– et forum for exlibriskunsten

Kunstnere

Fra tid til anden præsenterer vi i NET en exlibriskunstner ’fra de gamle tider’ og i nummer 1 i 2020 viste vi exlibris fra en amerikansk kunstner, som levede fra 1877 til 1929 og som sikkert kun få af vore medlemmer har stiftet bekendtskab med. Alligevel ser vi fra tid til anden exlibris og andre grafiske arbejder, skabt af Jay Chambers og priserne svinger mellem 15 og 25 $.

I 1902 udkom en bog med hans exlibris: Jay Chambers. His Book-Plates. With XXVII examples and an essay concerning them by Wilbur Macey Stone. Published for The Triptych by Randolph R. Beam. New York 1902. Bogen havde et oplag på 350, heraf 25 på specielt papir og med et antal håndkolorerede exlibris.
Forfatteren beskæftiger sig indgående med et antal exlibris med relationer til deres ejere, men vi nøjes her med hans mere generelle betragtninger angående kunstneren som skaber af exlibris. Fortsæt med at læse

Jørgen Lindhardt (Rasmussen)
21.10.1941 – 19.01.2020

I begyndelsen af 2020 mistede Dansk Exlibris Selskab et medlem, der siden midten af 60’erne er sat sit præg på foreningen: Jørgen Lindhardt. En engageret person, en god kunstner og en god ven. Vi blev medlem omtrent på samme tid, hørte dengang til de yngste og forblev – som Jørgen udtrykte det – gennem flere årtier ved med at være, om ikke de yngste, så dog iblandt dem.
Jørgen var i mange år ansat på Zoologisk Museum og aktiv som billedkunstner og ikke mindst exlibriskunstner. Hans arbejder er præget af arbejdet på museet, ikke mindst tematisk. Hans enkle stil skabte gennem en meget karakteristisk ’håndskrift’ hurtigt interesse blandt samlere, ikke kun i Danmark, men også i udenlandske kredse. Da jeg præsenterede ham i det tyske exlibrisselskabs årbog 1972, med et antal originale bilag (4 exlibris i farver og en stor fri farvegrafik som frontispice), var det et væsentligt bidrag om dansk exlibriskunst og faldt i god smag, ikke kun i Tyskland, men takket være de mange udenlandske medlemmer i DEG også i hele Europa. (I årbog 1971 havde jeg for øvrigt præsenteret en anden dansk exlibriskunstner, Christian W. Bauditz, ligeledes med frontispice og originale farvebilag).
Specielt den sidste halvdel af 60’erne, 70’erne og langt ind i 80’erne var der i Dansk Exlibris Selskab en livlig aktivitet med hensyn til møder og udstillinger og Jørgen kunne bruge sin erfaring og var en aktiv medspiller. Efter årene på Zoologisk Museum søgte han nye udfordringer og fik dem ved at flytte til Zoologisk Have i København hvor han virkede som zoo-designer, et arbejde, der ikke bare var beskæftigelse, men lidenskab. En flytning han aldrig fortrød.

Efter årene i Herlev flyttede han 1996 til Slagslunde (Stenløse), hvor han for seks år siden blev ramt af kræft, som han – stærkt støttet af hustruen Inge – har kæmpet indædt imod, indtil han den 19. januar i år tabte denne kamp. Vi vil mindes Jørgen som det altid veloplagte, altid hjælpsomme og åbne medlem, et menneske, man kun kunne holde af og – ikke mindst for mig – en god ven og ’kampfælle’ ud i exlibriskunsten.

