– et forum for exlibriskunsten

Den 10. februar 2016 døde en af de kendte tjekkiske kunstnere, som har skabt mange dejlige exlibris. SSPE (det tjekkiske exlibris selskab) har i en smuk publikation dokumenteret hans virke i perioden 1971-2016.
I dette tidsrum skabte Karel Šafár i alt 333 exlibris og et lignende antal PF, mange af dem udført som spændende farveraderinger, men også KT (kombineret teknik).
Den første publikation om kunstneren er udgivet i 1984 på forlaget Exlibristen i Frederikshavn, skrevet af Vilém Stránský.
Kunstneren blev født den 28.5.38 i Rychnov nad Kneznou. Efter at have sluttet grundskolen i Litomerice studerede han ved skolen for brugskunst 1953-57. Han var 27 år, da han blev optaget på Kunst- og Håndværker-skolen i Prag, hvor han studerede bogillustration under Karel Svolinsky 1965-1971. Året efter sin afgang vandt han det tjekkiske kulturministeriums udmærkelse inden for gruppen af unge illustratorer.
I 2-års alderen blev Karel Šafár angrebet af polio, hvilket blev hans dominerende kendetegn, hans menneskelige og kunstneriske stædighed er rodfæstet i hans fysiske handikap. I en alder af 10 år begyndte han at tegne, hvilket han følte som den eneste måde at hævde sig på. Alt omkring ham blev til motiver: et træ, en mark, et landskab. Da han var 15 år gammel, udrettede hans viljekraft et lille mirakel: han gik alene over en afstand af adskillige meter – for kun få år efter at foretage mange krævende rejser til England, Belgien, Frankrig, Øst og Vesttyskland, Ungarn, Italien og selv til det fjerne Nepal og Indien. Et års ophold i Østen blev af afgørende betydning for Karel Šafár, både som kunstner og menneske.
Han laver sine tryk selv og foretrækker sort/hvide versioner. Han laver kun farvetryk på bestilling, men hans grafiske produktion omfatter også arbejder, baseret på farveeffekter, som ville miste 99 procent af deres charme, hvis de blev trykt i sort/hvid. Enkeltheden i motiverne er ofte gjort mere udtryksfuldt ved tilføjelse af en effektiv, men lejlighedsvis også farlig, skala af farver med overvejende grøn, blå, brun eller – sjældnere – rød og gul.

Vi får ofte det indtryk, at kunstneren ikke tegner eller graverer sine arbejder, som man traditionelt forventer, men nærmest ’ødelægger’ sine plader med lodrette antydninger, ikke særlig komplicerede ved første øjekast. Vi kan spore kunstnere af hans type, de store navne af forgængere og samtidige i den tjekkiske grafiske tradition: Bohuslav Reynik, Jaroslav Šerých, Pavel Sukdolák, Vladimir Boudnik. Karel Šafár gengiver en bred ubeskrivelig skala af vore følelser ved slet og ret at gentage sin grundform for udtryk – en enkelt linje. Den repræsenterer ikke noget bestemt, fortæller ikke en historie, beskriver ikke noget. Det er en simpel linje med udspring i temaernes hovedtræk. Fakta, kombineret med det bevidst ufærdiggjorte, åbner et bredere spillerum for tolkning af kunstnerens grundlæggende egenskaber. Pigeansigter er blandt de mest brugte motiver, med stor lighed til hans hustrus, ligesom nøgne kvindeskikkelser. Når han fremstiller portrætter og torsoer, som forbliver overvejende imaginære, bruger kunstneren et dominerende hoved en face placeret i centrum, omgivet af en gruppe mandlige ’rænkesmede’. Gammeldags skibe, symboliserende de fjerne lande, han har besøgt eller har i sinde at besøge i fremtiden. Klovne og harlekiner gemmer sjælelig lidelse eller lune bag deres synlige eller dæmpede smil, medens enkelte hverdagsdeltaljer fra et hytteliv afdækker charmen ved et håndlavet produkt fra fortiden.
