasset den særlige form, exlibriset ejer.
Det foreliggende udvalg af Jaroslav Kaisers klejngrafik tydeliggør, at også denne grafiske form er i stand til at bære filosofiske tanker og at løse kunstneriske problemer, som det er tilfældet med den frie grafik. Jaroslav Kaiser tildeler klejngrafikken en fremragende plads og viser, at begrebet klejngrafik kun har relation til papirformatet

 

 

 

 

 

 

 

 

I  perioden 1960 til 1990 hørte exlibriskunstnere fra det daværende Tjekkoslovakiet til de mest efterspurgte blandt samlere i både Øst og Vest. Specielt her i Danmark var samlere som Helmer Fogedgaard og Johnny Köhler blevet venner med mange kunstnere i specielt den tjekkiske del. Nordisk Exlibris Tidsskrift præsenterede en stor del af disse kunstnere med det resultat, at mange danske samlere afgav bestilling på et exlibris.
Da jeg begyndte på mine exlibrisrejser mod Øst til Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn, førte dette til mange besøg (inklusive overnatning) hos både kunstnere og samlere i disse lande. Således også hos Ladislav Rusek og hans hustru Libuse i den maleriske by Olomouc i det østlige nuværende Tjekkiet mellem Brno og Ostrava. Ladislav hørte til blandt de mest populære kunstnere og hans exlibris var begærede samleobjekter. Størsteparten var smukke linoleumssnit i en elegant stil, både i sort-hvid og farver, men han skabte også pragtfulde raderinger i meget beskedne oplag.
Til danske ejere blev der skabt exlibris til Kurt Antonsen, Flemming Arensøe, Søren P. Christensen, Vang Åge Clemmensen, Helmer Fogedgaard, Lis og Jørgen Jacobsen, Henning Jensen, A. Kjeldgaard Knudsen, Jørgen Lindhardt, Ingvar Møller, Palle Nielsen, Frank Pedersen, Erik Skovenborg og Jørgen Vils Pedersen. Til familien Rödel skabte Ladislav flere end 30 exlibris og PF-kort samt en række illustrationer til bøger, som jeg udgav på mit lille forlag Exlibristen.


Kunstneren blev født 28. juni 1927 i regionen Schlesien (Slezsko) og døde 27. juli 2012 i Olomouc. Han blev undervist af så fremtrædende professorer som Bohumil Markalous (æstetik), maleren Jan Zrzavy (maleri og komposition), František V. Mokrý (kunstteori og tegning) og Aljo Beran (grafik, skrifttype, dekorative kompositioner).
Han underviste ved det pædagogiske fakultet på Palacky Universitetet i Olomouc hovedsageligt i tegning, grafik, dekorative kompositioner samt kunsthistorie. Ud over sin undervisning var han også aktiv som udøvende kunstner med deltagelse i mange kollektive og flere end 40 personlige udstillinger. I 1964 blev han på grund af sit virke optaget i unionen af tjekkiske kunstnere.
Som teoretiker var han forfatter til talrige anmeldelser, artikler og katalogtekster og har i mange år medvirket på den kulturelle side af Lidice Democracy med over 40 artikler, anmeldelser og essays.
Der findes ingen komplet opusliste, men for interesserede er der på Frederikshavn Kunstmuseums hjemmeside www.art-exlibris.net gengivet ca. 300 exlibris med nærmere oplysninger.

Af Klaus Rödel

 

En interessant kunstner, som er vanskeligt at finde indenfor exlibris-litteraturen. De her viste exlibris stammer fra en mappe, som er udgivet i Lübeck i 1923, uden at der findes nærmere oplysninger om kunstneren, men kun en hyldest til hans lærer, den kendte kunstner Emil Orlik. Simon var maler, grafiker og kunsthåndværker, født i nærheden af byen Kolberg 12.4.1892. Han døde 1978 i byen Fairfield, Connecticut.

Inden for maleriet beskæftige han sig først og fremmest med landskaber og interiør, men arbejdede også som illustrator af bøger og bogdesign samt skabte mange raderinger herunder også et antal exlibris.

2018 er det 100 år siden, at det tjekkiske exlibris selskab SSPE (Spolek Spera-telů a Přátel Exlibris) blev grundlagt og jubilæet markeres med en international exlibris kongres i Prag fra 28. august til 2. september.
Tjekkiet er et af Europas førende lande på exlibrisområdet med mange samlere og udøvende kunstnere, bl.a. Miroslav Houra, med hvem jeg i flere årtier har haft et meget nært venskab.
Således var det naturligt, at jeg allerede få år efter oprettelsen af mit lille forlag Exlibristen udgav en publikation, nr. 44, for at udbrede kendskab til denne fremragende kunstner.

 

Fortsæt med at læse

1 2 3 5