Det er i år 50 år siden, jeg havde min første kontakt med den litauiske kunstner Vincas Kisarauskas og derfor viser vi dette hæfte af NET et lille udvalg af hans flere hundreder exlibris, skabt i forskellige teknikker og – typisk for ham – utrolig mange variationer.
De fleste exlibrissamlere kender Vincas Kisarauskas som en kunstner, der har skabt spændende exlibris, – men han var meget mere end en dygtig grafiker. Han var også en anerkendt maler og scenograf, skabte medaljer og mosaikker, men var også meget aktiv som kunstkritiker.
Hans motivverden er omfattende: skabelsen, bibelske, antikke og historiske temaer, klassisk litteratur. Han udnyttede raderingens muligheder med et utal af varianter og brugte fotomontage i kombination med raderingen.
Som maler beskæftige han sig med tematiske kompositioner (’Blind Ødipus’ 1961, ’Fortabte søn’ 1964, ’Ismene og Antigone’ 1980-1981, ’Lonely Daily Life’ 1985, ’Ikarus’ 1986, ’Myte’ 1988). Han skabte også et antal portrætter (’My Father’ 1973, ’John Rustem’ 1979).
Vinkas Kisarauskas blev født 1. marts 1934 i Augmans og døde alt for tidligt den 27. oktober 1988 i New York. Han ligger begravet i Vilnius. Han studerede ved det litauiske kunst-institut i Vilnius og har deltaget i et utal af udstillinger, både i Litauen og i resten af Europa. Han er repræsenteret med arbejder på Litauens National Čiurlionis Kunstmuseum samt på museer i bl.a. Polen, Frankrig, Rusland, Danmark og USA.

Efter vort møde i forbindelse med den internationale exlibris kongres i Budapest i 1970 opstod der megen aktivitet os imellem og det første synlige resultat var en publikation i 1973 på mit forlag Exlibristen: Vincas Kisarauskas. En moderne litauisk grafiker og hans exlibris. Udsendt som exlibrispublikation nr. 92 i 130 eksemplarer med 8 originale raderinger. Vincas Kisarauskas har skabt ca. 100 exlibris og PF til familien Rödel.
I begyndelsen af 70’erne var Vincas Kisarauskas blandt de førende grafikere og var med til at bringe exlibriskunsten på et højt niveau og førende i Europa. Han var dybt engageret i at promovere Litauen og som menneske varmt og imødekommende.

Klaus Rödel

Det er altid en fornøjelse at fordybe sig i de gamle årgange af det tyske exlibris selskabs tidsskrift. Således er jeg stødt på et kunstnernavn, som sikkert de færreste vil kunne genkende i dag: Kurt Siebert.
Personligt blev jeg opmærksom på ham, da jeg i forbindelse med en gennemgang af mit bibliotek faldt over en lille publikation: Kurt Siebert Zwölf Exlibris. Verlag der Nachfolge Berlin 1923. Det lille hæfte bringer de 12 exlibris, men ellers absolut intet andet! Et blik i Kausch’s register gav oplysning om, at Kurt Siebert er omtalt i 1923 (side 50-52), 1925 (side 53), 1935 (side 30) og 1938 (sidde 52). I 1925 finder vi en artikel af Richard Braungart, som er grundlaget for denne artikel her i NET.
’Den ældste form at sikre bogen er et håndskrevet navn, der den dag i dag benyttes af mange mennesker, der ikke interesserer sig for exlibris. Et håndskrevet navn er ikke altid nemt at læse, så her kommer skriftkunstneren ind i billedet. Siden bogtrykkerkunstens start er håndskriften jo fortrængt i privatsfæren. Men den kunstnerisk udført håndskrift, det vi kalder kalligrafi, har altid været en del af kunsten.

Vi finder i dag en fornyet interesse for smuk skrift, selvom den i det store hele først og fremmest er forbeholdt mere luksusprægede opgaver. Alligevel finder vi også på exlibris området en række kunstnere, der skaber exlibris, hvor skriften er motivet. Her kan anføres navne som Peter Wolbrandt, H.T. Hoyer, K. Schmidt-Wolfratshausen, Hans Bohm, Fr. G. Tobler, Heinrich Hussmann m.fl.
Så vidt jeg kan se, er der kun én af nutidens kunstnere, som udelukkende har skabt exlibris udført som skrift-exlibris. I de første exlibris finder vi enkelte supplerende ’smukelementer’, der understøtter skriften, men efterhånden udkrystalliseredes skriften, således at det færdige exlibris var rent kalligrafisk.
Kurt Siebert blev født 5. juni 1898 i Görlitz, tilbragte de første unge år i Hirschberg og kom på gymnasiet i Oppeln. Her blev tegnelæreren opmærksom på hans evner og det førte til, at han kom på kunstskolen i byen Breslau, i dag Wrocław (Polen).
Siebert gav senere udtryk for, at opholdet på skolen gav megen inspiration for hans virke. Han arbejdede under studiet også praktisk både som glasmaler og litograf. 1913 startede han som volontør i ’Alrecht-Dürer-Haus’ i Berlin. Fra maj 1919 var han ledende bibliotekar ved Kunstindustrimuseet i Berlin, senere omdøbt til ’Staatliche Kunstbibliothek’.

