– et forum for exlibriskunsten

Det er altid en fornøjelse at fordybe sig i de gamle årgange af det tyske exlibris selskabs tidsskrift. Således er jeg stødt på et kunstnernavn, som sikkert de færreste vil kunne genkende i dag: Kurt Siebert.
Personligt blev jeg opmærksom på ham, da jeg i forbindelse med en gennemgang af mit bibliotek faldt over en lille publikation: Kurt Siebert Zwölf Exlibris. Verlag der Nachfolge Berlin 1923. Det lille hæfte bringer de 12 exlibris, men ellers absolut intet andet! Et blik i Kausch’s register gav oplysning om, at Kurt Siebert er omtalt i 1923 (side 50-52), 1925 (side 53), 1935 (side 30) og 1938 (sidde 52). I 1925 finder vi en artikel af Richard Braungart, som er grundlaget for denne artikel her i NET.
’Den ældste form at sikre bogen er et håndskrevet navn, der den dag i dag benyttes af mange mennesker, der ikke interesserer sig for exlibris. Et håndskrevet navn er ikke altid nemt at læse, så her kommer skriftkunstneren ind i billedet. Siden bogtrykkerkunstens start er håndskriften jo fortrængt i privatsfæren. Men den kunstnerisk udført håndskrift, det vi kalder kalligrafi, har altid været en del af kunsten.

Vi finder i dag en fornyet interesse for smuk skrift, selvom den i det store hele først og fremmest er forbeholdt mere luksusprægede opgaver. Alligevel finder vi også på exlibris området en række kunstnere, der skaber exlibris, hvor skriften er motivet. Her kan anføres navne som Peter Wolbrandt, H.T. Hoyer, K. Schmidt-Wolfratshausen, Hans Bohm, Fr. G. Tobler, Heinrich Hussmann m.fl.
Så vidt jeg kan se, er der kun én af nutidens kunstnere, som udelukkende har skabt exlibris udført som skrift-exlibris. I de første exlibris finder vi enkelte supplerende ’smukelementer’, der understøtter skriften, men efterhånden udkrystalliseredes skriften, således at det færdige exlibris var rent kalligrafisk.
Kurt Siebert blev født 5. juni 1898 i Görlitz, tilbragte de første unge år i Hirschberg og kom på gymnasiet i Oppeln. Her blev tegnelæreren opmærksom på hans evner og det førte til, at han kom på kunstskolen i byen Breslau, i dag Wrocław (Polen).
Siebert gav senere udtryk for, at opholdet på skolen gav megen inspiration for hans virke. Han arbejdede under studiet også praktisk både som glasmaler og litograf. 1913 startede han som volontør i ’Alrecht-Dürer-Haus’ i Berlin. Fra maj 1919 var han ledende bibliotekar ved Kunstindustrimuseet i Berlin, senere omdøbt til ’Staatliche Kunstbibliothek’.