– et forum for exlibriskunsten

Band 67 2011-2012. ISBN 978-3-9500800-6-3, 164 pag., ill. (i farver og med 1 signeret originalbilag), 29,5 x 21 cm, omslag karton, 170 eks.

Mens det tyske exlibris selskab lagde ud med et tidsskrift i 1892 og først efter 2. verdenskrig gik over til at udgive årbøger, startede søsterselskabet i Østrig med sin første publikation som en årbog 1903, altså for 110 år siden. Efter 1957 gik man af økonomiske grunde over til at udgive en årbog hvert andet år. Årbogen er ikke omfattet af medlemskontingentet, men kan købes særskilt.

I modsætning til de tyske årbøger indeholder de østrigske altid et blandet indhold. Bidragsyderne til årgang 67 er Ursula Müksch, Claudia Karolyi, Veronika Pfolz, Peter Rath, Tillfried Cernajsek,Christa Mache og Gernot Bock.