Af Elmar Uuk, Estland
Allerede i en meget ung alder var Lembit Lepp betaget af exlibris. Han var ret tidligt interesseret i tidsskrifter og i et af dem, tidsskriftet Wiking, læste han om exlibris af kunstner som bl.a. E.Viiralt og R. Kivit. Tanken om også at skabe exlibris, var tillokkende og den 17årige skabte det første exlibris på mellemskolen i Vörun i 1948.
Nu, et halvt århundrede senere omfatter en fortegnelse af kunstneren Lembit Lepp ikke færre end 722 exlibris. Med dette store antal små grafiske kunstværker har han beriget Estlands ’exlibrisverdenen’ og er således forblevet en trofast ven overfor exlibris.
I begyndelsen af 60erne begyndte han sit arbejde ved et estiske folkemuseum (på dette tidspunkt et etnografiske museum). 1964 blev året med 37 bogejermærker, først og fremmest med etnografiske motiver. 17 af disse exlibris er samlet i en mappe, som udmærkede sig med en frisk ungdommelig stil og er afpasset til den anvendte teknik: linoleumssnit.
Lembit Lepp skaber sine arbejder i et samspil mellem ejerens navn og de forskellige motiver, der relaterer sig til arbejde, bopæl, interesser for kunst, litteratur og andre fritidssysler. I en mappe fra 1974 finder vi 10 exlibris med væsentlige objekter i byen Tartu, – set ud fra en kunstners personlige blik.

Kunstneren interesserer sig meget for litteratur og læser meget. I 1974 starter han med at gengive en række portrætter af nobelpristagere inden for litteratur. Han skaber portrætexlibris, som ejeren kan anvende i de respektive forfatteres bøger. Dette fortsætter han med i en årrække og næsten hele 1979 arbejder han med portrætter af pris-modtagere gennem 30 år, fordelt med tre mapper fra hhv. 1941-1950, 1951-1960 og 1961-1970. Mange af disse exlibris er skabt på baggrund af fotos og tre år senere, i 1982, udkom en mappe med exlibris fra det sidste årti.
Ikke alle kunstner er i stand til at skabe portrætter, men Lembit Lepp har et godt øje og skaber i sin egen stil. Han skifter fra verdenslitteraturen til litteratur fra Estland, – noget han i og for sig har gjort tidligere. Så finder vi et exlibris fra 1967 til Külli Laugaste med et yderst lakonisk portræt af Eduard Vilde. 1971 skaber han et exlibris til E. Jaksi med et portræt af K.J. Peterson.
I slutningen af 80erne beskæftiger han sig intensiv med estiske forfattere og i 1990 kommer første bind med 15 plastgravurer.
Et år senere udkommer et bind med 15 portrætter af klassiske estiske forfattere samt forfattere fra nutiden. I et tredje bind fra 1994 vises igen 15 exlibris, og i et 4., 5. og 6. bind med hver 10 exlibris vises nutidens skribenter. I alt er der 75 portrætter af forfattere med hver sit personlige præg og karakter, set ud fra en kunstners betragtning. Dette er en enestående berigelse af exlibris-kunsten i Estland og en fremragende bedrift fra kunstnerens side.

Som samler og en ven af exlibris er jeg oprigtigt glad for kunstnerens aktivitet på området og at han har fundet vej til exlibris samt ikke mindst er forblevet tro over for denne kunstart med indtil nu 722 arbejder. Det er forbløffende, at han i alle disse tilfælde har været i stand til at efterkomme ejernes ønsker og – om end ikke altid fuldendt – at skabe glæde hos de respektive mennesker.
Kunstnerens exlibris har gjort ham kendt i mange lande, ikke mindst i Danmark, hvor Klaus Rödel har udgivet en publikation med hans exlibris. Men også i andre Lande, så som Ungarn, Spanien, Tyskland, Finland, Holland m.fl. har der været udstillinger foruden naturligvis i hjemlandet Estland.

