– et forum for exlibriskunsten

Af  Erik Skovenborg

Richard Rother blev født i 1890 i Bieber i bjerglandskabet Spessart, der mod vest afgrænser Franken-regionens vigtigste vindyrknings område, formet som en trekant af floden Main, med byen Würzburg i centrum. Det frankiske vinland byder på en rigdom af kunst og kultur og hyggelige landsbyer med bindingsværkshuse. Dette miljø kom til at præge Richard Rother både som menneske og som kunstner. I årene 1907-10 fik han undervisning i tegning og modellering som elev i ”Nürnberg Kunstgewerbeschule”, men det kneb med økonomien, og den unge studerende tilbragte mange timer med opgaver i de etablerede billedhuggeres værksteder i München og Frankfurt. 1910-13 studerede Rother som billedhugger ved Akademiet i München, men siden blev hans karriere afbrudt af 1. verdenskrig. Den unge soldat blev såret under felttoget i Champagne, hvor han dog benyttede lejligheden til at stifte bekendtskab med fransk vin.

Efter krigen etablerede Richard Rother sig som ung billedhugger og træskærer i vinbyen Kitzinger, og kun et tilfælde førte han over i den grafiske kunst. Et stærkt ønske om at udtrykke sin glæde over datteren Gertrauds fødsel fik Richard Rother til at skære sit første træsnit, som blev sendt ud til venner og bekendte. Træsnittet blev meget rost i byen ledsaget af talrige opfordringer til at satse på denne teknik til at skabe brugsgrafik. Det fik Richard Rother til at skifte kunstnerisk spor fra billedhugger til grafiker. Den beskedne kunstner var ikke god til at skrive regninger, men en årelang ansættelse som lærer ved ”Kunst- und Handwerkerschule Würzburg” sikrede ham det daglige brød. I 1957 modtog Richard Rother ”Deutscher Wein-kulturpreis”, og i 1975 fik han som 85-årig hjembyen Würzburgs kulturpris som påskønnelse for sin kunstneriske aktivitet, som i øvrigt fortsatte til kort før hans død i 1980.

En Schoppen Frankenvin

Franken er et af Tysklands 13 ”Anbaugebiete” (vindistrikter), hvor de frankiske vinbønder på skrænterne langs Mains bredder dyrker vin på 6.000 ha jord med muslingekalk, der giver optimale betingelser for druen Silvaner, som her opnår en kvalitet af verdensklasse. Frankerne er med rette stolte af deres vine og ”Bocksbeutel” flasken – det iøjefaldende kendetegn for Frankenvin. Bocksbeutel, det tyske ord for den sjove, dråbeformede flaske, betyder ”bukkepung”, og med lidt god vilje kan flasken da også minde om den pung, en gedebuk har mellem bagbenene.

Allerede Goethe elskede Frankenvin. ”Send mig endnu et par Würzburger, da ingen anden vin smager mig, og jeg bliver gnaven, når min sædvanlige yndlings drik er opbrugt”, skrev han i 1806 til sin kone Christiane. Hvis man i Franken bestiller en ”Schoppen”, får man serveret en kvart liter vin – altså 1/3 af en Bocksbeutel. Richard Rother bevarede livet igennem sin glæde ved vin og drak hver aften en Schoppen Silvaner. Han betragtede nærmest sine daglige glas vin som en slags medicin, og da han på et tidspunkt blev spurgt, hvordan han havde båret sig ad med at blive så gammel, svarede han: ”Hvad skal jeg sige? Jeg har ikke proppet mig med mad, har lagt røgen på hylden i tide, har passet mit arbejde og har aldrig nægtet mig selv en Schoppen Frankenvin”.

Et liv blandt druer og vinbønder

I det frankiske vinland smelter landskab, natur og kultur sammen i en enestående mangfoldig symbiose. De små vinbyer ligger som perler på en snor langs floden Main, befolket af borgere, hvis blod daglig blandes med vin i verdens gemytligste vinstuer. Den daglige omgang med egnens vinbønder, der kender til at arbejde i deres ansigts sved – men som også forstår at nyde frugten af deres arbejde ved et muntert høstgilde – var med til at forme kunstnerens livsrytme. Richard Rother blev en opmærksom iagttager af de mennesker, der havde deres arbejde i mark og kælder, og han brugte sin underfundige humor til at skildre vinbondens hverdag. Motiverne med vin dukkede op i bøger, exlibris, vinbrochurer og lokale restauranters spisekort. Så mange vinmotiver skaber man ikke uden selv at være en ven af vinen, og Richard Rother var i høj grad inspireret af den lokale Bochsbeutel såvel som dens indhold af Frankenvin.
Richard Rother skildrede sine mennesketyper helt nede på jorden, og han benytter ikke sit skarpe blik til en rolle som anklager eller dommer. Figurerne i hans motiver udstråler livsglæde og livsvisdom. Rothers træsnit griner ikke af vinbønderne, men ler sammen med dem – ikke med en høj, skrattende latter, men med den stille, hjertelige humor, som er frugten af en menneskelig udvikling. Hans arbejder viser en kunstner med et smil om læben, hvis humor ikke er spottende eller sarkastisk, og hvis hjerte står det frankiske vinlandskab og dets indbyggere nær.

