– et forum for exlibriskunsten

Nyheder

Erfaringerne fra både de internationale F.I.S.A.E. kongresser og de forskellige landes årsmøder eller generalforsamlinger viser, at der mangler nyt blod. Medlemmerne i de enkelte selskaber tilhører lidt efter lidt til de mere end ’voksne’ årgange og der mangler tilgang af unge, især samlere. Der findes efterhånden heller ikke ret mange antikvariater (fysiske!), som handler med exlibris.
Til gengæld finder vi enkelte tilbud på internettet, både fra privat side, men også som private udbydere. Her kan man kun forbavses over, hvem der er kunder til de udbudte exlibris, – set i forhold til de vigende medlemstal – og hvilke priser, der tilsyneladende opereres med. Det er ikke min opgave at ’hænge nogen bestemt ud’, – men der er tilsyneladende ikke noget som helst loft over, hvad der kan forlanges, og som muligvis også bliver købt.
Her i NET skal kun nævnes ganske få eksempler på priser, hvor jeg spørger mig selv, – findes der nogen, som vil betale disse beløb? Når jeg tænker på, hvad jeg i sin tid betalte for en smuk radering af Richard Preusse, som blev byttet mod tilsvarende exlibris. Nu er den udbudt til 20 € (!). Det er dog tilsyneladende ikke noget specielt. I samme IT-Katalog er der bl.a. tilbudt to exlibris og et PF-kort af Michel Fin-gesten til 60, 150 og 300 € (!). Mange af de gængse exlibris, enten det nu er træsnit, linoleumssnit, litografier, raderinger eller klichétryk, finder vi fra 5 € og op til 12-15 € (per styk!).
Et prisniveau som dette kan kun virke afskrækkende på eventuelle unge kommende samlere, – der skal jo investeres en formue, inden der over-hovedet kan være tale om en samling af en vis størrelse. Er dette mon en vej frem til at få unge mennesker engageret? Eller er det et forsøg på, at realisere en samling, skabt gennem en generation, så fordelagtigt som muligt uden at skele til, om det er en god vej at gå, for at skabe en overgang til en ny generation af samlere, til glæde for de kunstnere, som endnu ’gider’ at beskæftige sig med exlibris?

Klaus Rödel

Heller ikke indenfor exlibrisområdet. Gennem generationer er der opbygget samlinger, som har fået mange forskellige ’skæbner’. Nogle er nedarvet direkte til interesserede børn eller børnebørn, andre er doneret til offentlige biblioteker på universiteter eller museer, men størstedelen ender før eller senere i antikvariater.
Det er sjældent, at exlibris eller litteratur, som er placeret på et bibliotek, kan skifte ’bopæl’, – men det hænder. Frederikshavn Kunstmuseum fik for nogle år siden et antal bøger om exlibris, som nu er en del af museets ganske omfangsrige bibliotek – takket være Claus Magnussen, Århus.
Donationen er ledsaget af følgende kommentar: “Som daglig leder af Statsbibliotekets Kort- og billedsamling har jeg i årenes løb dels erhvervet dels fået forærende ekslibris og faglitteratur til samlingen. De særligt kostbare og sjældne ting er gået ind og tilbage bliver nu en bunke, jeg skønner kan have interesse for Jeres museum. Med venlig hilsen Claus Magnussen, Statsbiblioteket, Århus.”

Desværre har vi også i 2018 mistet en hel del både kunstnere og samlere, – et smerteligt savn, både for de pårørende, men også for hele exlibris fællesskab. Det er for omfattende at omtale dem alle, men vi vil mindes tre af de mere fremtrædende fra hhv. Portugal, Italien og Østrig.

Mario de Filippis
Den 12. juli døde Mario de Filippis (1939-2018), en af Italiens største samlere. Hans samling omfattede ca. 130.000 exlibris og han har afgivet over 3.000 bestillinger til kunstnere fra mange lande. Hans legendariske restaurant Buca de San Francesco i Arezzo var udflugtsmål for kunstnere og samlere fra hele verden, deriblandt mange berømtheder, f.eks. Harry Truman, det svenske kongepar, Charlie Chaplin, Salvador Dali, Alec Guinness, Caroline af Monaco, Jeanne Moreau.
I mange år har han udgivet et meget stort antal små publikationer om enkelte kunstnere og som samler hørte han til kategorien ’storsindet’ og ’rundhåndet’. Hvad der er sket med hans omfattende samling har jeg på nuværende tidspunkt ikke kendskab til.

