– et forum for exlibriskunsten

Af Elmar Uuk, Estland
Allerede i en meget ung alder var Lembit Lepp betaget af exlibris. Han var ret tidligt interesseret i tidsskrifter og i et af dem, tidsskriftet Wiking, læste han om exlibris af kunstner som bl.a. E.Viiralt og R. Kivit. Tanken om også at skabe exlibris, var tillokkende og den 17årige skabte det første exlibris på mellemskolen i Vörun i 1948.
Nu, et halvt århundrede senere omfatter en fortegnelse af kunstneren Lembit Lepp ikke færre end 722 exlibris. Med dette store antal små grafiske kunstværker har han beriget Estlands ’exlibrisverdenen’ og er således forblevet en trofast ven overfor exlibris.
I begyndelsen af 60erne begyndte han sit arbejde ved et estiske folkemuseum (på dette tidspunkt et etnografiske museum). 1964 blev året med 37 bogejermærker, først og fremmest med etnografiske motiver. 17 af disse exlibris er samlet i en mappe, som udmærkede sig med en frisk ungdommelig stil og er afpasset til den anvendte teknik: linoleumssnit.
Lembit Lepp skaber sine arbejder i et samspil mellem ejerens navn og de forskellige motiver, der relaterer sig til arbejde, bopæl, interesser for kunst, litteratur og andre fritidssysler. I en mappe fra 1974 finder vi 10 exlibris med væsentlige objekter i byen Tartu, – set ud fra en kunstners personlige blik.

Kunstneren interesserer sig meget for litteratur og læser meget. I 1974 starter han med at gengive en række portrætter af nobelpristagere inden for litteratur. Han skaber portrætexlibris, som ejeren kan anvende i de respektive forfatteres bøger. Dette fortsætter han med i en årrække og næsten hele 1979 arbejder han med portrætter af pris-modtagere gennem 30 år, fordelt med tre mapper fra hhv. 1941-1950, 1951-1960 og 1961-1970. Mange af disse exlibris er skabt på baggrund af fotos og tre år senere, i 1982, udkom en mappe med exlibris fra det sidste årti.
Ikke alle kunstner er i stand til at skabe portrætter, men Lembit Lepp har et godt øje og skaber i sin egen stil. Han skifter fra verdenslitteraturen til litteratur fra Estland, – noget han i og for sig har gjort tidligere. Så finder vi et exlibris fra 1967 til Külli Laugaste med et yderst lakonisk portræt af Eduard Vilde. 1971 skaber han et exlibris til E. Jaksi med et portræt af K.J. Peterson.
I slutningen af 80erne beskæftiger han sig intensiv med estiske forfattere og i 1990 kommer første bind med 15 plastgravurer.
Et år senere udkommer et bind med 15 portrætter af klassiske estiske forfattere samt forfattere fra nutiden. I et tredje bind fra 1994 vises igen 15 exlibris, og i et 4., 5. og 6. bind med hver 10 exlibris vises nutidens skribenter. I alt er der 75 portrætter af forfattere med hver sit personlige præg og karakter, set ud fra en kunstners betragtning. Dette er en enestående berigelse af exlibris-kunsten i Estland og en fremragende bedrift fra kunstnerens side.

Som samler og en ven af exlibris er jeg oprigtigt glad for kunstnerens aktivitet på området og at han har fundet vej til exlibris samt ikke mindst er forblevet tro over for denne kunstart med indtil nu 722 arbejder. Det er forbløffende, at han i alle disse tilfælde har været i stand til at efterkomme ejernes ønsker og – om end ikke altid fuldendt – at skabe glæde hos de respektive mennesker.
Kunstnerens exlibris har gjort ham kendt i mange lande, ikke mindst i Danmark, hvor Klaus Rödel har udgivet en publikation med hans exlibris. Men også i andre Lande, så som Ungarn, Spanien, Tyskland, Finland, Holland m.fl. har der været udstillinger foruden naturligvis i hjemlandet Estland.