– et forum for exlibriskunsten

Erfaringerne fra både de internationale F.I.S.A.E. kongresser og de forskellige landes årsmøder eller generalforsamlinger viser, at der mangler nyt blod. Medlemmerne i de enkelte selskaber tilhører lidt efter lidt til de mere end ’voksne’ årgange og der mangler tilgang af unge, især samlere. Der findes efterhånden heller ikke ret mange antikvariater (fysiske!), som handler med exlibris.
Til gengæld finder vi enkelte tilbud på internettet, både fra privat side, men også som private udbydere. Her kan man kun forbavses over, hvem der er kunder til de udbudte exlibris, – set i forhold til de vigende medlemstal – og hvilke priser, der tilsyneladende opereres med. Det er ikke min opgave at ’hænge nogen bestemt ud’, – men der er tilsyneladende ikke noget som helst loft over, hvad der kan forlanges, og som muligvis også bliver købt.
Her i NET skal kun nævnes ganske få eksempler på priser, hvor jeg spørger mig selv, – findes der nogen, som vil betale disse beløb? Når jeg tænker på, hvad jeg i sin tid betalte for en smuk radering af Richard Preusse, som blev byttet mod tilsvarende exlibris. Nu er den udbudt til 20 € (!). Det er dog tilsyneladende ikke noget specielt. I samme IT-Katalog er der bl.a. tilbudt to exlibris og et PF-kort af Michel Fin-gesten til 60, 150 og 300 € (!). Mange af de gængse exlibris, enten det nu er træsnit, linoleumssnit, litografier, raderinger eller klichétryk, finder vi fra 5 € og op til 12-15 € (per styk!).
Et prisniveau som dette kan kun virke afskrækkende på eventuelle unge kommende samlere, – der skal jo investeres en formue, inden der over-hovedet kan være tale om en samling af en vis størrelse. Er dette mon en vej frem til at få unge mennesker engageret? Eller er det et forsøg på, at realisere en samling, skabt gennem en generation, så fordelagtigt som muligt uden at skele til, om det er en god vej at gå, for at skabe en overgang til en ny generation af samlere, til glæde for de kunstnere, som endnu ’gider’ at beskæftige sig med exlibris?

Klaus Rödel