– et forum for exlibriskunsten

Denne artikel præsenterer en noget usædvanlig udstilling på Frederikshavn Kunst-museum. Vi har her sikkert overskredet grænsen for anvendelse af exlibris i dette ords betydning, nemlig ’at markere en persons ejerforhold til bogen‘ (eller af NN’s bogsamling).
Udstillingen viser nemlig exlibris, der af papegøjens ejer netop er bestilt og – af anerkendte kunstnere – skabt til netop denne. Der er altså ikke tale om et motiv med ‚Coco‘ til dets ejers bøger!
Nu er det jo en kendt sag, at der indenfor exlibrisverdenen ikke findes det motiv, der ikke findes! Flora og Fauna indtager en ganske høj placering blandt motivønskerne, – altså selvfølgelig også en papegøje som motiv.
Der var da også nogle af de besøgende under fernisering den 8. oktober, som undrede sig over, at en papegøje står som ejer af en bog. Enkelte spøgfugle spurgte, hvilket sprog denne papegøje ikke alene talte, men også kunne læse!
På den anden side har netop denne udstilling medført, at de besøgende taler om exlibris, – for manges vedkommende sikkert for første gang. Som grafisk kunst betragtet falder udstillingen i manges smag og finder anerkendelse!

 

Hvordan papegøjedamen COCO, eller rettere sagt, hvordan gulpandeamazonen COCO blev exlibrissamler.

Hallo exlibrissamlere og – samlerinder. I 35 år har jeg nu boet i kollektiv med Gerhard og Brigitte Hartmann. Det er meget interessant for mig at leve sammen med de to. Jeg har allerede oplevet forskellige ting og også opsnappet det ene og det andet. Bl.a. har jeg hørt ordet ”Exlibris” og har tænkt, hvad mon et exlibris er? Så fandt jeg ud af, at et exlibris er en seddel, som man klæber ind i en bog, for at huske hvem bogens ejer er. Men de bliver også flittig brugt som bytteobjekt i dag. Altså kom jeg på tanken, at jeg også ville have sådant et exlibris/seddel. Mine medbeboere mente: ”Hvad er nu det for noget?” I hvert fald ringede jeg til en kunstner og sagde, at jeg ønskede mig et exlibris. Lav et til mig! Hans forundring var stor. Et exlibris til en gulpandeamazon? Ja, sagde jeg. Mens vi snakkede syntes han så, at min ide alligevel var meget morsomt og sagde ”Ja”.

Jeg sendte ham nogle fotografier af mig og sådan blev mit første exlibris til. Jeg var tilfreds med hans arbejde, og han sendte mig straks 100 tryk. Jeg havde ikke tænkt mig at bytte med dem, men efter kort tid fik jeg tilsendt exlibris fra samlere, som ville bytte med mig. Jeg sagde til dem, at de altså første skulle spørge mig, om jeg overhovedet ville bytte. Men så gjorde jeg det! Sådan begyndte byttehandelen. Igen og igen bestilte jeg nye exlibris hos kunstnere og kunstnerinder. I løbet at årene blev det så til en interessant exlibrissamling. Det kan til stadighed forbavse mig, hvordan kunstnerne i deres fantasi, billedligt tiltror mig alt muligt. Således har der i mit amazonasliv udviklet sig en samler-lidenskab. Til min store overraskelse forelskede en mops sig i mig for 3 måneder siden! Mops Darwin, som han hedder, har også med exlibris at gøre. Han skriver rørende breve. Han er stadigvæk ung, men man kan jo ikke vide hvad det kan udvikle sig til. I hvert tilfælde kan jeg ud af min erfaring sige: At samle på exlibris kan, ud over det at samle, føre til meget mere. Spørgsmålet fra mine medbeboere: ”Hvad skal det til for?” – kan jeg besvare således; at samle exlibris udelukker ikke kærlighedsforhold. Dette vil jeg afsluttende videregive til alle exlibrissamlere og –samlerinder.
Hej, hej
Jeres COCO – gulpandeamazonen

Eksklusiv interview til Exlibrisselskabet…. en Diva tillader et interview

Det er jo en lille sensation, at De stiller op til et interview. Hvorfor denne forvandling?

– I en tidsalder med en hurtigt voksende kommunikation, blev jeg nysgerrig og også efter at se, hvor sandfærdig en samtale bliver gengivet.

Så begynder vi samtalen: Er navnet Coco, som De optræder under og som har grundlagt Deres berømmelse, Deres kunstnernavn?

– Det er korrekt.

Hvordan fik De navnet, som jo er stærkt tilknyttet modeverdenen?

– Der må jeg gå lidt tilbage og tænke på min fortid. I min ungdom fik min opdager, pga. min kropsmæssige fremtoning og mit temperament, øje på mig. Han sagde til mig, at jeg godt kunne blive til noget. Vi blev snart enige. Hans plan var, at jeg skulle blive en star. Han fandt på navnet Coco. Han sagde, at navnet Coco var et stort navn i modeverdenen, og med dette navn vil du blive berømt på et andet område, nemlig som forvandlingskunstnerinde. Jeg syntes det var en fantastisk ide, og sådan begyndte det hele. Han byggede mig langsomt op, og lidt efter lidt begyndte min – eller vores – succes.

Det har dog sikkert været en hård tid?

– Hvis man vil have succes, er man nødt til at arbejde hårdt. Ellers kommer der ingen resultater.

At have succes betyder det så også at man må give afkald på mange behagelige ting?

– I begyndelsen tænkte jeg ikke på det. Jeg glædede mig og gik op i mit arbejde. Hen ad vejen fandt jeg dog ud af, at jeg gik glip af meget af det daglige liv. Jeg var allerede sådan programmeret, at jeg ikke engang havde lagt mærke til det.

Hvordan bedømmer De nu efter alle de årtier Deres fortid og Deres nutidige situation?

– Jeg er glad for, at jeg, med hjælp af min manager, gik denne vej. Jeg fortryder ingenting.

De har jo haft stor succes og er blevet en diva. Som jeg er informeret har De en stor fanskare?

– Det er rigtigt. Mine tilhængere ser frem til min optræden. Det ligger mig stærkt på sinde ikke at skuffe dem. Det inspirerer mig til hele tiden at kreere nye overraskende former. Min opdager er for øvrigt stadigvæk i dag min rådgiver og manager. Der strømmer også megen energi fra ham til mig. Han er blevet en pålidelig og trofast partner for mig, som også kan motivere mig hvis humøret ikke er så højt.
Men nu er tiden ved at løbe ud.

Højagtede diva. Til sidst i vores samtale vil jeg gerne takke Dem, for den tid De kunne afsætte imellem Deres optrædener, til at give dette interview. Fortsat meget succes og mange tak.

– Tak, i lige måde.

Efterord: Divaen er papegøjedamen Coco, gulpandeamazonen, som i 35 år har levet sammen med Brigitte og Gerhard Hartmann.