– et forum for exlibriskunsten

Fra tid til anden præsenterer vi i NET en exlibriskunstner ’fra de gamle tider’ og i nummer 1 i 2020 viste vi exlibris fra en amerikansk kunstner, som levede fra 1877 til 1929 og som sikkert kun få af vore medlemmer har stiftet bekendtskab med. Alligevel ser vi fra tid til anden exlibris og andre grafiske arbejder, skabt af Jay Chambers og priserne svinger mellem 15 og 25 $.

I 1902 udkom en bog med hans exlibris: Jay Chambers. His Book-Plates. With XXVII examples and an essay concerning them by Wilbur Macey Stone. Published for The Triptych by Randolph R. Beam. New York 1902. Bogen havde et oplag på 350, heraf 25 på specielt papir og med et antal håndkolorerede exlibris.
Forfatteren beskæftiger sig indgående med et antal exlibris med relationer til deres ejere, men vi nøjes her med hans mere generelle betragtninger angående kunstneren som skaber af exlibris.
”Men hans arbejde er modent og mandigt. Hans exlibris udkast er næsten udelukkende billedlige og deres mest karakteristiske træk er det usædvanlige og sartheden i konception og udførelse. Hans exlibris er fascinerende og hans piger og mænd fra 1830 og kolonitiden virker realistiske. I mange af hans udkast fornemmer man indflydelse på både komposition og tegning fra hans tidligere lærer og mester, Howard Pyle, en mand med stor kunnen med hensyn til scener fra kolonitiden.
I vores normale inkonsekvens tøver vi igen og igen, med at tildele en kunstner anerkendelse for originalitet og derfor hænger vi et nyt grævlingeskind foran indgangen til hans wigwam. I denne omgang citerer vi en mand, som både han og mr. Pyle med stolthed kan betegne som en mester. En skaber af utrolig dekorative ting, en Albrecht Dürer. En stor del af den attraktivitet i det med rette af Maxfield Parrish beundrede værk. Dets detaljernes skønhed og den henrivende ånd, der kan tilbageføres til inspirationen. Albrecht Dürers vidunderlige værker stor altid parat for de, der kan værdsætte deres storartede budskaber.
I tillæg til alle de gode ting, som Jay Chambers kunne samle op fra hans forfædre og tidsfæller har han sin helt egen stil og fornemmelse for kunstneriske proportioner. Han er nærmest overstrømmende i sin vurdering af det humørfyldte og latterlige. Dette kommer mere og mere til udtryk i hans arbejder. Det subtile i hans udtryk virker også lidt dæmpende på det af og til alvorlige i hans udkast. Dette kan medføre, at betragteren somme tider kan smile ved betragtning af hans arbejder og føle sig tilfreds med resultatet. Jay Chambers har dog fuld kontrol over sit virke og overdriver aldrig med sit udtryk. Hans tegninger mere smiler end ler.
På trods af alt denne ros er det, som ’manden fra Philadephia’ skaber, ikke uden fejl. Disse fejl og begrænsninger kan imidlertid tilbageføres til tiden som ’aviskunstner’, hvor der skulle skabes resultatet på megen kort tid, som kræves inden for dette område. Når man er indstillet på at skabe spændende resultatet på kort tid, kan det være svær at finde den nødvendige ro til at arbejde alvorligt med en opgave. Det er vanskeligt at arbejde otte eller tolv timer fra eftermiddag til ind i natten og så næsten morgen at udføre et troværdigt arbejde. Alt dette har kunstneren allerede lagt bag sig og den dag, hvor han er fri for at være bundet af avisens krav og kan udøve sit kunstneriske virke på en måde, der kan forstås af alle.”