Artur Mário Da Mota Miranda
Den 25. april døde Artur Mário Da Mota Miranda (1928-2018), der som samler, redaktør og udgiver har været aktiv til det sidste, dvs. til han blev 90 år. Hans mange år som redaktør af det portugisiske exlibris tidsskrift A Arto do Exlibris og udgiver af hans to omfattende encyklopædien på henholdsvis 30 og 25 bind, vil sikre ham en plads indenfor exlibris verdenen. I hvert bind præsenterede han et utalt af kendte og ukendte kunstnere fra stort set hele verden, i de tidligere år med en række originale bilag og senere altid godt reproduceret.

Ottmar Premstaller
Den 25. januar døde den kendte østrigske samler og exlibriskunstner Ottmar Premstaller (1927-2018) i en alder af næsten 91 år. Den praktiserende dyrlæge var som kunstner autodidakt, det samme gælder også som bogtrykker og -binder, hvilket man ikke skulle tro, når man ser de mange smukke små bøger med fine linoleumssnit, som han har udsendt i årenes løb. Som præsident for det østrigske exlibris selskab ÖEG var han den centrale figur i to internationale exlibris kongresser i hhv. Linz og Wels. Hans fine, i format ’bogkorrekte’ exlibris, i sort-hvidt og farver findes i mange samlinger verden over, mange af dem udført som gaver til venner verden over.

Et nyt år – en ny start. Hvad kan vi forvente, kan vi overhovedet forvente noget? Dansk Exlibris Selskab lider af det samme, som så mange andre selskaber: vigende medlemstal og stigende gennemsnitsalder. Dertil kommer, her i landet, en næsten total mangel på kunstnere, der interesserer sig for exlibris.
Det lyder måske lidt negativt, – og det er det jo også et stykke hen ad vejen, hvis vi ser på det ovenstående.  Lyspunktet er nok, at Frederikshavn Kunstmuseum fortsætter aktiviteterne på området og at der til stadighed lægges exlibris ud på art-exlibris.net til glæde for et internationalt publikum. Art-exlibris.net indeholder nu i nærheden af 35.000 exlibris, og besøges af tusinder af interesserede. De ikke alene ser på siden, – de kommenterer også eventuelle fejl, retter dem og i mange tilfælde har de også supplerende informationer.
At der findes interesse for exlibris, fremgår med al tydelighed af de priser, vi ser på internettet. Vi bringer i dette NET nogle enkelte eksempler på priser, hvor et enkelt exlibris for få årtier siden kunne have finansieret anskaffelse af et helt oplag af et personligt exlibris!
Den internationale exlibris kongres i Prag var igen et bevis for, at exlibris som kunstart eksisterer, MEN at der lige nu er for mange kunstnere, der kæmper om for få samlere. Hvis denne udvikling fortsætter, mister vi over tid kunstnernes interesse for at skabe exlibris og dermed dets fremtid!

Basler Meister der Radierkunst

Jahresgabe des Schweizerischen Ex Libris Clubs Nr. 56/2018. Werkliste SELC Nr. 10. 122 sider, 27,3 x 21 cm, hæftet. Med bidrag af Cornelius Claussen, Heinz Decker, Birgitte Fuchs, Ulrike Ladnar og Anna Stiefel.

Det er forbløffende, hvad det lille exlibris selskab i Schweiz kan præstere. Foruden deres SELC Express, en betydelig udvidet udgave af vort Exlibris NYT, udgiver de hvert år en publikation om en kunstner fra Schweiz. I år er den godt og vel dobbelt så omfangsrigt som normalt og omhandler en af de mest betydningsfulde kunstnere, Alfred Soder, 1880-1957.
Alfred Soder blev født 1880 i Basel. Efter gymnasiet studerede han fra 1898 til 1900 på kunsthåndværkerskolen Basel hos Fritz Schider og fra 1901 til 1904 på akademiet for de skønne kunster i München hos Johann Caspar Herterich og Peter Halm. I 1903 skabte han i München sit første exlibris. I 1904 begyndte han at undervise på kunsthåndværkerskolen i Basel og fortsatte indtil 1940.
1907 udkom den første exlibrismappe med 15 raderinger og fra 1909 til 1924 skabte han i snit 6 exlibris pr. år. Han blev i 1911 medlem i det tyske exlibris selskab og deltog i en række udstillinger og specielt i tiden efter hans virke som lærer beskæftige han sig indgående med maleri og akvarel.