Jaroslav Kaiser blev født den 21. februar 1919 i byen Lazne Belohrad, et lille kursted i Østbøhmen. Han studerede i årene 1945-1949 ved den højere kunsthåndværkerskole i Prag hos professor Antonin Strnadel. Han boede og arbejdere i Prag og var medlem af grafikersammenslutningen ’Hollar’. Jaroslav Kaiser døde den 9. juni 2007.
I 1977 udkom en publikation på forlaget Exlibristen med en tekst af den tjekkiske samler Mirko Kaizl, som vi gengiver her i dette nummer af NET:
I forbindelse med den vigtige internationale exlibris udstilling Euroexlibris i Olomuc 1966 blev en af hovedpriserne tildelt maleren og grafikeren Jaroslav Kaiser fra Prag. Dommerkomitéen fremhævede, at den tildelte æresbevisning først og fremmest skyldtes kunstnerens nye og modige udtryksform og teknik på exlibrisområdet.
Jaroslav Kaiser, dengang ny på klejngrafikkens område, tog prisen foran en række kendte grafikere. Fire år senere, på festival for det lille grafiske format i Banska Bystrice, gentog Jaroslav Kaiser sin succes, – men på dette tidspunkt havde han allerede fået et navn på dette grafiske område.
Jaroslav Kaisers succes ved de nævnte arrangementer samt en lang række andre udstillinger og konkurrencer, både i ind- og udland, er på ingen måde en tilfældighed. Forud er der gået en række år inden for den frie grafik. Kunstnerens arbejder, særlig hans exlibris og nytårsgrafik, virker altid overraskende, fordi de i enhver henseende støder imod den gængse opfattelse og tradition: tanke, form og teknik.
Ved siden af silketrykket, den teknik, som han har ’opdaget’ til det tjekkiske exlibris (Jaroslav Kaiser underviser gennem mange år på en af de tre kunst-mellemskoler i Prag i denne moderne teknik) anvender han en særlig raffineret kombineret teknik, overført fra hans virke indenfor den frie grafik.

Selvom Jaroslav Kaiser har skabt sine første exlibris allerede i 1955, først og fremmest i det mere enkle linoleumssnit, er de exlibris, som blev skabt efter 1967, hovedsageligt til samlerne, lavet i denne kombinerede teknik. Vi kan også betegne denne teknik som collage, idet man her blander fotolitografi og farvelinoleumssnit i en ’sammen-blanding’, som af og til suppleres med penne- eller kridttegning direkte på den litografiske sten. Disse små grafiske arbejder korresponderer med motiver fra Kaisers frie grafik. På denne måde overfører han systematisk temaerne fra den frie grafik til klejngrafikken: storslåede tanker med humanistisk indhold og mål. Den moderne civilisation med-fører mange gode ting, og fremtiden åbner uanede muligheder for mennesket. Vi følger med tiden, mens kunstneren nærmest er foran sin samtid. Han er skabende, han fortrylles af den menneskelige fornuft, han begejstres af laserstrålen, batysfæren, den kybernetiske hjerne, hjertetransplantationen. Han udtrykker sin ærefrygt for videnskabsmanden og forskeren. Han går tilbage til menneskets fortid, til ældgamle udgravninger for at få at vide, hvorfor netop dette væsen, mennesket, har sit perspektiv, udtrykt gennem grafiske serier og tilpasset den særlige form, exlibriset ejer.
Det foreliggende udvalg af Jaroslav Kaisers klejngrafik tydeliggør, at også denne grafiske form er i stand til at bære filosofiske tanker og at løse kunstneriske problemer, som det er tilfældet med den frie grafik. Jaroslav Kaiser tildeler klejngrafikken en fremragende plads og viser, at begrebet klejngrafik kun har relation til papirformatet

1 2 3 6