– et forum for exlibriskunsten

Efter en længere pause bringer vi her igen en omtale af en kunstner fra 20’erne, som i sin tid hørte til de ’nye’, der skabte deres arbejder ’med en omvurdering af alle kunstneriske værdier’, – af mange opfattet med en forundring og forbavselse vi i dag kan smile lidt over.

Walter Kampmann blev født den 4. december 1887 i Elberfeld og døde i Berlin 1945. Bortset fra den efterfølgende delvis citerede artikel er han kun nævnt få gange i de tyske årbøger: 1920, 1927 og 1966.
I den tyske exlibris forenings årbog 1922 skrev Ernst Collin en længere artikel i det for datiden typiske sprog, som er bibeholdt og med (”) markeret. Først et par indledende ord: ”Det ny, som i dag kræver anerkendelse indenfor billedkunsten, er for en stor del af offentligheden uforståeligt, ikke kun dem, der ikke er kunstinteresseret. Det kan ikke overses, at billedkunsten i denne tid befinder sig i en gærings-proces og at udtryksformerne har udøvet endda meget stor indflydelse på den optiske forestillingsevne / fantasi og dermed også fremstillingsevne hos først og fremmest de yngre kunstnere.”

 

Herefter et par ord om kunstnerens exlibris: ”Walter Kampmann’s exlibrisoevre kan set udefra deles i to områder, der samtidig betyder to etaper i hans virke. Da Kampmann i 1919 gennemførte et skift fra træsnit til litografi, gennemgik hans udvikling et tydeligt skridt fremad. De sagte anslåede åndelige strenge i hans træsnit får i de litografiske exlibris den fulde tone styrke. I hans træsnit er fremstillingen endnu ikke abstrakt.
Men henblik på de litografiske exlibris, som alle er skabt i 1920, er det forbavsende at se, hvilken udstrækning den store linje af hans kunstneriske og åndelige modnings-proces på kun et år har nået.”