– et forum for exlibriskunsten

At betragte en mops som et kunstværk – er det normalt? Ja, selvfølgelig ja! En mops er mere end en hund. Den er en verdensanskuelse, et tegn på livskunst og livsstil og ikke først i det 21. århundrede, men lige siden den for første gang bliver nævnt i forbindelse med europæiske adelshuse i det 17. og 18. århundrede. Der udviklede sig en sand mopsmani, som også kom til udtryk i kunsten. Her tænker man i denne sammenhæng på de mops-figurer af Meissener og Höchster porcelæn.
Efter mopskultens ende i det 19. århundrede bliver den til en karikatur af en hund. ”Musen gør ingen fortræd. Mopsen gør gamle damer glade”, digter Wilhelm Busch. Omkring 1900 er mopsen sunket til niveauet af søde mopspostkort og de kendte Wiener bronzeskulpturer.

 

I de senere år fejrer Mopskulten derimod sit comeback. I dag er det ikke mere fyrster, men kunstnere, intellektuelle, modedesignere eller skuespillere som pynter sig med mopssymboler. Her kan man minde om den store udstilling ”Der Mops – Ein Kunstwerk” 2008/2009 i Landesmuseum Mainz. Udstillingen blev afrundet gennem et opulent illustreret katalog, som jeg kan anbefale at købe hvis man er mopselsker.
Da min mops Darwin på Nikalaus-dagen (6.12) 2008 ankom til vores hus, stod det for mig som exlibrissamler klart, at den skulle gengives på exlibris og kleingrafik.
Voilá, her er det foreløbige resultat!
En farverig buket af grafiske arbejder i forskellige teknikker og af forskellige kunstnere, fortrinsvis fra de nye forbundslande. Jeg præsenterer efterfølgende mine mopsexlibris i tre kategorier: 1. klassiske portrætter, 2. mops-karikaturer og 3. mit emne ”Døden” – altså mops og død.

Det første exlibris til Darwin, en radering fra Claudia Bergs (Halle an der Saale) hånd, stammer tilbage fra 2008 og viser Darwin forfra i en alder af 3 måneder. Et rørende motiv, også fordi Claudia Berg har forstået at bruge ”lillebarnsskabelonen”.
Horst Hussel, Berlins sidste surrealist, ridsede frisk og frejdigt med sin nål to markante portrætter med de store, altid sørgmodigt kiggende mopsøjne, i kobber.
Det næsten ekspressionistiske exlibris af træskæreren Andrea Lange (Sonneberg Presse, Kemberg) viser Darwin, som dominant nærmest skubber sin herre og mester til anden række.
Andrea Schilling fra Leipzig tilføjer et pragtfuldt portræt af Darwin som skuer til venstre, i den næsten uddøde teknik træstik.
De sidste to arbejder i denne kategori er noget helt særligt. Elever fra klasse O2 fra Levanaskolen i Eisleben, en skole for udviklingshæmmede, raderede i faget billedekunst, under ledelse af pædagogerne fru Bär og fru Karpe, to dejlige Darwin-portrætter efter fotografier. De blev så trykt hos Heiner Bunte i Lilienthal ved Bremen. Jeg siger bare: Paul Klee hilser!
Ved Mopskarikaturen vil jeg erindre om Wilhelm Busch og den stakkels Schnick, den dovne mops fra frøken Ammer, som led en grusom skæbne. I denne forbindelse må man ikke glemme Thomas Theodor Heine, som, selv om han ejede en mops, i begyndelsen af det forrige århundrede offentliggjorde en række mopskarikaturer i det berømte satiriske tidsskrift ”Simplicissimus”.
Mit første exlibris i dette afsnit er tilegnet Ernst Jandls digt ”Otto Mops trotzt”. Eberhard Beitz har igen med sin fine humor formået at vise mopsen Jandl og apotekeren på et lille exlibris. Den gamle mester Karl-Georg Hirsch fra Leipzig viser en genstridig mops, som dens herre har meget besvær med.

Heike Küster fra Wenzendorf lavede et truende træsnit: Apoteker, mops, gift og død. Jeg kalder kort og godt arbejdet ”Mafiamopsen” med tanke på Mario Puzos ”Godfather”!
En farverig og ved første øjekast idyllisk situation bliver beskrevet på litografiet ”Darwin I” af Eva Natus-Salamoun. Den lille herre med cigaren, tydeligvis W. Wissing, laver sjov med Darwin …. der er dog lige det med dødningehoved som samtidig griner og advarer.
Bettina Rulf fra Berlin blev inspireret af børnesangen ”En mops kom i køkkenet og stjal et æg fra kokken” – Men også her truer under bordet, ikke kokken, men knoglemanden!
Det absolutte højdepunkt af mine mopskarikaturer ser jeg i Anya Triestrams litografi ”Darwin I”. Hundefaderen er så besat af sin mops, at der vokser mopsører ud på ham! Eller for at sige det med Brecht: Sandheden er konkret!
I sidste afsnit kommer vi til mit yndlingsmotiv i exlibris: Døden. I dette tilfælde står døden altid i relation til mopsen, f.eks. når mopsen forsvarer sin herre imod manden med leen eller når han tager en dans med døden.
Bettina Haller viser i sit akrylstik en lille modig mops, som truende gør i retning af døden, som er ved at undvige ud af en væltet flaske. Typisk mops – der ofte overvurderer sig selv.

På Katrin Stangls markant skarpe træsnit danser mopsen endda med døden!
Irina Rössler fra Templin i det skønne Uckermark har skabt en variation efter belgieren James Ensors exlibris, som viser døden med en kæmpemæssig le. Hos Irina Rössler er der dog ingen mennesker, men mopse.
Thomas Löhning fra Leipzig er repræsenteret med tre raderinger, som detaljerigt viser en velklædt mops, som har stor lighed med Winston Churchill. Selv butterflyen har de ”White dots”, som Churchill foretrak. På arbejderne kan man se døden både i spejlet og på den nederste halvdel af et spillekort og endelig poserer han på et dødningehoved.
Last but not least vil jeg gerne i denne serie præsentere den kendte raderer Rainer Ehrt, fra det idylliske Kleinmachnow ved Berlin, som også har lavet tre raderinger med emnet: Fru Død, en dame med stor hat og mops på skødet (en hommage til de pragtfulde Kändler-mopse fra Porzellanmanufaktur Meissen), en persiflage af det kendte Dürer-blad ”Ridder, død og djævel”, mens djævelen her er erstattet med en modig mops. Desuden et dobbelttydigt exlibris med titlen ”Mops og mopse”, hvor Rainer Ehrt på genial vis undgår en ordinær fremtoning.
Wolfgang Wissing
Februar 2011
www.kultmops.de

Samtlige omtalte exlibris er gengivet i et katalog udgivet i forbindelse med udstillingen i 2011 på Frederikshavn Kunstmuseum.