– et forum for exlibriskunsten

Nyheder

Dette NET var illustreret med exlibris med motiver med Don Quijote fra art-exlibris.net

Jaroslav Vodrazka, CZ – Aulo-Gelio Severino, PT – Friedrich Rasmus, D – Eduardo Dias Ferreira, PT

Hugo Silbersky, CZ – Lembit Lepp, EE – Miroslav Matous, CZ – Sergej Hrapov, UA

Normalt indledes en ny årgang af NET – Nordisk Exlibris Tidsskrift – med en præsentation af årets PF kort. ’Høsten’ af kort i anledning af 2016/17 var ualmindelig mager. Det er helt tydeligt, at flere og flere kunstnere sender et ofte særdeles smukt PF-kort på computeren ud til omverdenen.

Det er selvfølgelig dejligt at få sådan en hilsen på skærmen, men som samler kan man jo kun beklage denne udvikling også selvom man kunne tilføje et print til sin samling.

Frederikshavn Kunstmuseums serie af nulevende kunstnere og samlere er meget populære blandt de besøgende, hvor især præsentation af samlere vækker nysgerrighed. Én ting er at eje et bogejermærke til sine bøger, MEN ligefrem at eje mange forskellige er dog ret spændende.

2017 er jo et år uden en international exlibris kongres og dermed en ’pause’, der kan give anledning til betragtninger over disse kongressers eksistens. Det er forbløffende, hvor lidt eftermæle 2016 kongressen i Vologda har fået. Ifølge kongressens præsident Sergey Ptukin, der desværre har været ramt af sygdom, arbejdes der på færdiggørelse af flere kataloger. Til kongressen i Prag 2018 stilles der store forventninger.

Volume 23. 2016. 192 sider. 150 eks. Stift bind. 27×20 cm, Editor Artur Mario da Mota Miranda.

Tülay Ökem – Yavuz Saracoglu – Vladimir Chernyshov

Indtil videre foreligger denne publikation som en PDF-fil, men ifølge kolofonen er den også tænkt udsendt som publikation. Det er utroligt, at Mota Miranda, sin høje alder til trods, formår at fortsætte sit virke til gavn for exlibriskunsten ’worldwide’.

Canan Bilge, Katarina Vasickova, Carolina Vinamata

Dette bind indeholder ikke færre end 24 kendte og mindre kendte kunstnere fra 14 lande: Tomáš Hřivnáč (Tjekkiet), Canan Bilge (Tyrkiet), Katarińa Vavrová (Slovakiet), Czesław Woś (Polen), Tülay Ökem (Tyrkiet), Katarína Vašíčková (Slovakiet), Ismail Aslan (Tyrkiet), Vladimir Chernyshov (Rusland), Yavuz Saraçoğlu (Tyrkiet), Semiha Binzet (Tyrkiet), Mikhail Verkholantsev (Rusland), Taras Malyshko (Ukraine), Carolina Vin͂amata (Mexico), Li Qi (Kina), Tamar Asass (Israel), Irina Kozub (Rusland), Boyan Yanev (Bulgarien), Liu Qing (Kina), Maria Kolyshkina (Rusland), Ovidiu Petca (Rumænien), Matthew James Collins (USA), Paulo Jorge Mendes (Portugal), Naidko Olena Mykolaivna (Ukraine), Luis Antonio Torres Villar (Peru).

Volume 22. 2016. 192 sider. 150 eks. Stift bind. 27×20 cm. Editor Artur Mario da Mota Miranda.

contemporary_2016-4

Volume 22 – Ishe Jindal, IN – Man Zhuang, J – Sysa Oleksandra, UA

Trods sin høje alder har portugisiske Artur Mario da Mota Miranda gjort det igen! Som nyeste bind i serien internationale exlibris kunstnere præsenterer han ikke færre end 25 kunstnere fra store dele af verden. Bemærkelsesværdig er, at mange af dem er helt eller delvist (for mig) ukendte navne: Ishu Jindal (Indien), Janne Laine (Finland), Gülden Günadyn (Tyrkiet), Bogdan Pilipushko, Sysa Oleksandra og Boris Romanov (alle Ukraine), Rada Niţă (Rumænien), Milan Bauer (Tjekkiet), Rizki Dwi Hidayat (Indonesien), Duarte Vilardebó Loureiro (Portugal), Kouki Tsuritani (Japan), Sergejs Kolecenko (Letland), Birgül Hacialioğlu (Tyrkiet), David Derezovskiy (Kasakhstan), Gonca Arslan (Tyrkiet), Ling-Hsiang Chang (Taiwan), Lembit Löhmus (Estland), Takeshi Katori (Japan), Gennadiy Zadnipryaniy (Ukraine), Renato Moreira Gomes (Brasililen), Andrei Yarashevich (Belarus), Toshiyuki Wakuta (Japan), Hatice Öz Pektaş og Turan Varda (Tyrkiet), Man Zhuang (China).

Uanset, at produktionsprisen i Portugal sikkert er lavere end her i Danmark, er det en præstation at kunne udgive denne flotte publikation i et beskedent oplag på 150 eksemplarer til en pris af € 75,00. Bogen er trådhæftet og med en trykt illustration på forsiden. Der er foto af samtlige kunstnere og alle reproduktioner er af fortrinlig kvalitet. Ligeledes er stort set samtlige trykteknikker repræsenteret og der er ikke det – efterhånden sædvanlige – overhead af CGD.

