– et forum for exlibriskunsten

Werkverzeichnis der Exlibriskünstler

Publication on Demand Graz 2012

På 750 (!) sider anfører dette leksikon, som forfatteren mere beskedent kalder en værkfortegnelse, en overflod af navne af kendte og mindre kendte exlibriskunstnere.

I det korte forord skriver han bl.a.: “I 2008 forsøgte jeg at skabe en verdensomfattende fortegnelse over kunstnere i min database, der omfatter exlibrislitteratur. Et kalkuleret omfang på ca. 4.000 sider skræmte mig, da jeg af erfaring ved, at ingen exlibrissamler eller -forsker vil købe et sådant monsterværk.

Dette værk, som altså aldrig skulle udkomme, udgives nu alligevel i en håndterbar størrelse og skulle gerne få mindst lige så megen opmærksomhed, som et lignende værk med betydelig færre søgninger: 22.500 til 27.500. Med denne publikation skal der endnu engang forsøges at præsentere 27.500 exlibriskunstnere for exlibrissamlere og -forskere og give dem en forestilling om en database på 56.000 oplysninger“.

Mængden af denne information er virkelig overvældende og kun de fær-reste kan forstå arbejdets omfang.

Oplysningerne er i sagens natur af forskellig omfang, må være det, og det er også godt af finde navne uden nærmere oplysninger. Alligevel undrer det mig, at der hos mange af mere kendte kunstnere mangler litteraturhenvisninger til eksisterende monografier. Dette er i øvrigt også tilfældet i et andet lignende stort leksikon af tyskeren Manfred Neureiter.

Problemet med registrering af informationer om nye bøger, kataloger eller artikler er jo, hvordan man får kendskab til dem. Det er ganske vist bedre i dag takket været internettet, men alligevel ser vi ikke så mange anmeldelser af bøger. At få information om artikler i aviser eller tidsskrifter er endnu vanskeligere.

Alt i alt er der altså tale om et mesterværk og det er en skam, at interessen fra samlerne først og fremmest handler om at bytte sig til exlibris, for at udbygge deres samlinger.

Jeg vil lade forfatteren selv afslutte med ordene: „en database, omend nok så omfattende og nyttig, skaber ikke den værdiopfattelse, som et voluminøst opslagsværk, da det ‚kun‘ drejer sig om et uanseligt USB-stik, et minimalt produkt. Det hele bliver endnu mere beskedent, når man søger efter tre fagbegreber og finder dem, uden at opfatte basens nærmest ufattelige data af terabytes som Wikipedia eller Encyklopædia Britannica“.