– et forum for exlibriskunsten
PF_2015_1

Carla Fusi, Italien. Josef Werner, Tyskland. Josef Dudek, Tjekkiet, Michaela Lesarova, Tjekkiet

 

Hvordan har årsskiftet 2014-2015 udmøntet sig grafisk blandt samlere og kunstnere? Desværre ret så beskeden! Tendensen med at vedhæfte et – i mange tilfælde meget smukt – grafisk arbejde til en e-mail, har desværre bredt sig yderligere. Antallet af originale PF-hilsener er faldet kraftigt. Et tegn på, at det er bekvemt og portobesparende, men på en eller anden måde lidt ’fattig’!

I yderste konsekvens vil det også føre til, at der vil blive færre samlere som bestiller en PF- grafik, fordi der ganske enkelt ikke er ’byttepartnere’ at sende et original til. De få, der så skal ’betænkes’ med en Jule- og Nytårshilsen, kan få et af de mange færdige købekort, hvilket efterhånden bevirker, at den smukke tradition med udsendelse af en grafik, skabt til formålet, forsvinder.

PF_2015_2

Luigi Casalino, Italien. Natalija Cernecova, Letland. Nurgül Arikan, Tyrkiet. Mauricio Schwarzman, Argentina

 

Jeg er klar over, at de ’rigtige’ (eller ’rendyrkede’) exlibrissamlere’ slet ikke indlemmer PF i deres samling. Vi behøver ikke at gå længere tilbage end til den tidligere redaktør Helmer Fogedgaard, for hvem ordet Exlibris var nøgleordet. Nytårshilsener var ikke en del af indholdet i N.E.T.!

At man både kan og skal betragte en kunstners værk sammenhængende fremgår bl.a. også af, at både de tyske og østrigske årbøger og tidsskrifter fra Belgien og Holland indeholder en hel del ’ikke-exlibrisstof’.

Derfor er det mit håb, at vi igen kan få en stigning af ’postale’ PF!