– et forum for exlibriskunsten

-skitsebog om menneskets eksistensangst og trusler udefra

Gennem flere end 30 år bliver Wojciech Łuczaks små perfekt udførte træsnit og kobberstik højt værdsat af kunstliebhavere med særlig interesse for grafik. Hans arbejder tilfører enhver samling noget særligt og er samtidigt specielt de seneste ti år eksempler på at interpretere den menneskelige angst og den af fjender truede bevidsthed. Kilden til disse eksempler kan både være en objektiv eksisterende virkelighed eller også følsomhed og fantasi.

Blandt kunstnerens arbejder findes mange med en tekst eller navn og som derved har funktion som exlibris, der har biologiske motiver. Wojciech Łuczak anvender gerne fugle- eller fiskskikkelser, dramatisk vredne træstammer, indviklede rødder, men har i mange tilfælde også bøger som motiv. Disse for os velkendte motiver fra dagligdagen underkaster kunstneren en særlig destruktiv transformation. Således f.eks. bliver en simpel gråspurv til en rådden gren (exlibris Krzysztofa Wróbleskiego).

Kunstneren anvender i sine miniaturer rekvisitter som fisk, fugle, træstammer, indviklede rødder, tørre grene og tjørne, reder, bølger eller fragmenter af bygninger og landskaber. De mister deres reelle karakter som f.eks. i cyklus ’blade fra en skitsebog’. Den brudte form af ødelagde træer, siv, knogler, fugle eller insekter ledsages ofte af hemmelighedsfulde fragmenter af skeletter, af og til svært definerbare antropomorfe former. Wojciech Łuczaks kobberstik kan virke truende og frygtindgydende gennem hemmelighedsfulde skygger eller udtryksfulde øjne hos mennesker og dyr, der opstår uro gennem en beklemmende iagttagelse.

Kunstneren udtrykker gennem sin radernål egne impressioner og stemninger, men jeg tror, at de også har en universel karakter. Ethvert menneske må selv bearbejde sygdom, ensomhed, forgængelighed og døden. Man skal forstå hemmelighederne i sin egen eksistens, lære at beherske dem. I en tid med kamp om materiel succes og konsum-terror minder Wojciech Łuczak med sine grafiske miniaturer om det fundamentale dilemma og splittetheden i vor forstand, angsten for det ukendte og udefinerbare.

Iagttageren tvinges af kunstneren til at tænke og forsøge at forstå denne kunst. Intuitiv fører han os gennem vor psykes kringelkroge og befrier os fra klicheagtige, banale tegn på vor tids popkultur. Wojciech Łuczaks grafik er hverken enkel i receptionen eller entydigt interpreteret. Den tvinger til at tænke og reflektere over den for ethvert tænkende, sensible menneske selvfølgelige angstfølelse overfor eksistensen.

Fremtrædende er perfektionen i Wojciech Łuczaks grafiske arbejder. Mens der nu om stunder er tilladt både tilfældigheder og manglende perfektion indenfor grafikken, er hans kobberstik præget af tålmodighed, præcision samt grundig forberedelse af selve trykkeprocessen. Han hører til de kunstnerkredse, som udtrykker sig i kobberstikkets krævende kunst og anses med rette for en sand mester. Man kan sige, at kunstneren ikke alene udtrykker egne tanker og stemninger, men gør det på en raffineret og elegant måde. Han tilslutter sig dermed en god tradition indenfor den europæiske humanistiske kunst, som forener et væsentligt indhold med en kunstnerisk præcision.

Grzegorz Matusza