Der består vist ingen tvivl om, at denne kongres var imødeset med spænding. Centralt beliggende, arrangeret af en exlibrisforening, der rummer mange interessante kunstnere og dermed nærmest automatisk også gode samlere. Kombinationen af kongres og 100 års eksistens var ligeledes perfekt og kongressens base i et kæmpe stort og velfungerende hotel med let adgang til offentlig trafik var en perfekt cocktail.
Officielt var kongressen annonceret fra 28. august til 2. september, men denne dag var der endnu et arrangement, som mange gik glip af, fordi de var bundet til deres afrejse. Det var en sikkert meget givende bustur til en retrospektiv udstilling af den internationalt kendte kunstner Vladimir Suchanek.
For mit vedkommende var kongressen historisk, idet det er 50 år siden, jeg deltog i kongressen i Como 1968. Rejsen foregik pr. fly, desværre ikke direkte, men via Aalborg-København-Frankfurt og tilbage samme vej. Alligevel nåede jeg frem på hotellet kl. 14.00 og registrering foregik forbløffende hurtigt, så den officielle åbning af kongressen i et nærliggende kloster kunne nås uden problemer.
Deltagerantallet på 531 var naturligvis en stor udfordring for arrangørerne og trængslen var også derefter. Den blev ikke mindre af de mange deltagere fra Kina og Hong Kong med deres lyst til at fotografere, – ikke mindst sig selv! En fantastisk udstilling med gamle exlibris druknede nærmest i Chaos, men kunne heldigvis ses en af de andre dage.
Som nævnt var det et kæmpehotel med mange lokaliteter og der var for så vidt god plads til de hektiske samlere, – dog gjorde mængden, at det trods alt blev lidt for meget. Det er jo desværre på en måde ’udbyttet’, der har sat dagsordenen for, hvor succesfuld end kongres har været. Dette blev godt dokumenteret af, at de planlagte tre foredrag ikke fandt sted. Tanken med de internationale kongresser er jo, at de skal fremme exlibris kunsten, bl.a. gennem udstillinger og arrangementer som foredrag.
Kongressens program var spækket med oplevelser, der var så omfattende, at også de, der hørte til de knap så vilde ’bytteaktive’, fik en stor udbytte af alle dagene. Der var arrangeret mange alternative gå- og busture: 4 forskellige mål i selve Prag, fra borgen og domkirken til det jødiske kvarter med synagoge og kirkegård til byens fantastiske jugendstilbygninger og en spænende tur med en historisk sporvogn. Ligeledes to næsten daglange udflugter til to af de spændende borge, som Tjekkiet er så rig af samt 7 udstillinger, fordelt over hele byen! Netop denne mangfoldighed var, som kongressens præsident Karel Urban i en stille stund bekræftede, ’næsten lidt for meget’.
Som nævnt var der tale om et stort internationalt orienteret hotel, som kunne tilbyde en udmærket service til en nærmest uhørt fair pris: dobbeltværelse 70 €, enkeltværelse 65 €. Sporvogn 100 m fra hotel til centrum: 20 minutter. Personer over 70 gratis transport, ellers ca. 8 (!) danske kroner. Tænker man på, at Prag strækker sig over næsten 500 km2 (mod København knap 90), kan man sikkert bruge flere dage, hvis man vil udforske bygen. Dette tillod kongressens program dog ikke.
Afslutningsaftenen i en stor festsal på et bryggeri blev noget kaotisk, fordi der var reserveret plads til de 270, der havde tilmeldt sig, men der kom 320! På grund af brandmyndighedernes krav måtte en mindre del derfor placeres et andet sted. Der var buffet og musikalsk underholdning, diverse taler, tak til arrangørerne med Karel Urban i spidsen samt en ’annoncering’ af den kommende kongres i Cambridge ved den ny præsident Antony Pincott.

Af Klaus Rödel