– et forum for exlibriskunsten
DES 1941-1991 002hjemmeside

Mens der var ’liv’ i DES Mødet i Nationalmuseet 1944. Fra venstre Edmund Peter, Judie Hauberg, Ole Rostock, Helge Christensen, Niels Welling Bugge, Poul Reitzel, Magnus Barfoed, Ester Aarup Hansen, Kamma Lethin-Hansen, Erik Brønsdorff von Deden, Anne Sofie Reitzel

I en række exlibrisselskaber er der fortsat en god mødeaktivitet. Jeg tænker        ikke alene på de årlige generalforsamlinger, der jo for det tyske selskabs vedkommende har fået karakter af en international kongres med omkring 200 deltagere fra 20-25 lande. Naturligvis er mødeaktiviteten afhængig af et selskabs størrelse og generelle aktivitetsniveau, men netop denne ’Jahreshauptversammlung’ er i dag en betydelig ’konkurrent’ til de internationale exlibris kongresser.

Hvordan står det generelt set til med interessen for exlibris udenfor Danmark? Et lille fingerpeg er antal af medlemmer, hvor det fortsat er Japan, der kan samle omkring 1.000 medlemmer. I Europa er det først og fremmest Tjekkiet og Finland med over 500, fulgt af Tyskland med ca. 400. Der er også fortsat mange medlemmer i Belgien og Holland. Også England, Schweiz, Østrig og Sverige har flere medlemmer end Danmark, – om end ikke overvældende mange. I Polen er situation en helt anden. Her findes der ikke et nationalt selskab, men exlibris aktiviteten foregår decentralt i mange byer i form af ’interessegrupper’. Dog findes der i dette – økonomisk set ikke alt for velstående land – ikke færre end 3 internationalt kendte og anerkendte store internationale exlibris konkurrencer: middelalderslottet i Malbork samt bibliotekerne i byerne Ostrow Wielkopolski og Gliwice.
Helt ’vild’ er udviklingen i Kina. Som på alle andre områder har landet også ’grebet’ exlibris med en intensitet, der næsten er ufatteligt! Siden den internationale kongres i Nyon, Schweiz i 2006 dominerer kinesiske samlere (der oftest også er kunstnere) de internationale kongresser og i de seneste år også de tyske årsmøder. 20-40 deltagere er ingen sjældenhed og der udgives bøger i udstyr og oplag der kan gøre en svimmel! Store internationale udstillinger, hvor kendte europæiske kunstnere deltager, af og til også med ’alt betalt’, og hvor disse kunstnere får mange lukrative bestillinger!
I USA er det især det amerikanske exlibris selskabs præsident, James Keenan, der er aktiv, især på internettet, hvor han mindst én gang om ugen sender ’dagens exlibris’ ud på nettet. Dog ved jeg meget lidt om ’menneskeligt samvær’, det vil sige møder i de ikke europæiske selskaber.
Lidt mere orienteret er jeg angående Europa. Foruden i Tyskland er der velbesøgte årsmøder i bl.a. Schweiz, Østrig, Tjekkiet, Belgien og Holland. Der er bestræbelser i gang med hensyn til at koordinere disse nationale møder, så de ikke kommer for tæt på hinanden eller evt. sågar overlapper hinanden.
På disse møder, der som regel også har et stort antal udenlandske deltagere, både medlemmer og ikke medlemmer (der betaler et lidt større mødegebyr), er aldersforskellen mellem kunstnere og samlere meget tydelig. Mens størsteparten af kunstnerne er unge eller yngre, ofte fra de østeuropæiske lande, findes der ekstremt få yngre samlere, – for slet ikke at tale om UNGE!
På længere sigt kan dette blive et problem. Hvis der ikke kommer samlere til, vil kunstnernes muligheder for at få bestillinger på exlibris forsvinde og dermed også deres incitament for at skabe dem, hvilket kan betyde en nedadgående spiral.
Klaus Thoms, præsident i det tyske selskab, skriver bl.a. i Mitteilungen 2/3 2014 angående unges manglende interesse: hvor er de unge samlere? Når jeg spørger, får jeg altid disse kommentarer: exlibris virker på unge mennesker ’pæn, antikveret, konventionel’; ’e-bøger og computer konkurrerer med bogen’; ’har jeg penge til exlibris?’; ’har jeg tid til at deltage i møder m.v.?’, ’har jeg plads nok til en samling?’; ’er jeg en samlernatur?’; ’har jeg tålmodighed til at søge viden?’; de unge kunststuderende synes, at de almindelige exlibris er ’støvede’, de rammer ikke de unges smag. Selv blandt den tyske bestyrelses medlemmer er der ingen børn eller børnebørn, der er aktive!