– et forum for exlibriskunsten

Jaroslav Kaiser blev født den 21. februar 1919 i byen Lazne Belohrad, et lille kursted i Østbøhmen. Han studerede i årene 1945-1949 ved den højere kunsthåndværkerskole i Prag hos professor Antonin Strnadel. Han boede og arbejdere i Prag og var medlem af grafikersammenslutningen ’Hollar’. Jaroslav Kaiser døde den 9. juni 2007.
I 1977 udkom en publikation på forlaget Exlibristen med en tekst af den tjekkiske samler Mirko Kaizl, som vi gengiver her i dette nummer af NET:
I forbindelse med den vigtige internationale exlibris udstilling Euroexlibris i Olomuc 1966 blev en af hovedpriserne tildelt maleren og grafikeren Jaroslav Kaiser fra Prag. Dommerkomitéen fremhævede, at den tildelte æresbevisning først og fremmest skyldtes kunstnerens nye og modige udtryksform og teknik på exlibrisområdet.
Jaroslav Kaiser, dengang ny på klejngrafikkens område, tog prisen foran en række kendte grafikere. Fire år senere, på festival for det lille grafiske format i Banska Bystrice, gentog Jaroslav Kaiser sin succes, – men på dette tidspunkt havde han allerede fået et navn på dette grafiske område.
Jaroslav Kaisers succes ved de nævnte arrangementer samt en lang række andre udstillinger og konkurrencer, både i ind- og udland, er på ingen måde en tilfældighed. Forud er der gået en række år inden for den frie grafik. Kunstnerens arbejder, særlig hans exlibris og nytårsgrafik, virker altid overraskende, fordi de i enhver henseende støder imod den gængse opfattelse og tradition: tanke, form og teknik.
Ved siden af silketrykket, den teknik, som han har ’opdaget’ til det tjekkiske exlibris (Jaroslav Kaiser underviser gennem mange år på en af de tre kunst-mellemskoler i Prag i denne moderne teknik) anvender han en særlig raffineret kombineret teknik, overført fra hans virke indenfor den frie grafik.

Selvom Jaroslav Kaiser har skabt sine første exlibris allerede i 1955, først og fremmest i det mere enkle linoleumssnit, er de exlibris, som blev skabt efter 1967, hovedsageligt til samlerne, lavet i denne kombinerede teknik. Vi kan også betegne denne teknik som collage, idet man her blander fotolitografi og farvelinoleumssnit i en ’sammen-blanding’, som af og til suppleres med penne- eller kridttegning direkte på den litografiske sten. Disse små grafiske arbejder korresponderer med motiver fra Kaisers frie grafik. På denne måde overfører han systematisk temaerne fra den frie grafik til klejngrafikken: storslåede tanker med humanistisk indhold og mål. Den moderne civilisation med-fører mange gode ting, og fremtiden åbner uanede muligheder for mennesket. Vi følger med tiden, mens kunstneren nærmest er foran sin samtid. Han er skabende, han fortrylles af den menneskelige fornuft, han begejstres af laserstrålen, batysfæren, den kybernetiske hjerne, hjertetransplantationen. Han udtrykker sin ærefrygt for videnskabsmanden og forskeren. Han går tilbage til menneskets fortid, til ældgamle udgravninger for at få at vide, hvorfor netop dette væsen, mennesket, har sit perspektiv, udtrykt gennem grafiske serier og tilpasset den særlige form, exlibriset ejer.
Det foreliggende udvalg af Jaroslav Kaisers klejngrafik tydeliggør, at også denne grafiske form er i stand til at bære filosofiske tanker og at løse kunstneriske problemer, som det er tilfældet med den frie grafik. Jaroslav Kaiser tildeler klejngrafikken en fremragende plads og viser, at begrebet klejngrafik kun har relation til papirformatet