Hvis man er interesseret i at se, hvad der sker indenfor exlibris kunsten i dag, er denne bog værd at investere i og kan varmt anbefales. At interessen generelt for køb af exlibris litteratur er dalene fremgår af oplagets størrelse. Hvor de første bind (og alle 30 band af den første encyklopædi) havde et oplag på 500, foreligger bind 22 i kun 150!

eller

Hvordan ser fremtiden ud for de internationale kongresser?

Den 36. Internationale exlibriskongress i den russiske by Vologda i august i år er nu historie. Desværre kun for dem, der har deltaget i denne kongres, som har været ret anonym i forberedelsesfasen, – i hvert tilfælde for dem, der ikke deltager i de sociale medier. Af forskellige årsager hørte jeg til de mange, som ikke var til stede og kan derfor heller ikke berette om, hvad der skete på selve kongressen. Indtil nu (medio oktober) har jeg heller ikke fået en beretning fra nogen af deltagerne. Indtil et af tidsskrifterne oplyser nærmere, har jeg således kun et par kommentarer til min erfaring med kontakten til kongresledelsen.

Det der forbavser mig, var selve ‚tilløbet‘ til kongressen. Efter den officielle vedtagelse på den 35. kongres i Catalonien var korrespondancen med kongresarrangøren mere end besværlig. Forespørgsler blev enten slet ikke eller kun mangelfuld besvaret. Et eksempel: en forespørgsel om man, som ikke deltagende, kunne erhverve kongresmateriale (selvfølgelig mod betaling). Negativ. Det ville dog være interessant for dem, der ikke kunne komme til kongressen, at få nærmere oplysninger, – ikke mindst også til exlibrisselskaberne med henblik på en beretning fra kongressen til deres medlemmer. (Derfor er jeg også spændt på eventuelle kommende nyheder)

En anmodning fra kongrespræsident Sergei F. Putkins om, at få tilsendt et antal personlige exlibris til en udstilling med tidligere præsidenters exlibris‘, besvarede jeg selvfølgelig, endda to gange, da det første brev aldrig nåede frem. Efter en rykker fik jeg da også en bekræftelse af modtagelsen. Siden da dog kun tavshed! Heller ikke noget katalog!

Som deltager i næsten samtlige internationale kongresser siden Com 1968, undtagen Peking, Tarragona og nu Vologda, samt ikke mindst som præsident af tre kongresser i Danmark, føler jeg mig i stand til at påstå, at informationsniveauet for 2016-kongressen var mere end beskedent! Opfordret af Antony Pincott fra England lykkedes i sidste sekund at påvirke afstemningen i Vologda angående den internationale kongres i 2020, så den finder sted i Cambridge og ikke i Istanbul. Der var tale om e-mail korrespondance hektisk i iltempo!

Katalog(er) angående udstillinger på kongressen har vi her i Dansk Exlibris Selskab heller ikke set, en mangel på information angående det internationale niveau indenfor de seneste to års udvikling indenfor exlibriskunsten. Hvordan skal vi kunne orientere vore medlemmer? Det eneste, jeg indtil nu er orienteret om, er en mail fra den polske samler Rajmund Azkowski, hvor han sender en kopi af kataloget med udstillingen med nye exlibris fra 2014-2016. Her fremgår det meget tydeligt, at det absolutte tyngdepunkt ligger på Kina og Tyrkiet. Det var da også præsidenten af Istanbuls Exlibris Selskab, professor Hasip Pektas, der var i kampvalg om posten som F.I.S.A.E. sekretær, fordi professor William E. Butler ikke ønskede genvalg. Modkandidaten, finske Olli Ylönen, vandt valget.

Heldigvis skal den næste kongres afholdes i Prag og får dermed sikkert også en mere tilgængelig forberedelse. Det tjekkiske selskab hører jo til de største og mest velfungerende og kan i 2018 som det tredje selskab, efter Tyskland og Østrig, fejre sit 100 års jubilæum. Vores tjekkiske venner har jo også haft en vellykket kongres i Chrudim samt mange velorganiserede årsmøder i forskellige byer bag sig. Prag’s centrale beliggenhed gør sikkert sit til, at det bliver en aldeles velbesøgt kongres. Den kommende sekretær fra Finland har jo også et tættere geografisk forhold end tidligere William Butler, siden denne flyttede tilbage til U.S.A.

Det er forståeligt, at mange, især ældre samlere opfatter de tyske årsmøder (også kaldt kongresser!) med deres centrale beliggenhed, internationale stemning og atmosfære som en god erstatning for de internationale kongresser, især når de ligger så langt borte som Kina eller det centrale Rusland. De senere års langt over 200 deltagere i Tyskland taler jo også deres tydelige sprog. I modsætning til den seneste kongres var der på årsmødet i byen Weiden også foredrag, som gjorde at mødet ikke kun bestod i en hektisk bytteaktivitet, selvom den! også var til stede.

Men lad os nu afvente (og glæde os til) kongressen i 2018 i Prag, som de tjekkiske exlibrisvenner har lovet at forberede bedst muligt og til alles tilfredshed.