Træsnittets mester

Træsnittet hører til de ældste af de grafiske metoder med en debut i slutningen af det 14. årh. og en blomstringsperiode i det 15. årh. Senere opstod træstikket, xylografien, men Rother brugte aldrig xylografens stikkel i det hårde endetræ, men skar troligt sine træsnit med enkle knive i langtræ. Det giver hans træsnit de livlige, let uregelmæssige, spidse streger, som kan minde om Middelalderens træsnit. Hans stil er enkel og kraftfuld, som det materiale, han skar sine motiver i. Rothers uddannelse som billedhugger satte sine spor i form af en klar og enkel komposition. Hvert motiv kan læses som en historie, men hvor ord var på sin plads, beherskede Rother kunsten at gøre bogstaverne til en del af træsnittets helhed; hans træsnit imponerer med bogstavernes klarhed og deres fordeling i forhold til billedmotivet. Farver og gråtoner hørte ikke til kunstnerens virkemidler; han forblev tro mod det opnåelige i træsnittets verden – en mester i begrænsningens kunst.

Processen med at føre den kunstneriske idé over på den hårde træflade kræver ikke kun fysisk styrke men også en øvet hånd og stor selvdisciplin. En forkert streg kan ikke viskes ud; en skåret linje bliver stående i endegyldig klarhed. Richard Rother forenede hjernens idérigdom og et skarpt øje med en sikker hånd og en suveræn teknisk kunnen, der lod hans mange, lystige indfald få frit spil på træfladen. Hans kunst er ærlig, næsten primitiv, i ordets positive betydning, i modsætning til kunstfærdig. Den, der vil skabe sin kunst ved at pløje furer i det hårde træ, gør det ikke let for sig selv; han må ønske klarhed og anspores af en stærk vilje til at udtrykke alt med den enkle streg. Med sin tekniske kunnen var Rother i stand til at skifte fra latter til gråd som et barn – et smil gennem tårer uden sentimentalitet. Det gav motiverne et liv, der taler for sig selv. I 1929 udgav han en mappe med 50 af sine arbejder under den træffende titel: ”Lachendes Holz” – det leende træsnit.

Brugskunst og exlibris

Ordet brugskunst står for mange kunstnere som et tungt åg, der hæmmer kunstnerens frihed – et bur for kunstens frie fugle. Man er tilbøjelig til at overse, at langt de fleste, store kunstværker, der er skabt i tidens løb, har været bestillingsværker, som gav kunstnere som Mozart smør på brødet. Et exlibris er per definition et bestillingsværk, hvor en bogejer giver sin udvalgte kunstner en opgave ledsaget af forskellige ønsker og direktiver. Richard Rother havde det alle dage fint med denne rollefordeling mellem kunstner og ”der Auftraggeber” – det tyske udtryk for kunden, der bestiller varen.  Rothers mangeartede produktion fra fødselsdagshilsner, bogillustrationer og reklamer til exlibris og fri grafik står som et fint symbol på betydningen af håndværket i kunsten.
Richard Rother så det som sin udfordring at vokse med den enkelte opgave og finde gode, kunstnerisk tilfredsstillende løsninger på bogejerens ønsker. Den gode exlibriskunstner må som Richard Rother besidde fire vigtige egenskaber:

Han skal beherske de tekniske krav, som det lille format stiller, til fuldkommenhed.
Som en talentfuld musiker skal han bestandig kunne skabe nye variationer over et givet tema.
Hans viden og idérigdom skal kunne finde original anvendelse for ejerens navn og fag med det formål, at gøre exlibrismotivet personligt og give det et særligt præg.
En kreativ kunstnerhjerne, hvor de enkelte indfald udtænkes med humor som glidecreme for fantasien, samtidig med at motivet holdes fri af det sødladnes forræderiske klippeskær.

Leende træ

Et gennemsyn af litteraturen om Richard Rother og hans kunst (se bibliografien) viser hvor flittig og produktiv er kunstner han var, hvor mangesidige og varierede arbejdsopgaver han påtog sig, hvor idérigt han arbejdede og hvordan han livet igennem forstod at væve humor ind i de fleste motiver som en gylden tråd. Richard Rother var et beskedent menneske og en stor kunstner, som oplevede personlig modgang, men som aldrig drak af ærgrelsernes bæger; Rother var ikke kun kunstner men også livskunstner. I sine motiver kan Rother ikke skjule sine dybe rødder i den frankiske hjemstavn, hvor han inviterer os med på en spadseretur gennem Frankens landskab og byder på et bæger Frankenvin i en af de små vinstuer. Richard Rother var en god iagttager, og han forstod bedre end de fleste kunstnere at give udtryk for situationer og følelser gennem sin træskærerkniv og sit leende træ.

Udkast til et exlibris

Klaus Rödel

Kort tid før Richard Rothers død kom jeg i kontakt med ham angående et exlibris til mig. På dette tidspunkt var han meget beskæftiget og bad om ’henstand’. Jeg foreslå at anvende et af hans mange dejlige træsnit med vinmotiv, der blev skabt som illustrationer, og resultatet blev de seks her viste ’prøver’.
Uheldigvis skete der ingen afklaring før Rother’s død og et senere forsøg på at få copyright hos hans datter, gav heller intet resultat. Derfor har jeg aldrig anvendt disse exlibris. De vises her udelukkende i forbindelse med Erik Skovenborgs artikel om kunstneren.