– et forum for exlibriskunsten
Tyske exlibris fra 15.-18. århundrede

Af Klaus Rödel

Tyske-2014.4

Fra 27. februar 2014 til 25. januar 2015 vistes en fantastisk udstilling i et af Tysklands fineste museer.

Udstillingen var tilrettelagt af en af museets medarbejdere, kunsthistorikeren Dr. Claudia Valter. Den ledsagdes af en særdeles smuk publikation, som var til stor hjælp for de besøgende, der ingen eller kun lidt kendskab havde til, hvad exlibris er.

Hvad er et exlibris? er overskriften i første kapitel og behøver sikkert ingen nærmere forklaring.
Interessant er indledningen til kapitelet om våbenexlibris starten på det tyske exlibris. Her bliver det præciseret: ’Udviklingen af exlibris forudsætter opfindelsen af en revolutionerende teknik: bogtrykket med bevægelige lettere, skabt af Johannes Gutenberg i Mainz i midten af 15. tallet’.
Det er også interessant at få at vide: ’I dag vurderer historikere, at der i Europa blev udgivet mellem 24.000 og 40.000 titler i det 15. århundrede’.
Våben i al deres mangfoldighed hører til de tidligste motiver. Det ældste bogejermærke i den grafiske samling tilhører Hilprandus Brandenburg (1442-1514), som stammer fra en velhavende familie. I alt indtager våbenexlibris den absolut største del i disse årtier. Et af de smukkeste (kolorerede) eksemplarer er et exlibris, skabt 1555 af Virgil Solis til Hans Gundlach.
I dette kapitel beretter Claudia Valter også om træsnit i stort format, motivvariationer i våbenexlibris i det 16. og 17. århundrede samt opløsning af våbenet gennem rocaille (ornamentet).
Nikolaus Bertschi d.æ. har skabt et interessant exlibris til Jacob Hainrichmann ca. 1520/1530. ’laurbærkranset våbenexlibris med et dekorativt kors af blade. En hyppig udformning i det 16. og 17. århundrede er den dekorative og betydningsfremmende indramning af et våben på exlibris med kranse af blade eller laurbær’.

Kapitlet om Portrætexlibris
’Exlibris, som viser bogejerens portræt, kan dokumenteres siden begyndelsen af det 16. århundrede. I de fleste tilfælde er der ved siden af kontrafejet, mere eller mindre påfaldende, anbragt ejerens våben. Selvom navnet er angivet og dermed en identificering sikret, ville man på denne repræsentative måde sikre en henvisning til genealogien’.

Tyske-2014.4_2

Bogejere og deres profession
’En af de mest mangfoldige motivgrupper indenfor exlibris er de arbejder, som indeholder en mere eller mindre tydelig henvisning til professionen. Det kan indskrænke sig til gengivelse af typiske attributter, instrumenter eller værktøjer, være allegorisk chifreret eller gengivet helt konkret’.

Lærdommens lokaliteter
Biblioteksexlibris
’I det 18. århundrede skabtes talrige exlibris, som have bøger og hele biblioteksinteriører som motiv og dannede dermed en egen ikonografisk art. Gengivelsen af bøgernes placering – virkelig eller fiktiv – tilbød sig nærmest af sig selv som en selv-refererende udsmykning. På de fleste eksempler falder blikket på et centralt specifikt konstrueret rum med vægge fyldt med bøger’.

Exlibris og Emblematics
’Bortset fra deres differiende funktioner er exlibris og emblemer to sammenlignelige kunstformer. Et særkende ved exlibris ligger i en forbindelse mellem tekst (motto) og billede, uden at det ubetinget skal knyttes til hinanden. Ved et emblem derimod illustrerer ikonet devisen og det såkaldte epigram, en poetisk tekst, leverer forklaringen til den på det første blik ofte gådefulde sammenhæng’.
På publikationens 95 sider er det lykkedes Claudia Valter at trylle et godt udvalg af de skjulte skatte i GNM frem i dagens lys og skabe denne perfekte udstilling, der supplerer og dokumenterer den for fremtiden samtidig med, at den også formidler den til alle dem, der ikke har besøgt Nürnberg i tide.

En stor tak til Claudia Valter!
© Germanisches Nationalmuseum, Nürnberg. Foto: Georg Janßen