– et forum for exlibriskunsten

2018 er det 100 år siden, at det tjekkiske exlibris selskab SSPE (Spolek Spera-telů a Přátel Exlibris) blev grundlagt og jubilæet markeres med en international exlibris kongres i Prag fra 28. august til 2. september.
Tjekkiet er et af Europas førende lande på exlibrisområdet med mange samlere og udøvende kunstnere, bl.a. Miroslav Houra, med hvem jeg i flere årtier har haft et meget nært venskab.
Således var det naturligt, at jeg allerede få år efter oprettelsen af mit lille forlag Exlibristen udgav en publikation, nr. 44, for at udbrede kendskab til denne fremragende kunstner.

 

På dette tidspunkt var det meget vanskeligt for kunstnere øst for ’jern-tæppet’ at udgive bøger eller mapper med deres grafik og derfor fik dette samarbejde stor betydning også for en række andre kunstnere i både det daværende Tjekkoslovakiet, Polen og Ungarn.
En af datidens kendte kunstkritikere, Dr. Jiří Dolejs skrev bl.a.: ’Den del af grafikken, som beskæftiger sig med exlibris, anses ofte for at være et rekreationsområde, som kunstneren trækker sig tilbage til, når han ikke føler sig belastet af en mere fordringsfuld op-gave – således, at han mere griber til det grafiske instrument af indre lyst og for at glæde sine venner.
Der findes mennesker, som netop, fordi det i disse tilfælde ikke drejer sig om ’stor’ kunst, på forhånd anser denne genre for at være mindre værdifuld. Men den bildende kunsts historie byder dog på mange eksempler, der bekræfter den ide, at der ikke findes nogen genre af kunst, der er af mindre kunstnerisk værdi, men derimod først og fremmest gode og dårlige kunstnere.
Dette har allerede middelalderens store kunstnere, som f.eks. Dürer, Holbein og Cranach bevist. De holdt sig ikke for gode til at skabe exlibris. Sene-re har andre, som f.eks. franskmændene Gustave Moreau og Félicien Rops eller englænderen Aubrey Beardsley, med-virket til at frigøre exlibris fra den oprindelige ret snævre bibliofile opfattelse som et neutralt bogejermærke og skabt den i dag ofte gældende anerkendelse af, at det er et lille grafisk blad.

Miroslav Houra ved selvfølgelig, at han i dette lille format ikke kan give udtryk for sin sædvanlige kunstneriske opfattelse. Ej heller kommer de evner, som har gjort ham til en af de førende nordbøhmiske bildende kunstnere og dermed medlem af den eksklusive grafikersammenslutning Hollar, helt til sin ret. Det er også derfor han forlægger tyngdepunktet af sin opmærksomhed fra den filosofisk-kunstneriske refleksion af almene menneske problemer hen imod temaer og emner, der udmærker sig ved en poetisk tiltrækning og ejendommelighed.
Houra er ikke tilhænger af det kompromis, der ofte gælder for opfattelsen af exlibris, nemlig at man ganske vist markerer dette som et lille grafisk blad, men at indholdet, bl.a. gennem det foreskrevne motivvalg eller ved at gengive ejendommeligheder i ejerens karakter, har forbindelse med den oprindelige bibliofile opfattelse af det som et ejermærke. Han tillader sig kunstneriske udtryksmidler af kendte poetiske forestillinger og benytter motiver som f.eks. kvinden, blomsten, sommerfuglen, fisken eller fiskerbåden. På dette område benytter han sig først og fremmest af en fin og markeret omridslinje, som understreges af linoleumspladens tekniske muligheder. Ved siden af dette motivområde finder vi dagligdagens og privatlivets genstande, der fortæller om læsningens glæder: en lysende lampe, et bord, en bog – og han danner med disse genstande en beroligende, intim atmosfære, der er porten til virkelig læseglæde.
Houra behersker omridsformationens virkninger og love, og han udnytter først og fremmest disse til at forøge udtryksvirkningen af det lille format. Exlibris var for ham, som for mange andre, i begyndelsen kun et spørgsmål om at rekreere sig. Først, da hans små kunstværker på internationale udstillinger vakte opmærksomhed, begyndte han mere systematisk at beskæftige sig med denne del af grafikken.
Et kunstværks succes og tiltrækningskraft bestemmes ikke kun af dets egen kvalitet, men også af, hvorledes kunstneren bevarer samtidens åndelige behov. I en tid, hvor en stor del af kunstnerne overbyder hinanden i raffinerede effekter, skulle det forbavse, om ikke beskueren en dag begynder at værdsætte den udsøgte enkeltheds tiltrækning – uden at denne enkelthed har noget at gøre med tomhed i udtrykket.
Denne omstændighed i forbindelse med, at Miroslav Houras grafiske arbejder er ejendommelige og sympatiske, gør vel nok, at vi beskuere føler os så godt tilpas blandt kunstnerens exlibris’.

Biografiske noter
Født 3.8.1933 i Krhanice/Sázava.
Uddannet 1948-1952 på Højere Kunstakademi i Praha hos prof. K. Müller og undervisning på Karlsuniversitetet i Praha hos prof. C. Bouda, K. Lidicky og M. Saleman.
Foruden grafik udført som træsnit og linoleumssnit beskæftiger han sig med maleri, tegning, monumentale arbejder for arkitektur (mosaikker, træskær arbejder, vævede og ikke vævede tapisserier, illustrationer, journalistik.
Har bl.a. skabt det største mosaik i Europa, beliggende i byen Usti nad Labem (Aussig an der Elbe), afsluttet 1985.
Siden 1967 medlem af Hollar og har modtaget flere end 20 priser for grafik og illustration. I 1983 fik han titlen fortjent kunstner og i 1987 Klement Gottwald Statspris.
Død 19. januar 2006 i Usti nad Labem.