Alt dette er fyldt med en indre klarhed, en stille og god stemning. Dette er tilsyneladende det vigtigste fundament i kunstnerens livsfilosofi, baseret på livserfaring og læren fra indisk filosofi.
Baggrunden for Karel Šafár’s skæbne beskrives bedst i hans grafiske arbejder: hans erfarne og stædige indstilling til tragiske hændelser og menneskelige betingelser. Kunstneren frem-bringer ikke revner i fremstillingen ved falskklingende harmonier, billig kærlighed eller medlidenhed, hallucinerende utopier eller falske paradiser af entusiasme. Hans syn på sit eget liv er realistisk, barskt, hårdt, uden nogen falsk patos. Karel Šafár er streng mod sig selv såvel som mod sit arbejde.
Ofte synes det, som om han kun laver sine arbejder for sig selv, uanset om andre kunne være interesseret i at se den. Hans bedste arbejder er skabt med en kraftig intensitet, fra en langsom, men vedvarende bestræbelse på at udtrykke sig selv, med zinkplader formet til kunstværker under processen. Den traditionelle analyse af indbyrdes forhold og teknikker kan ikke forklares her, som ved alle arbejder af virkelig stor kunst. Principperne på hvilke dets særprægede og evindelige kvaliteter er baseret. Ethvert nyt arbejde appellerer til os med en mærkelig påtrængende nødvendighed og stiller nye spørgsmål. Et sådant kunstværk er som en flis under huden, det gør sig bemærket på en meget påtrængende måde: er det ikke sådan, at det lever evigt ved at fremkalde bestemte bølger på dets overflade?
Karel Šafár lavede sit første exlibris i 1973, og han har skabt ca. 20 om året, i alt ca. 200 indtil nu. Alle dem, der er udvalgt til denne publikation, er lavet gennem de sidste to år. De fremkom i mange tilfælde som skitser til mere sammensatte arbejder, hvor teksten kom til senere. Bogstaverne er helt afgjort ikke Šafár’s styrke, men på den anden side forstyrrer de ikke helhedsindtrykket af et grafisk miniature arbejde.
Karel Šafár’s grafiske produktion er ikke ændret væsentligt i flere år. Den er ikke baseret på hans filosofiske ræsonnement, men står over det. Den genspejler hans allerinderste individuelle erfaring. Šafár’s mest intense temaer, som allerede er nævnt, stammer herfra. Alle metamorfoser af hans ideer er, bortset fra at samle livserfaring, domineret af kunstnerens stræben efter at finde en mere passende, mere kompleks og mere ærlig løsning af de grundlæggende problemer, fremkommen ved hans individuelle opfattelse af menneskeligt liv. Karel Šafár er en digter med en human tankegang, det er derfor, han i sine arbejder gendriver den klare rationelle forklaring på en menneskelig tænkemåde. Han skildrer ikke nogen færdig formel, men det klare indhold af menneskelig tænkemåde, iværksat af modsætninger og gentagen afprøvning af tidligere sammenfatninger. Men selv disse træk af levende sprog kan ikke helt forklare hans måde. Endnu mere mærkeligt er det måske, at det ikke fjerner ’irrationelle’ legeringer fra tanke-processen, dets tilsyneladende ulogiske mønstre, dets uregelmæssige, uberegnelige og biologisk kraftigt påvirkede moment. Karel Šafár er ikke en af kunstnere, som er entusiastisk beundret for intensiteten i sin udtrykskraft. Han fremkommer ikke med nye følelser og sikkerhed. Han hører til blandt dem, uden hvis eksistens, de, som har en følelse af en ny sikkerhed, ikke kunne søge og finde den.
De seneste grafiske arbejder af Karel Šafár udtrykker en enestående dramatisk klarhed, en dyb visdom, visende et bredt område af liv med et erkendende syn, der baner sig vej ind i selve hjertet af livets mysterier. En mand er dukket op, fordybet i sin beskedenhed, – og i sine grafiske arbejder taler han et sprog af visdom og erfaring.